Jussi Adler-Olsen

Emneord:

Senest opdateret

Rebekka Andreasen
journalist, oktober 2025
Johanne Luise Boesdal
cand.mag. og journalist, 2021

Hovedforfatter

Niels Vestergaard
cand.mag. og journalist, 2011

Siden romandebuten ”Alfabethuset” i 1997 har Jussi Adler Olsens hovederhverv været som forfatter, og med serien om Afdeling Q og Carl Mørck har han slået sit navn fast som en af Danmarks mest læste forfattere og som international bestsellerforfatter.

Efter 10 krimier om Afdeling Q gav Jussi Adler-Olsen stafetten videre til Line Holm og Stine Bolther. I tæt samarbejde med Adler-Olsen skrev forfatterduoen seriens 11. bind, ”Døde sjæle synger ikke” fra 2025. Seks bind i serien om Carl Mørck er foreløbig blevet publikumssucceser i biografen, ligesom en Netflix-serie er baseret på serien.

Baggrund

Jussi Adler-Olsen blev født i København i 1950 som den yngste og eneste dreng ud af en søskendeflok på fire. Han blev student fra Rødovre Gymnasium i 1970, hvorefter han skiftede studieretning nogle gange, inden han graduerede fra universitetet i 1978 som exam.art. i filmvidenskab.

”Sladderbladene elskede demokraternes næstformand Merete Lynggaard for alt, hvad hun stod for. For hendes skarpe replikker på Folketingets talerstol og hendes mangel på respekt for statsministeren og hans nikkedukker. For hendes kvindelige attributter, drilske øjne og forførende smilehul. De elskede hende for hendes ungdom og succes, men over alt elskede de hende for den næring, hun gav til spekulationerne om, hvorfor en så begavet og smuk kvinde endnu aldrig havde vist sig offentligt med en mand. Merete Lynggaard solgte helvedes mange blade. Lesbisk eller ej, hun var virkeligt godt stof. Alt det vidste Merete alt for godt.”

“Kvinden i buret”, s. 12.

Derefter fulgte en længere årrække som blandt andet komponist, boghandler og redaktør på tegneserier, inden han som 47-årig udgav sin første roman "Alfabethuset" i 1997. Jussi Adler-Olsen har altid været kreativ og aktiv i flere forskellige retninger. Som han selv udtalte til Berlingske i 2016: "Jeg beskæftiger mig med rigtigt mange ting. Jeg er igangsætter af forskellige projekter. Blandt andet bøger." [2].

Foto: Politikens forlag

Født
2. august 1950 i København. Fulde navn Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen.
Uddannelse
1970-78: Studier i medicin, eksamener i samfundsfag og exam.art. i filmvidenskab.
Debut
Alfabethuset. Politikens Forlag, 1997. Krimi.
Priser
Harald Mogensen-prisen, 2009. Læsernes Bogpris, 2010. Glasnøglen, 2010. De gyldne laurbær, 2011. The Barry Award, USA, 2012. The Ripper Award, 2015. Publikumsprisen, Krimimessen, 2019. MARTHA-prisen, 2025.
Seneste udgivelse
Sammen med Line Holm og Stine Bolther: Døde sjæle synger ikke. Politikens Forlag, 2025. Krimi.
Inspiration
Groucho Marx.
Genre
Roman

Jussi Adler-Olsen voksede op i en familie, hvor faren arbejdede som psykiater på skiftende statshospitaler, fortalte han til Politiken i 2009: "Måske er den del af min opvækst det vigtigste i forhold til det, jeg laver i dag. Min baggrund betyder, at jeg godt kan forstå mange former for menneskelig opførsel og skæve individers reaktioner. (…) Når man ser det, ved man godt, hvor det naturlige holder op, og hvor det syge begynder. Netop det mellemlag er godt at skrive om, og jeg kan godt lide at skrive om sindet på vej ind i sindssygen eller på vej væk fra den." [1].

Forfatterskabet er internationalt i sit snit, og Jussi Adler-Olsen bruger en del raffinerede litterære greb i sine uhyggelige historiefortællinger og karakteropbygninger. Hans romanserie om Afdeling Q er udgivet på over 40 sprog, og Jussi-Adler Olsen har modtaget en lang række både danske og internationale priser for sit forfatterskab, deriblandt De Gyldne Laurbær i 2011 og Publikumsprisen i 2019 på Krimimessen i Horsens.

