Anne Holt

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2024
Anne Vindum
cand.mag., februar 2020

Hovedforfatter

Birgitte Duelund Pallesen
cand.mag., 2014

Anne Holt sprang ud som forfatter i en alder af 35 år. Det var måske ikke en helt ung alder, men så havde hun til gengæld haft tid til at læse jura, at arbejde i politiet, at agere journalist og ikke mindst at være Norges justitsminister forinden. Holt er med andre ord en beleven krimiforfatter, der har haft fingrene godt nede i såvel kriminalsager som juridiske og politiske anliggender, før hun begyndte at skrive. Og det kan mærkes. I samtlige af sine efterhånden mange udgivelser fører hun os med troværdighed og girl power rundt i de kriminelle afkroge af sine tidligere arbejdspladser.

Baggrund

Norske Anne Holt er født i 1958 i Larvik, opvokset i Lillestrøm og Tromsø og bor nu i Oslo med sin partner Anne Christine Kjær.

”Karen Borgs erfaring med kriminelle uden kridhvide flipper og silkeslips begrænsede sig til at have skreget efter en cykeltyv, der trampede ned ad markvejen på hendes nye femtengears. Men hun havde set fjernsyn. Forsvarsadvokat Matlock havde engang sagt: ’jeg vil ikke høre sandheden, men jeg vil vide, hvad du vil sige i retten’. Det lød ikke helt så flot fra hendes mund.”

”Blind gudinde”, s. 25.

Foto: Jo Michael

Født
16. november 1958 i Larvik, Norge.
Uddannelse
Uddannet cand.jur. fra Bergen Universitet i 1986.
Debut
Blind gudinne. 1993.
Litteraturpriser
Cappelenprisen, 2001.
Seneste udgivelser
Tolv utæmmede heste. Modtryk, 2024. (Tolv utemte hester, 2023). Oversat af Ilse M. Haugaard. (En Hanne Wilhelmsen-krimi, 12).
Inspiration
Maj Sjöwall og Per Wahlöö.

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Anne Holt skulle blive forfatter. Som barn og ung ville hun gerne være journalist, og det arbejdede hun i lang tid målrettet frem imod. Første skridt var imidlertid en universitetsuddannelse – sådan én skulle man have, var hun blevet rådgivet til. Og her faldt valget mærkeligt nok på jurastudiet. Sprog og statskundskab ville umiddelbart være mere oplagte journalistvalg, men Holt forklarer sig med følgende: ”For mig er jurastudiet først og fremmest det sted, hvor du lærer om magtstrukturer og løsningsmodeller. Så jeg fandt ud af, at det var det, jeg skulle.” [2]. Det var altså stadig med henblik på en journalistfremtid, at Holt begyndte på jurastudiet, og det samme siger hun om den stilling som politifuldmægtig, hun som færdiguddannet tog imod for at blive beskikket advokat.

I slutfirserne, med uddannelse og bestalling i ryggen, var Anne Holt endelig klar til at arbejde som journalist. Hun havde haft et studiejob på Dagsrevyen (Norges svar på TV-Avisen) og blev nu fuldtidsansat her. Men kun kortvarigt. Efter knap fire år måtte hun sande, at hun ikke var i stand til at følge de til tider uetiske journalistiske retningslinjer og var en dårlig journalist: ”Jeg lod mig i for høj grad styre af mine egne meninger,” [2] forklarer Holt. I 1994 åbnede hun derfor sin egen advokatpraksis, hvor hun uden videre kunne lade sine egne meninger styre. I denne tid var Anne Holt også en særdeles offentlig (og politisk) person i Norge, der ikke var bange for at ytre sig om sine mærkesager: kvinderet, samt familie- og børnesager. Dette engagement førte til syvende og sidst til, at hun i en kortvarig periode fra 1996-97 besad posten som justitsminister.

