Ivan Malinowski
- Redaktionenmaj 2026
- Louise Rosengreencand.mag., 2014
Intro
Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, der dannede fortrop for modernismens gennembrud i Danmark i 1960'erne. Digtsamlingen ”Galgenfrist” introducerede en ekspressionistisk poesi skrevet i et splittet billedsprog. Den var baseret på hans førstehåndsoplevelser fra efterkrigstidens sønderbombede Europa. Malinowski forblev livet igennem et rejsende og reflekterende menneske, der også gjorde sig bemærket som oversætter af klassisk modernistisk litteratur. I hans egen lyriske produktion kombinerer han protest og politiske opråb med filosofisk indsigtsfulde øjebliksbilleder af naturens skønhed. Han var en kritisk, antiautoritær kosmopolit og en revolutionær nihilist til det sidste.
Baggrund
Ivan Malinowski blev født i 1926 på Frederiksberg. Han voksede op i Vanløse med sine forældre, der begge var borgerlige kunsthåndværkere. Da Anden Verdenskrig brød ud, engagerede han sig i modstandsbevægelsen og måtte flygte til Sverige i 1943. Her tog han studentereksamen og stiftede desuden bekendtskab med de samtidige svenske modernister, der fik stor betydning især for hans tidlige digtning. Hans to første digtsamlinger var så kraftigt inspireret af Erik Lindegren, at han senere valgte at slette dem fra forfatterskabet. Hele livet bevarede Malinowski tilknytningen til Sverige. Han boede i længere perioder i Småland med sin kone Ruth og datteren Nina Malinowski, der også er forfatter.
”der er ingen løsning eller ligevægt/ der er ingen bolig på jorden// men dette splittede blod vil ikke dø/ og ukueligt er kødet der klynger sig til sit ben”
Født
Den 18. februar 1926, Frederiksberg.
Død
Den 5. november 1989.
Uddannelse
Student fra den danske skole i Göteborg i 1945, studier i slavisk filologi på Århus Universitet 1947-1952.
Debut
Vejen. Borgen, 1954.
Litteraturpriser
Dansk Oversætterforbunds Ærespris, 1961. Det Danske Akademis store pris, 1970. Emil Aarestrup Medaillen, 1978.
Seneste udgivelse
18 traner, skrigende, på vej mod syd : en naturdagbog. Forlag Folke, 2026.
Inspiration
Erik Lindegren, Bertolt Brecht og Boris Pasternak.
Periode
Dansk modernisme
Som 20-årig rejste han til Østeuropa, hvor han arbejdede illegalt med at hjælpe jøder over grænsen fra Polen til Tjekkoslovakiet. Han blev fanget, fængslet og sendt tilbage til Danmark, og oplevelserne påvirkede ham dybt. ”Det der slog en der i Europas ruinbyer, det var hvor tynd en fernis det var, den civilisation man betragtede som en selvfølge, hvor tæt under overfladen det store kaos ligger, altså hvor lidt der skal til før mennesket forvandles til dyr (…) Jeg tror det var af uvurderlig betydning for mig, at jeg mærkede alt det der på min krop, at jeg sov i lusede, våde bunkere sammen med tiggere og hjemløse og døende og sortbørsfolk, mens mange af mine kolleger var henvist til at sidde i deres studenterværelser og bekymres over civilisationen,” [1]Bente HansenForfattere i/mod kapitalismenHans Reitzels forlag, 1975., fortæller han i et interview.
Efterfølgende studerede Malinowski slavisk filologi, men afbrød studierne efter en årrække for at oversætte litterære værker af bl.a. Pablo Neruda, Boris Pasternak og Bertolt Brecht. Han modtog i 1961 Dansk Oversætterforbunds Ærespris for sit arbejde. Gennembruddet som forfatter kom i 1958 med ”Galgenfrist”. De følgende ti digtsamlinger varierer i længde og stil, men fælles for Malinowskis lyriske produktion er det modernistiske blik på naturen og foragten for krig, ulighed og undertrykkelse.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Vejen
De gennemgående motiver i ”Vejen”s otte noveller er huse, træer, insekter, fugle og veje – både konkrete og symbolske. Karaktererne er fortabte, fattige, apatiske eller onde. De fleste er navnløse ...
Læs mere om bogen - Galgenfrist
Samlingens første digt ”Disjecta membra” er, med Malinowskis egne ord, skrevet i den svenske lyriker Erik Lindegrens stil. Lindegren skrev i et sprængt billedsprog. ”Disjecta membra” består af ni s...
Læs mere om bogen - Poetomatic
Samlingens stil er en absolut digtning, hvilket betyder, at ”Poetomatic” ikke imiterer virkeligheden. I stedet skaber Malinowskis små tekstbider et eget, lille og lukket univers, hvor sprogets klan...
