
Jonas Eika
- Anna Møllercand.mag., december 2024
- Johanne Luise Boesdalcand.mag. og journalist, 2019
- Johanne Luise Boesdalcand.mag. og journalist, 2016
Intro
Som forfatter er Jonas Eika i en liga for sig. Fra debuten ”Lageret Huset Marie”, der på sin egen stille facon tematiserede kapitalismens begrænsninger for den menneskelige udfoldelsesevne, over den økokritiske novellesamling ”Efter Solen”, der indbragte forfatteren Nordisk Råds Litteraturpris i 2019, til storværket ”Åben himmel” fra 2024. Forfatteren, der anvender pronominerne de/dem, er en genrebryder med den litterære verdens øjne rettet på sig, og potentialet for en plads på øverste hylde af den internationale kulturverden er enormt – om Jonas Eika så har lyst til at blive placeret der eller ej.
Baggrund
Jonas Eika Rasmussen er født i Hasle, Aarhus, i 1991 og bor i dag i København. Forfatteren blev student fra Aarhus Statsgymnasium i 2010, og i 2012 var de elev på Testrup Højskole, hvor de blev undervist af Christian Dorph, Mads Eslund og Olga Ravn. I 2015 dimitterede de fra Forfatterskolen, og samme år udkom romandebuten ”Lageret Huset Marie”, som forfatteren modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for.
”(…) Men jeg kan fortælle jer dette: Alle mine årer havde fødselsveer. Jeg længtes efter at mit begær skulle bære frugt, at forstå og smage min elskede fuldt ud, sådan at han kunne bære frugt sammen med mig, og vi kunne blive fuldstændigt forenede, uden forskel.”

Født
1991, Aarhus.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2015.
Debut
Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015. Roman.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2016. Montanas Litteraturpris, 2018. Michael Strunge Prisen, 2018. Den svære Toer-pris, 2018. Blixenprisen, 2019 for årets skønlitterære udgivelse. Nordisk Råds Litteraturpris, 2019.
Seneste udgivelse
Åben himmel. Basilisk, 2024. Roman.
Inspiration
Kenneth Jensen, Kristian Bang Foss, Simone Weil og Clarice Lispector.
Inspirationen til ”Lageret Huset Marie” fik Jonas Eika som ansat i en lagerhal i månederne op til en vandretur på pilgrimsruten El Camino de Santiago. I 2018 udkom forfatterens anden bog, novellesamlingen ”Efter Solen”, som de året efter modtog Nordisk Råds Litteraturpris for – som den yngste modtager nogensinde.
Jonas Eikas takketale, der visse steder var rettet direkte mod det eksisterende politiske system og statsminister Mette Frederiksen, var kontroversiel og blev efterfølgende stærkt diskuteret i medierne, da forfatteren (til klapsalver) opfordrede at lukke udrejsecentrene i stedet for udelukkende at takke for prisen. En stor del af prisens 350.000 kroner skulle omfordeles til kampen for at lukke udrejsecentrene, fortalte Jonas Eika efterfølgende og præciserede: ”(…) beslutningen om den præcise omfordeling er ikke min alene; min plan er, at den skal træffes i fællesskab, af personer som er en aktiv del af forskellige antikapitalistiske og antiracistiske kampe.” (Jonas Eika. Facebook, 2019-11-03).
Efter udgivelsen af ”Efter Solen” oversatte Jonas Eika ”Fængselskapitalisme” (2021) af Jackie Wang sammen med Nanna Dahler og skrev efterord til bogen, og forfatteren redigerede også et udvalg af Ivan Malinowskis digte under titlen ”Er døden ikke politisk?” (2023) og skrev forord dertil. Derudover har de løbende undervist i skrivning ved bl.a. Gladiatorskolen og Skrivekreds i Nordvest og udgivet aktivistiske essays såsom ”Modstand og delagtighed” (2018), der blev trykt i det tværskandinaviske litteraturtidsskrift Vagant. I efteråret 2024 udgav Jonas Eika sin tredje bog, den over 700 sider lange ”Åben Himmel”, der følger et lille fællesskab af kristne mystikere i 1200-tallets Belgien.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Åben himmel
I 2024 udgav Jonas Eika den mammutstore ”Åben himmel”, der er over 700 sider lang, og som tog forfatteren næsten seks år at skrive. Romanen er en fortælling om fromme kvinder i beginer bevægelsen, ...
Læs mere om bogen - Lageret Huset Marie
Jonas Eika debuterede i 2015 med romanen ”Lageret Huset Marie”, hvor jeg’et Elias bevæger sig imellem tre adskilte verdener: Sit natarbejde på et nonfood lager, hvor pakker med ukendt indhold blive...
Læs mere om bogen - Efter Solen
Jonas Eikas anden udgivelse, ”Efter Solen” fra 2018, blev forfatterens gennembrud. Samlingen består af fem noveller, der især tematiserer tab af nærvær og fællesskab, og i den første novelle møder ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Noveller
Essays
Jonas Eika
Klimaaksjon, 2019-12-21.
Taler
Jonas Eika
Om forfatterskabet
Artikler
Dorte Washuus
Kristeligt Dagblad, 2016-08-05.
Anne-Marie Mai
Litteratursiden, 2016-09-30
Peter Nielsen
Information, 2019-11-01.
Mathilde Moestrup
Information, 2019-01-12.
Amanda Grimsbo Roswall
Stay Home Studier, 2020-11-11.
Felix Thorsen Katzenelson
Politiken, 2024-11-12.
Web
Videoklip
Podcast
Skønlitteratur på P1: Jonas Eika er tilbage! DR P1, 2024-10-23.