Anne Holt begyndte at skrive skønlitteratur, mens hun arbejdede som advokat. Hun læste tilfældigvis en annonce for en krimikonkurrence i et dagblad og besluttede sig prompte for at give det et forsøg. For at nå det måtte hun arbejde i døgndrift: som advokat om dagen og forfatter om natten. Hun nåede det ikke til konkurrencens deadline, men da hun bagefter sendte sit manuskript ind til et forlag, blev hun alligevel antaget med det samme. Det var i 1993 og det var med romanen ”Blind gudinde”. Den blev en bestseller, ligesom de fire næste krimier, og Holt måtte gå ned i tid på kontoret – for til sidst helt at sige op og hellige sig skriveriet.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Anne Holt er en af de mest tydelige repræsentanter for den skandinaviske femi-krimi – selv om hun er imod betegnelsen. Femi-krimien er nu heller ikke så meget er en særegen krimigenre som en nyere tendens inden for genren. Nemlig: kriminalromaner skrevet af en eller flere kvindelige forfattere ud fra en kvindelig synsvinkel med en kvindelig hovedperson. Femi-krimien lægger sig op ad den hårdkogte amerikanske krimi snarere end den britiske detektivroman, og den skildrer typisk (og kritisk) kvinder, der sidder i mænds traditionelle job som privatdetektiver eller ordenshåndhævere – med alt, hvad dertil hører af privatliv, børn og intime problemer.

Genren er kendetegnet ved en vedvarende diskussion af kvindelige værdier i og over for en moderne verden, der er både kriminel og mandsdomineret. Anne Holt, der i 2000 stod frem som homoseksuel og indgik i registreret partnerskab med sin kvindelige kæreste, har en klar kønspolitisk pointe hermed. Den understreges også via den homoseksuelle helte-karakter, Hanne Willumsen, med hvilken Holt åbner op for en snak om kvindeligt homoseksuelle og deres plads i samfundet.

Ifølge Anne Holt selv, er det – på trods af at scenen er sat med vold, mord, politi og jura – familiære relationer, der ligger hende mest på sinde, når hun skriver. Relationer mellem mennesker og den moderne skandinaviske familie. Det er en tematik, der tydeligst kommer til udtryk via hendes hovedpersoner. Hanne Wilhelmsen er f.eks. traumatiseret efter en følelseskold opvækst, som hun skiftevis prøver at kompensere for eller flygte fra. Inger Johanne Vik har heroverfor formået at skabe sig et liv i en tryg familie, men her er det udefrakommende faktorer, der forrykker harmonien.

Anne Holt har i alle sine romaner et mellemværende med forældreskabet – oftest via fremstillinger af forsømte og knægtede børn – og hun stiller implicit spørgsmål ved det automatiske i at få børn. Selv har hun udtalt, at: ”Samfundet er tilrettelagt helt forkert for børn, og det kan gøre skade på lang sigt.” [2]. Holt vil gerne advokere for, at barnløshed skal afstigmatiseres og betragtes som et ansvarsfuldt valg, som mange flere burde tage. Navnlig alle dem, der alligevel ikke har tid til deres børn.

Beslægtede forfatterskaber

Hvis man spørger Anne Holt, hvem der er hendes største forfatteridol, lyder svaret (uden blinken) svenske Maj Sjöwall. Maj Sjöwall er nu en aldrende forfatter, men hun er stadig kendt for de samfundskritiske kriminalromaner, hun skrev i 1960’erne og 1970’erne sammen med sin mand Per Wahlöö. De prøvede at holde et spejl op foran det svenske samfund og fremvise de sociale problemer, de kunne se i landet – som navnlig skulle henregnes kapitalismen og den politiske højrefløj. Holt udtaler selv om slægtskabet: ”Da jeg første gang mødte Maj Sjöwall, føltes det, som det må føles for en troende katolik at møde paven. Serien om politimanden fra Stockholm og hans kolleger i rigsmordkommissionen havde nemlig mere end noget andet påvirket mig i valget af ståsted som forfatter og genre: Den skandinaviske kriminalroman.” (Norges krimidronning. Litteratursiden, 2007-09-10). Denne idolisering forklarer også, hvorfor man kan genkende meget af Sjöwall i Holts værker: kapitalismekritikken er udskiftet med en kritik af homofobi, men det samfundsrevsende og i nogen grad også det venstreorienterede, er det samme.

Af andre beslægtede forfattere kan nævnes en række danskere som Gretelise Holm, Ditte Birkemose, Sara Blædel og Elsebeth Egholm. Og en snes svenske forfattere som Camilla Läckberg og Liza Marklund. De har alle stor fascination for både mord og mordgåder, men er samtidig sært betagede af et ægteskabeligt opdragelsesprojekt, hvor manden i historien (ofte en mandchauvinist, somme tider en kvinde) skal tæmmes og finde sin plads i en korrekt og kærlig tosomhed.