”Jeg taler magthavernes sprog/ (…) Alligevel/ Prøver jeg på dette sprog/ (det eneste jeg kan) at sige:/ Lad os afskaffe al undertrykkelse/ Herunder poesien. Hvorfor/ Skulle ikke hverdagen/ Være et digt?”
”Kritik af tavsheden”, s. 25.
Flere af digtene tematiserer arbejds- og produktionsforhold. Der indgår konkrete eksempler fra virkelighedens arbejdsmiljø. Fiskernes lønninger og en arbejdsulykke på Lindøværftet bruges eksempelvis til at illustrere modsætningsforholdet mellem rig og fattig og mellem arbejdere og deres arbejdsgivere.
Klasseforskelle og ulighed problematiseres også i forbindelse med kunst og poesi. Et af samlingens karakteristiske virkemidler er at afsløre sprogets indre modsætninger, ved at tolke faste vendinger bogstaveligt. Når sproget benytter det personlige pronomen ”han” om mennesker generelt, indikerer dette, at verden er mandsdomineret, hvilket Malinowski mener, at der skal ændres på. Digtenes fælles budskab er, at al undertrykkelse bør afskaffes. Og da sproget og kunsten også er et middel til undertrykkelse, bør læseren huske at forholde sig skeptisk til poesien, værket og forfatteren selv.
Ivan Malinowski
Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, der dannede fortrop for modernismens gennembrud i Danmark i 1960'erne. Digtsamlingen ”Galgenfrist” introducerede en ekspressionistisk poesi skrevet...
Læs hele forfatterportrættet