Da 10. bind i serien, ”Syv m2 med lås”, udkom i 2023 og blev kaldt den ultimative finale, regnede de færreste med flere krimier om Carl Mørck. Men i 2021 håndplukkede Jussi Adler-Olsen i hemmelighed Line Holm og Stine Bolther til at videreføre Afdeling Q-universet, og i 2025 udkom ”Døde sjæle synger ikke”, der er bind 11 i serien. Holm og Bolther har skrevet bogen i tæt samarbejde med Jussi Adler-Olsen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Jussi Adler-Olsen fortæller til Politikens Forlag i 2019 om paralleller mellem hændelserne i hans bøger om Afdeling Q og virkeligheden.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

For Jussi Adler-Olsen var ambitionen klar fra begyndelsen; han ville skrive en international bestseller. Han debuterede i 1997 med en 2. Verdenskrigsfortælling, "Alfabethuset", som handler om en flok simulanter på et tysk sindssygehospital. Han fulgte op med "Washington Dekretet" og "Og hun takkede guderne". Han fik fremragende anmeldelser og solgte flot på det europæiske marked.

I serien om Afdeling Q og kriminalkommissæren Carl Mørck tog han fat om genrens dominerende politiske og sociale konventioner, som overvejende placerer ondets rod i det 19. og 20. århundredes overleverede politisk korrumpering, corporate greed, tekno- og bureaukrati eller almindelig afstumpethed.

Forrådende landsfædre, firmaer, fædre og familier står i kø for at give den sensationelle ondskab krop hos Jussi Adler-Olsen. Selv formulerer han det sådan her i et interview i Politiken i 2009: "Man kan ikke skrive om så dystre sager fra afdeling Q, hvor man f.eks. oplever folk, der udøver vold for sjov, uden at man bløder læserne op undervejs. Det ville være meningsløst at slippe folk ind i det rum." [1].

Det er først og fremmest entusiasmen, fornøjelsen over at kunne, fortryllelsen over genrens mange muligheder og glæden ved at slippe kreativiteten løs, som præger Adler-Olsens krimier. På mange måder er Jussi Adler-Olsens forfatterskab udtryk for en bred tendens i dansk og nordisk spændingslitteratur, hvor socialrealisme og aktuelle problemstillinger bliver baggrundstæppe for forbrydelser af grov karakter i en velskrevet og velorganiseret plotfortælling.

Forbrydelserne er uforudsigelige, motiverne mange og forskellige, men ofte religiøst, politisk eller socialt bundet op i en ondskabens logik, det kræver et særligt kendskab at spore. Jussi Adler-Olsen skriver ikke med blind afsky for romanernes forbrydere, men ud fra genkendelige motiver, der udleves på uhyggelig vis og resulterer i den ondskab, kun empatiforladte mennesker med et sygt sind kan udleve.

Beslægtede forfatterskaber

Det er nærmere reglen end undtagelsen blandt krimiforfattere, som debuterede i samme periode som Jussi Adler-Olsen, at sætte scenen for de første værker i udlandet, tilsyneladende fascineret af forskellige former for angloamerikansk spændingslitteratur. Det gælder forfattere som Morten Hesseldahl, Christian Mørk og Jo Nesbø. Målet er at levere romaner med internationalt snit, der nødvendigvis må foregå et sted langt væk fra den nordiske tryghedsmodel, hvor den kan få fuld gas med alle gode greb og plottænkning. Og som Nesbø, der er kendt for sine kriminalromaner om den kantede, kyniske, men også geniale efterforsker Harry Hole, skriver Jussi Adler-Olsen om en efterforsker, der er introvert og mut, som ofte kommer i clinch med chefer, som bøvler med privatlivet og som går sine helt egne veje for at opklare forbrydelser.

Selvom Carl Mørck er hovedperson i bøgerne om Afdeling Q, portrætterer Jussi Adler-Olsen et specialteam af efterforskere med hver deres særheder og kompetencer, ligesom svenske Arne Dahl gør det i sin krimiserie om A-gruppen. De to forfattere har også samfundskritikken til fælles, selvom den er mere synlig i Dahls kriminalromaner.

Jussi Adler-Olsens krimier handler ofte om magtmisbrug og om hvordan mennesker kommer i klemme, når systemet svigter. Han viser konsekvenserne af, at politiet selv, samfundets elite eller politikere misbruger magt. Det omdrejningspunkt har han til fælles med blandt andre Jens Henrik Jensen i bl.a. hans krimi ”Interregnum”, der er syvende bog i serien om krigsveteranen Niels Oxen.

En anden beslægtet forfatter er Stieg Larsson, der slog sit navn fast med serien om Lisbeth Salander, der også er blevet filmatiseret og en stor publikumssucces. Men effekterne, Jussi Adler-Olsen betjener sig af, er nærmere beslægtet med et par af Larssons svenske landsmænd, krimimakkerne Anders Roslund og Börge Hellström, i hvis ”Tre sekunder" fra 2018 det også er den sensationelle ondskab og hadet, som sætter grundtonen, omend langt mere dystert og forstemmende.