BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Christian Mørk
Foto: Politikens forlag
*Seneste udgivelse

Christian Mørk

Senest opdateret
  • Redaktionen
    oktober 2025
  • Line Rasmussen
    cand.mag., 2014
Hovedforfatter
  • Niels Vestergaard
    cand.mag. og journalist, oktober 2025

Intro

I fjorten år arbejdede Christian Mørk som hot filmproducent i Hollywood, så fik han nok og vendte tilbage til journalistikken og en drøm om at skrive fiktion. Anmelderne har taget godt imod den hyperproduktive forfatter. Det samme har læserne. Caribien, Venedig, Irland og New York er blot nogle af de steder, han har gjort nedslag i sin jagt på nye eksotiske scener for grufulde forbrydelser, store passioner og diabolske konspirationer. Det er ramasjanglitteratur for alle pengene, og folk som holder af Dan Brown vil også få sig et adrenalinsus her.

Baggrund

Når man ser på Christian Mørks opvækst, uddannelse og professionelle baggrund, giver det ganske god mening, at han som forfatter maler med den brede pensel i en stor amerikansk tradition for spændingsromaner i stedet for at lave snæver litteratur for en lille indviet kreds i en eksperimenterende nordeuropæisk tradition. Favntaget med USA begyndte, da han som 14-årig var på en tur til New York. Han stammede, når han talte dansk, men opdagede, at det gik væk, når han talte engelsk. Derfor valgte han at læse i USA efter gymnasiet. Det havde ydermere den fordel, at han slap ud af sine berømte forældres skygge. Han er opvokset på Frederiksberg som søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk. Stedfaren er Bent Mejding og bedstemoren Marguerite Viby. ”Jeg var en lidt forskræmt dreng og meget opsat på at være artig. Jeg gik på en skole (Zahles, red.), som var sin tradition meget bevidst, og kom så til USA, hvor der var en villighed til at være langt mere løs i sproget. Det var en fantastisk følelse pludselig at komme til et andet land og opleve, at jeg kunne vandre rundt i det sprog uden at føle mig fremmed. (…) I Danmark blev jeg også bedømt på mit ophav. I USA oplevede jeg for første gang, at det ikke var med i mellemregningen. Man glider ind i en anden psyke, når man tager et nyt sprog på som overfrakke. Det var en helt ny sandkasse, jeg fik lov at udforske.” [5]Lotte ThorsenEn forførende amerikansk fortællerInterview i Politiken, 2008-09-26..

”Jacob er blevet hæs af at råbe om hjælp ud af koøjet. Han er ikke længere bekymret for, om nogen trænger ind for at få ham til at tie stille. så ville han i det mindste vide, hvem der holder ham fangen og måske endda overrumple dem. (...) Så kom dog herned og få det overstået, tænker han. Kun genskinnet fra dæklanternerne deroppe lader en stribe lys trænge ind i hans fængsel. Længere nede åbner og lukker havets hvide kæbe sig.”

“Skyggernes hav”, s. 66.
Christian Mørk
Foto: Politikens forlag
  • Født

    Den 5. januar 1966 på Frederiksberg.

  • Uddannelse

    Bachelor i historie og sociologi fra Marlboro College i Vermont 1991. Master i journalistik fra Colombia University i New York 1992.

  • Debut

    De ti herskere. Politikens Forlag, 2006.

  • Seneste udgivelse

    Mine tre forældre : et familieportræt. Politikens Forlag, 2025. Erindringer.

Christian Mørk tog en bachelor i historie og sociologi på Marlboro College i Vermont. Han lærte at skære ind til benet og udvikle en pointe på Colombia University i New York, hvor han afsluttede studierne med en Master of Science i journalistik. Efter en kort ansættelse på det ansete filmmagasin Variety gik vejen som 26-årig videre til Los Angeles og en magt- og prestigefuld stilling som ‘Creative executive’ (kreativ direktør) hos Warner Brothers. Han var med til at lave film som ”Michael Collins” og ”The Devils Advocate” med Al Pacino. Det var en drømmekarriere: ”Jeg blev spurgt, om jeg ville være en af dem, der rendte rundt i jakkesæt og bestemte, hvilke film, der skulle laves. Og da jeg ikke kunne forestille mig noget bedre, sagde jeg “ja tak”. Og det var fedt i lang tid. Jeg lærte noget, dummede mig og havde sejre og nederlag hver dag, og det var en meget intens oplevelse for en ung mand. Men jeg hadede Los Angeles. Mine forældre bakkede mig op i, at jeg flyttede derover, men mens jeg var der, var det en svær periode for dem. De brød sig ikke om, at jeg fjernede mig så meget, og de kunne ikke forlige sig med, at jeg tilegnede mig den toneart, som det overfladiske job og livsstilen førte med sig. Kulturelt og geografisk er der sgu langt fra teatermiljøet omkring Kongens Nytorv til filmverdenen i Los Angeles. Og den måde at leve på blev aldrig min måde at leve på, selv om jeg i starten godt kunne lide mit arbejde.” [3]Kristoffer ZøllnerManden, der ikke kunne blive usynlig. Interview i Berlingske Tidende2007-09-02.

