Sara Blædel

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., marts 2026

Krimiplot og opklaringsarbejde kædes sammen med moderne kvindeliv og samfundsrelaterede emner i Sara Blædels kriminalromaner. De to gennemgående personer er kriminalassistent Louise Rick og journalist Camilla Lind. De to unge kvinder kommer foruroligende tæt på gerningsmændene i de kriminalsager, de konfronteres med. Helt i tidens ånd handler det bl.a. om overgreb mod kvinder, der møder deres voldtægtsmand via netdating, æresdrab, kvindehandel og assisteret selvmord. Ligeså vigtigt som plottet er imidlertid skildringen af de to kvinders eget liv – deres venindeforhold, parforholdsproblemer og vanskeligheder med at kombinere karriereambitioner og privatliv.

Baggrund

Sara Blædel er født i København i 1964, men hun beskriver sig selv som både by- og landbarn. Sara voksede op som enebarn og boede med sine forældre, skuespiller Anne Grete Nissen og journalist Leif Blædel på Østerbro i København. Weekender og ferier blev tilbragt på et nedlagt landsted udenfor Hvalsø på Midtsjælland, og da Sara skulle begynde i femte klasse, flyttede familien permanent på landet. Den lille Sara var en passioneret hestepige, der brugte meget af sin tid i skovene på hestene Lady og Tulle. Hun blev siden hen også konkurrencerytter. Allerede som barn slugte Sara stakkevis af mordhistorier, og hendes mor læste kriminalromaner højt for hende: “Min mor læste krimier højt for mig, da jeg var barn. Hun sad i kurvestolen i mit værelse og lagde dramatisk stemme til forbryderne, ofrene og politifolkene hos Agatha Christie og andre forholdsvis fredelige krimiforfattere, og jeg elskede det”. [3].

”Louise havde vænnet sig til at være til stede, når retsmedicineren arbejdede, men noget ved den ensomme lyd, der skar gennem stilheden, fik hende til at vende ryggen til. Det kolde og kliniske plejede at forsvinde lidt, når folk gik omkring og arbejdede.”

"Kald mig prinsesse" s. 127.

Foto: Politikens forlag

Født
6. august 1964 i København.
Uddannelse
Uafsluttet uddannelse som reprokopist.
Debut
Anne-Marie : Dronning uden rige. Haase, 2000.
Litteraturpriser
Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, 2004. Bog & Idé-prisen, 2008, 2009, 2010 og 2014 . Årets forfatter hos Søndagsavisens læsere , 2009. De Gyldne Laurbær, 2015. Krimimessens Publikumspris, 2016. Martha Prisen, 2020.
Seneste udgivelse
De berygtede - mysteriet i Sortemosen. Politiken, 2026. Illustreret af: Emilia Rubæk. (De berygtede, 2).
Inspiration
Hverdagens helte.

Som knap 18-årig kom Sara Blædel i lære som tjener på Hotel Plaza, men efter et par år skiftede hun retning og gik i gang med en grafisk uddannelse som reprokopist. Hun nåede dog aldrig at gøre uddannelsen færdig, da hun efter tre år udviklede allergi over for fremkaldervæske. De følgende år vendte hun derfor tilbage til tjenerfaget som ansat på Skovshoved Hotel under den velestimerede kok Erwin Lauterbach, inden hun blev grafisk koordinator hos Gyldendals Bogklubber. Det var også i denne periode, at Sara Blædel opdagede, at hun havde en halvbror, som hun hidtil ikke havde vidst eksisterede.

De hårde år i tjenerbranchen og fortiden som ambitiøs dressurrytter havde imidlertid sat sig så alvorligt i skulderen, at Sara Blædels ene arm var lammet i perioder. De følgende år røg hun ind og ud af Rigshospitalet, og fremtidsudsigterne så dystre ud. Hun var derfor nødt til at tage sin tilværelse op til revision, og det resulterede i 1993 i etableringen af krimiforlaget Sara B, hvor hun udgav kriminalromaner som billigbøger. Sideløbende med forlagsarbejdet besluttede Sara Blædel sig i 1995 for at følge i sin fars fodspor som journalist. Hun arbejdede som skrivende journalist indtil 2001, hvor hun begyndte at lave fjernsyn – først som researcher på Morgen-TV og siden som tilrettelægger på forskellige tv-udsendelser. I 2004 debuterede hun som krimiforfatter. Sara Blædel har boet på Frederiksberg og i Virum med sin søn Adam, sin mand og hans to døtre. Hun blev skilt i 2014 og bor nu sammen med sin søn på Østerbro i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Anne-Marie : Dronning uden rige og Trods modvind

De første to bøger i Sara Blædels forfatterkarriere ligger i forlængelse af hendes arbejde som journalist. I 2000 udkom bogen “ Anne-Marie : Dronning uden rige ”, der handler om den danske prinsesse, som blev gift med den græske kronprins Konstantin, men som efter juntaens kup og Konstantins mislykkede modkup i 1967 har levet i eksil i London.

