Elsebeth Egholm

Genrer og tematikker

I 1986 udgav den tyske sociolog Ulrich Beck sit emblematiske værk “Risikosamfundet” om en transnational tid med grænseoverskridende problemer, som kaldte på transnationale løsninger, og da Tjernobyl samtidig smeltede ned i en radioaktiv sky, og man med tilbageholdt åndedræt fulgte vindpilen på vejrkortene, så kunne budskabet ikke være bedre understreget. Det drejede sig så at sige om “skjulte fejl og mangler” ved forbrugersamfundet og velfærdsstaten, som umiddelbart tog sig ud som tryghedsmodeller, men som i virkeligheden led under en enorm geopolitisk og miljømæssig slagside. I dag er konsekvenserne af massefattigdommen syd og øst for ‘Fort Europas’ grænser mod Asien og Afrika de tydeligste: terrorisme, illegale immigranter, flygtninge, ghettoer og ghettoisering. Dicte Svendsen får det hele tæt ind på livet takket være Roses kæreste Aziz og Gellerupplanens betændte udråbstegn foran den provinsielle selvtilstrækkelighed, der omgiver den til alle sider. Men når det kommer til stykket, er globalt påførte trusler for ingenting at regne mod de risici, som følger et helt almindeligt Dicte-liv.

Alt kan gå galt. Ens mand kan være utro, man kan selv være utro, ens bedste veninde kan være sammen med ens eksmand (Anne!), ens datter kan date den forkerte, man kan have fnidder med en åndssvag kvindelig kollega på redaktionen, og man kan blive udsat for sygdom og fødselskomplikationer og en masse andre ting, som man ikke bare kan tale væk, selv om man selvfølgelig kan gøre sit bedste. Og så er der selvfølgelig alle de rædselsfulde risici lige uden for døren: morderpsykopater, sadister, voldtægtsforbrydere og organrøvere. Et samfund er altid allerede et risikosamfund med skjulte fejl og mangler og selvrisiko og personskade. Dicte Svendsen-romanerne er i den forstand risikofortællinger om kampen mod risikoer i det nære og det fjerne.

Elsebeth Egholm har flere gange understreget, at hun ønsker at skrive om de problemer, der optager mennesker i samtiden. Også i krimien ”Jeg finder dig altid” fra 2017 skriver hun sig ind i den del af den skandinaviske krimitradition, som både inddrager tidens aktuelle samfundsproblemer og genkendelige hverdagskvaler. Heri kæmper lægen Rina med sit kærlighedsliv og kompenserer for både sit handikap som ansigtsblind og en svær barndom ved at klatre på høje bygninger og lave anonym street art. Samtidig handler romanen dog ligeså meget om følgevirkninger af forældres selvrealisering og svigt af deres børn, hjemløse udlændinges kamp for at skaffe sig arbejde og travlheden i nutidens sundhedsvæsen.

Beslægtede forfatterskaber

Krimigenren har mange underafdelinger, og i forhold til anslag og anlæg viser der sig i hvert fald tre grupper; den journalistiske, den ‘kolorerede’ og den litterære. Den kolorerede tegnes af popmusikere, tegneseriefreaks og filmfolk som Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen, Morten Hesseldahl og Christian Mørk med en hurtig klipning, filmiske scenerier og stor billedrigdom, men med et ofte flagrende sprog. Den litterære befolkes af forfattere som Susanne Staun, Håkan Nesser og Jokum Rohde, der fornøjede surfer rundt på metalag, intertekstualitet og sproglig opfindsomhed. Den journalistiske rummer ud over Egholm folk som Leif Davidsen og Jens Henrik Jensen, der udvikler de indre og ydre landskaber i en anderledes traditionel, deskriptiv stil med forpligtelse på at gengive virkeligheden i forholdet en til en.

Krimien er per definition kritisk og bekymret, og mange skandinaviske femi- og machoforfattere, såvel som journalistiske og kolorerede har opprioriteret denne dimension og lagt den sammen med en markant psykologisk interesse og en udmalet humanisme. Det har givet anledning til nok en rubricering, nordisk krimi, som forlagene flittigt benytter, når de skal markedsføre deres forfattere i udlandet. I dette åndedrag kan det nævnes, at bøger skrevet af Elsebeth Egholm også er udkommet i Norge, Sverige, Tyskland og Holland.

I virvaret af rubrikker og kategorier er Elsebeth Egholms nærmeste åndsfæller formentlig svenske krimidronninger som Liza Marklund og Camilla Läckberg, og ligesom dem har hun også tiltrukket en opmærksomhed, som går videre end bogmarkedet. I 2011 skrev hun manuskript til TV2-dramaserien “Den som dræber”. Egholms serie om Dicte Svendsen er ligeledes blevet omskabt til tv-serie med Iben Hjejle i den bærende hovedrolle. Det kan i øvrigt nævnes, at en anden dansk forfatter, som også har skrevet om en århusiansk gadekunstner, ligesom Egholm gør det i ”Jeg finder dig altid”, er Sissel-Jo Gazan, hvis anonyme street art-kunstner går under betegnelsen Blækhat i romanen af samme navn fra 2017.

Relaterede forfattere