Læs mere om bogen - Kritik af tavsheden
Flere af digtene undersøger forholdet mellem sprog og magt, bl.a. titeldigtet, hvor det danske samfund får en ironisk opsang: ”Selv svinet/ Siger sin mening/ Når det slagtes.” hedder det, mens dans...
Læs mere om bogen - Vinden i verden
Digtsuiten ”Fuga” udgør samlingens femte afsnit og har tidligere været udgivet som en selvstændig bog med illustrationer af Dea Trier Mørch. At genoptrykke digte fra andre sammenhænge i nye udgivel...
Læs mere om bogen - Når vejskiltene er vendt
Digtsuiten ”SHALOM!” fra 1969 består af ti sort/hvide fotografier af lig, fanger og soldater, hvortil Malinowski har skrevet korte billedtekster på vers. Titlen ”SHALOM” er den jødiske hilsen og be...
Læs mere om bogen
Kunst, politik og virkelighed udgør forfatterskabets tematiske skelet. Karakteristisk for Malinowskis lyrik er den kontinuerlige kritik af imperialisme, fascisme og religion. Malinowski var ateist og anså en nihilistisk grundholdning som en forudsætning for frihed. ”Eftersom de etablerede værdier og den tro de foreskriver ikke er andet end undertrykkelsesmidler, er en ophævelse af troen – og dermed værdierne – ikke andet end en frigørelsesproces. En befrielse fra blandt andet fjendskab, splittelse, isolation. Følgelig en frigørelse til blandt andet venskab, fællesskab, samarbejde – eller med andre ord: socialisme,” [1]Bente HansenForfattere i/mod kapitalismenHans Reitzels forlag, 1975. forklarer han ved et foredrag i 1973. Undertrykkelse var altså et emne, der lå Malinowski meget på sinde. Erfaringerne fra Anden Verdenskrig inspirerede til at opfatte splittelsen som et eksistensvilkår. Hans kosmopolitiske tilværelse satte altså også sit aftryk på digtene. F.eks. skrev han digte om Spanien, Nicaragua og de svenske skove.
Forgængelighed i form af de skiftende årstider, og motiver som veje, vind, fugle og vand forekommer hyppigt i digtene. Endelig benytter Malinowski sig ofte af modsætningspar som krig-fred, drøm-virkelighed, liv-død. Han sammenstiller modsatrettede synspunkter i digtene for at diskutere et udsagn, og derfor er hans produktion af flere blevet betegnet som dialektisk: hans poesi synes at reflektere gennem modsætninger.
Beslægtede forfatterskaber
Tjekhov er mest kendt for med sine teaterstykker at have bidraget til det moderne dramas udvikling. Han brugte bl.a. pauser og antydninger som et vigtigt virkemiddel i dramaerne, der er blevet betegnet som impressionistiske, fordi slutningerne står åbne for fortolkning. Dette inspirerede Malinowski, hvis tredje digtsamling netop bestod af såkaldte ”Åbne digte”.
Ivan Malinowski vedkender sig ligeledes åbenlyst gælden til de svenske modernister. Digtere som Erik Lindegren og Karl Vennberg skrev poesi om de store ideologiers sammenbrud i årene efter Anden Verdenskrig. De var tilknyttet tidsskriftet ”40-tal” og har deraf fået betegnelsen ”fyrtiotalister”. Det var Malinowski, der introducerede Erik Lindegrens ”mannen utan väg” (”Hvis der var telefon i nærheden”, 1978) for de danske læsere. Digtsamlingen regnes for at være en af svensk litteraturs mærkeligste bøger, og Lindegren for en mester i klang og rytme. Malinowski skrev ved Lindegrens død i 1968 hyldestdigtet ”Den hvide panters endeligt” til sin svenske kollega. Digtet, der fremhæver de revolutionære tendenser i Lindegrens poesi, blev trykt i ”Leve som var der en fremtid og et håb” (1968).
Relaterede forfattere
Bibliografi
Digte
Ivan Malinowski
Nyt Nordisk Forlag, 1947. (Slettet fra forfatterskabet)
Ivan Malinowski
Borgen, 1963. Malinowski, Ivan: Romerske bassiner. Gyldendal
Ivan Malinowski
Gyldendal, 2023.
Noveller
Naturdagbog
Ivan Malinowski
2026
Om forfatterskabet
Artikler og links
Birgitte Due Kjeldsen
1971. Analyse af ”Galgenfrist”, ”Åbne Digte”, ”Romerske Bassiner” og ”Poetomatic”
Anne-Marie red. Mai
Gads forlag, 2001