Efter fjorten år i Californien besluttede Mørk at vende tilbage til New York og arbejdede for en kort bemærkning på sit gamle blad Variety, inden han begyndte at skrive for sig selv ved siden af et job som filmskribent på New York Times. Med Mørks egne ord har den amerikanske kultur og sproglige DNA lagt sig oven på den danske som et ekstra lag. I bøgerne kommer det til udtryk i et frit fabulerende engelsk på en hårdt komponeret sokkel af effektive krydsklip, skarpe cliff hangers, kulørte konflikter, insisterende set ups, gavmilde pay offs – eller med andre ord; mange af de dyder, han har med sig fra filmen. Oversættelserne af sine bøger til dansk står Christian Mørk selv for.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Modtagelsen af Christian Mørk har været positiv, men han har også fået et par knubbede ord med på vejen for historiske detaljer, som ikke er helt nøjagtige, for et frit fabulerende sprog, der somme tider er lidt for frit, for personskildringer, der somme tider mangler i dybden, for handlinger, der ind imellem knopskyder lidt for voldsomt, og det bliver formentlig aldrig på parnasset, han skal finde sine fans, men det er heller ikke målet: ”Jeg savner ikke at være del af det litterære miljø. Tværtimod. Jeg vil ikke kunne holde ud at skulle gå rundt og opføre mig som en forfatter. Jeg er bare en mand, som godt kan lide at skrive bøger”, har han tidligere udtalt [2]Marie LadeI mørkets fængsel. Interview i Ekstra Bladet2006-26-12.

Christian Mørk er mere Hollywood end højlitterær, en mand med et ekstraordinært greb og begreb om sine redskaber, effektiv, produktiv og underholdende. Bopælen er stadig New York, et roligt hjørne af Brooklyn med lokalmiljø fjernt fra Los Angeles’ frenetiske freeways og de store produktionsselskabers permanente buzz. ”Jeg elsker det dejligt stille liv i Brooklyn. Jeg kan arbejde i fred, og der er meget hjemligt – man hilser på den lokale snedker og pizzamand. Jeg oplever en stor solidaritet og samhørighed i bydelen; man passer virkelig på hinanden. Og jeg føler ikke, at jeg har valgt noget fra i Danmark. Jeg kommer her meget ofte; her har jeg min familie og mange af mine venner. Derfor har jeg heller ikke lyst til at frarøve mig selv er rigere liv, hvis jeg skulle tvinge mig selv til at vælge mellem de to lande.” [1]Peter ThygesenMan må vide hvor scenekanten trækkesInterview i Politiken, 2006-12-23..

Beslægtede forfatterskaber

Christian Mørk ligner ikke mange af sine danske krimikollegaer, der gerne holder tonen socialrealistisk og geografien hjemlig og genkendelig. Her har Mørk altid været eksperimenterende både hvad angår genrer og setting, og han har derfor i højere grad indskrevet sig i en litterær amerikansk tradition. Mørks romaner har udspillet sig i Berlin, Hollywood, New York, Caribien, Venedig, Irland mm. og genremæssigt har han både skrevet krigsromaner, kunstnerromaner, sørøverromaner og thrillere.

Tidsmæssigt har Mørk også et vidt spænd, og vi har bl.a. været med under pesten i Venedig (”De ti herskere”, 2006), under Anden Verdenskrig (”De forhadte”, 2013) og i Første Verdenskrig (”Den store mester”, 2014). Forfatterskabet – der har ændret karakter og genrer undervejs – er blevet sammenlignet med alt fra Dan Brown til Stephen King.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

De ti herskere
De ti herskere

Christian Mørk

Politikens forlag, 2006.

Darling Jim
Darling Jim

Christian Mørk

Politikens forlag, 2007.

Glemt
Glemt

Christian Mørk

Politikens forlag, 2007. Historien har tidligere været trykt gennem ti dage som thriller-føljeton i Ekstra Bladet omkring julen 2006.

Skyggernes hav
Skyggernes hav

Christian Mørk

Politikens forlag, 2008.

Kejserens port
Kejserens port

Christian Mørk

Politikens forlag, 2009.

Jaguarens datter
Jaguarens datter

Christian Mørk

Politikens forlag, 2010.

Den åbne grav
Den åbne grav

Christian Mørk

Politikens Forlag, 2011.

De forhadte
De forhadte

Christian Mørk

Politiken, 2013.

Den store mester
Den store mester

Christian Mørk

Politikens Forlag, 2014.

Drengen ingen kunne finde
Drengen ingen kunne finde

Christian Mørk

Politiken, 2015.

Kujonen
Kujonen

Christian Mørk

Gyldendal, 2017. Roman.

I gode hænder
I gode hænder

Christian Mørk

Gyldendal, 2018.

Amerikaneren
Amerikaneren

Christian Mørk

People's Press, 2019.

Tilståelser
Tilståelser

Christian Mørk

Lindhardt og Ringhof, 2022.

Erindringer

Mine tre forældre : et familieportræt
Mine tre forældre : et familieportræt

Christian Mørk

Politikens Forlag, 2025.

Om forfatteren

Artikler

Ondskaben findes. Interview, Dagbladenes bureau

Lene Helmø Terkelsen

2007-09-25

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Christian Mørk

Kilder citeret i portrættet

[1]

Man må vide hvor scenekanten trækkes

Peter Thygesen

Interview i Politiken, 2006-12-23.

[2]

I mørkets fængsel. Interview i Ekstra Bladet

Marie Lade

2006-26-12

[3]

Manden, der ikke kunne blive usynlig. Interview i Berlingske Tidende

Kristoffer Zøllner

2007-09-02

[4]

Mørkets hersker. Interview i Ekstra Bladet

Marie Lade

2007-09-24

[5]

En forførende amerikansk fortæller

Lotte Thorsen

Interview i Politiken, 2008-09-26.