I år 2002 fulgte bogen “ Trods modvind. 6 samtaler om at komme videre ”, som bygger på interviews med seks kendte danskere. Omdrejningspunktet er skildringer af kriser i tilværelsen, og hvordan den enkelte har reageret og tacklet modgangen. Hvert afsnit indeholder en kort indledning og en række åbne spørgsmål fra Sara Blædel, som de medvirkende giver uddybende svar på. De interviewedes svar er præget af åbenhjertighed og refleksion over årsager, virkninger, følelser og erindringer. Flemming Enevold fortæller om at lære at leve med sin maniodepressivitet, og Ritt Bjerregaard beretter om den voldsomme mediekritik, hun flere gange i sin karriere er løbet ind i. Den modgang, Jarl Friis-Mikkelsen beskriver, handler blandt andet om hans mors tidlige død og voksenlivets forliste ægteskaber. En diagnose som sukkersygepatient er i centrum i samtalen med Ditte Gråbøl, ligesom den berømte betonklods – og de personlige og politiske konsekvenser det fik for Hans Engell – beskrives i bogens femte kapitel. Endelig fortæller Mimi Jakobsen om sygdommen borrelia, som hun pådrog sig efter at være blevet bidt af en skovflåt.

Som titlen antyder, er der tale om stærke mennesker, der alle – på trods af modvind – har formået at komme videre med livet. Det er ligeledes en gennemgående pointe i bogen, at der netop kan komme en ny styrke ud af modgangen, som indeholder muligheden for vigtige forandringer. Flere steder giver de medvirkende også udtryk for, at kriserne har gjort dem mere opmærksomme på glæderne i tilværelsen. Som Mimi Jakobsen siger det: “Man skal tage sine glæder alvorligt, dvæle ved dem og give dem plads”. (s. 149). Johannes Møllehave har skrevet forordet til bogen, og fotograf Suste Bonnén har taget bogens billeder.

Genrer og tematikker

Sara Blædels krimihistorier bygger på realistiske skildringer af forbrydelser, som de kunne finde sted i dagens Danmark. I romanerne tager hun aktuelle emner op, og der ligger en grundig research til grund for romanernes plot og skildringen af politiets opklaringsarbejde. Ligeså vigtig som spændingselementet er dog fortællingen om de to unge kvinders liv. Blædel benytter sig blandt andet af fortalt indre monolog og mange dialoger for at komme tæt på kvinderne. Dette element fik en anmelder i dagbladet Politiken til at kalde den første roman, “Grønt støv”, for en livsstilsthriller, og den betegnelse kan Sara Blædel godt forstå: “Jeg kan godt følge Bo Tao Michaëlis, når han i Politiken kalder den en livsstilsthriller, for den rammer livsstil. Hovedpersonen og hendes veninde, som også spiller en markant rolle i bogen, er midt i trediverne, og vi springer ind i deres liv. Så man kan godt sige, at den også er et samtidsbillede på to kvinders hverdag” , siger Sara Blædel i et interview til websitet Litteratursiden [1].

Den kombination af krimiplot og hverdagslig bekymring, som man finder i Sara Blædels kriminalromaner, har også fået Bo Tao Michaëlis til at sammenligne dem med chicklit-litteraturen. Han bruger blandt andet betegnelsen ”Nynne Noir”: ”Dels fordi jeg ved, hun kender pigerne omkring Nynne privat, og dels fordi jeg mener, hun læner sig kraftigt op af den sprogtone, som man i det hele taget kender fra dansk chicklit. Altså noget i retning af: ”Så ser man lige mig stå der med morgenhår og så ringer han på!”. Det er en form for kvindelig verbalitet, hvor man beskriver sig selv udefra med andre øjne”. [5].

I modsætning til kriminallitteratur fra USA og England har den nordiske kriminalroman gennem mange år været kendetegnet ved en anden form for realisme, der inddrager diskussioner om det eksisterende samfund og de psykologiske mekanismer, der påvirker romanernes figurer. Det er en tradition, der blandt andet går tilbage til det populære svenske par Sjöval og Wahlöös krimier. I mange nordiske krimier pendles der plotmæssigt mellem forbrydelse, samfundsdebat og personernes intime liv. Inden for denne nordiske tradition er den såkaldte femi-krimi opstået. Femi-krimien er kendetegnet ved at være skrevet af en kvinde og have en kvindelig hovedperson men også ved beskrivelser af moderne kvindeliv med vægt på hovedpersonens liv og konflikter. Femi-krimien skal underholde, men samtidig tager den samfundsrelevante emner op. Det kan for eksempel være overgreb mod kvinder. Denne tradition kan man sige, at Sara Blædel indskriver sig i med sine kriminalromaner.

Sara Blædel understreger selv, at kvindelige krimiforfattere jo ikke er et helt nyt begreb, og hun er generelt skeptisk overfor begrebet femi-krimi. Men hun undrer sig ikke over, at det er blevet så moderne med kvindelige hovedpersoner i kriminallitteraturen: “Vi andre er jo i årevis blevet belemret med mandlige hovedpersoner, der er blevet smidt ud af politiet og nu driver deres eget detektivbureau, mens de drikker sig halvt ihjel. Nu har krimigenren endelig fornyet sig, og det er sket i takt med, at der er kommet flere kvinder i politiet. Så det synes jeg ikke, er så underligt“. [4].

Herhjemme finder man inden for genren, udover Sara Blædel, forfattere som Gretelise Holm og Elsebeth Egholm. I vore nabolande Norge og Sverige finder man blandt andre Anne Holt, Liza Marklund og Camilla Läckberg.

Beslægtede forfatterskaber

Herhjemme finder man inden for genren af nordiske femi-krimier udover Sara Blædel forfattere som Gretelise Holm og Elsebeth Egholm. I vore nabolande Norge og Sverige er krimiforfatterne Anne Holt, Liza Marklund og Camilla Läckberg, vigtige repræsentanter for genren.