
Jussi Adler-Olsen
- Rebekka Andreasenjournalist, oktober 2025
- Johanne Luise Boesdalcand.mag. og journalist, 2021
- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2011
Intro
Siden romandebuten ”Alfabethuset” i 1997 har Jussi Adler Olsens hovederhverv været som forfatter, og med serien om Afdeling Q og Carl Mørck har han slået sit navn fast som en af Danmarks mest læste forfattere og som international bestsellerforfatter.
Efter 10 krimier om Afdeling Q gav Jussi Adler-Olsen stafetten videre til Line Holm og Stine Bolther. I tæt samarbejde med Adler-Olsen skrev forfatterduoen seriens 11. bind, ”Døde sjæle synger ikke” fra 2025. Seks bind i serien om Carl Mørck er foreløbig blevet publikumssucceser i biografen, ligesom en Netflix-serie er baseret på serien.
Baggrund
Jussi Adler-Olsen blev født i København i 1950 som den yngste og eneste dreng ud af en søskendeflok på fire. Han blev student fra Rødovre Gymnasium i 1970, hvorefter han skiftede studieretning nogle gange, inden han graduerede fra universitetet i 1978 som exam.art. i filmvidenskab.
”Sladderbladene elskede demokraternes næstformand Merete Lynggaard for alt, hvad hun stod for. For hendes skarpe replikker på Folketingets talerstol og hendes mangel på respekt for statsministeren og hans nikkedukker. For hendes kvindelige attributter, drilske øjne og forførende smilehul. De elskede hende for hendes ungdom og succes, men over alt elskede de hende for den næring, hun gav til spekulationerne om, hvorfor en så begavet og smuk kvinde endnu aldrig havde vist sig offentligt med en mand. Merete Lynggaard solgte helvedes mange blade. Lesbisk eller ej, hun var virkeligt godt stof. Alt det vidste Merete alt for godt.”
Derefter fulgte en længere årrække som blandt andet komponist, boghandler og redaktør på tegneserier, inden han som 47-årig udgav sin første roman "Alfabethuset" i 1997. Jussi Adler-Olsen har altid været kreativ og aktiv i flere forskellige retninger. Som han selv udtalte til Berlingske i 2016: "Jeg beskæftiger mig med rigtigt mange ting. Jeg er igangsætter af forskellige projekter. Blandt andet bøger." [2]Jeppe Bangsgaard»Jeg er igangsætter af forskellige projekter, blandt andet bøger«Berlingske, 2016-10-05..

Født
2. august 1950 i København. Fulde navn Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen.
Uddannelse
1970-78: Studier i medicin, eksamener i samfundsfag og exam.art. i filmvidenskab.
Debut
Alfabethuset. Politikens Forlag, 1997. Krimi.
Priser
Harald Mogensen-prisen, 2009. Læsernes Bogpris, 2010. Glasnøglen, 2010. De gyldne laurbær, 2011. The Barry Award, USA, 2012. The Ripper Award, 2015. Publikumsprisen, Krimimessen, 2019. MARTHA-prisen, 2025.
Seneste udgivelse
Sammen med Line Holm og Stine Bolther: Døde sjæle synger ikke. Politikens Forlag, 2025. Krimi.
Inspiration
Groucho Marx.
Genre
Roman
Jussi Adler-Olsen voksede op i en familie, hvor faren arbejdede som psykiater på skiftende statshospitaler, fortalte han til Politiken i 2009: "Måske er den del af min opvækst det vigtigste i forhold til det, jeg laver i dag. Min baggrund betyder, at jeg godt kan forstå mange former for menneskelig opførsel og skæve individers reaktioner. (…) Når man ser det, ved man godt, hvor det naturlige holder op, og hvor det syge begynder. Netop det mellemlag er godt at skrive om, og jeg kan godt lide at skrive om sindet på vej ind i sindssygen eller på vej væk fra den." [1]Carsten AndersenDansk succesforfatter: Jeg gider ikke skrive splatter.Politiken, 2009-09-11..
Forfatterskabet er internationalt i sit snit, og Jussi Adler-Olsen bruger en del raffinerede litterære greb i sine uhyggelige historiefortællinger og karakteropbygninger. Hans romanserie om Afdeling Q er udgivet på over 40 sprog, og Jussi-Adler Olsen har modtaget en lang række både danske og internationale priser for sit forfatterskab, deriblandt De Gyldne Laurbær i 2011 og Publikumsprisen i 2019 på Krimimessen i Horsens.
Da 10. bind i serien, ”Syv m2 med lås”, udkom i 2023 og blev kaldt den ultimative finale, regnede de færreste med flere krimier om Carl Mørck. Men i 2021 håndplukkede Jussi Adler-Olsen i hemmelighed Line Holm og Stine Bolther til at videreføre Afdeling Q-universet, og i 2025 udkom ”Døde sjæle synger ikke”, der er bind 11 i serien. Holm og Bolther har skrevet bogen i tæt samarbejde med Jussi Adler-Olsen.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Og hun takkede guderne
Godheden er ikke mindre sensationel hos Jussi Adler Olsen end ondskaben, og dens nærmeste allierede er den moderne, selvstændige kvinde. Det ligger fast fra og med forfatterskabets anden roman "Og ...
Læs mere om bogen - Washington Dekretet
Jussi Adler Olsens politiske thriller "Washington Dekretet" fra 2006 minder i sit stort anlagte format om oplægget til en box office succes a la "Pelikan notatet" (fra 1993 med Julia Roberts og Den...
Læs mere om bogen - Kvinden i buret
Den flotteste af Jussi Adler Olsens selvstændige kvinder er måske titelfiguren i "Kvinden i buret" fra 2007, som er første bind i serien om vicekriminalkommissær Carl Mørck og Afdeling Q. Kvinden h...
Læs mere om bogen - Fasandræberne
I andet bind om Carl Mørck og Afdeling Q – "Fasandræberne" fra 2008 – begår Jussi Adler Olsen en Ibsen/Hedda Gabler og udstyrer sin hovedkvinde med en mørk side, der vil noget. Posedamen Kimmie sma...
Læs mere om bogen - Flaskepost fra P
"Det var den tredje morgen, og lugten af tjære og tang var begyndt at klæbe til tøjet. Under bådehusets gulv skvulpede isgrøden stille mod bundpælene og vækkede minderne om dage, hvor alt var godt....
Læs mere om bogen - Journal 64
En af krimiens genrekonventioner – og specielt den nordiske kriminallitteratur – er samfundskritikken. Hos Jussi Adler Olsen har den overvejende givet sig udtryk i en mistro til autoriteter i almin...
Læs mere om bogen - Den grænseløse
Sjette bind i Jussi Adler Olsens Afdeling Q serie, "Den grænseløse" (2014), forløber i to parallelle spor. I det ene følger vi Carl Mørck, hans assistent Assad og resten af Afdeling Q i to forårsug...
Læs mere om bogen - Natrium Chlorid
Jussi Adler Olsens "Natrium Chlorid" fra 2021 er niende bind i rækken om Afdeling Q og efterforskeren Carl Mørck. Som titlen afslører, bliver salt det grundstof, der binder en række forbrydelser sa...
Læs mere om bogen - Døde sjæle synger ikke
For første gang i Afdeling Q serien er en roman skrevet af flere forfattere, da seriens 11. bind, ”Døde sjæle synger ikke” fra 2025, er skrevet af Line Holm og Stine Bolther i samarbejde med Jussi ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Krimier af Jussi Adler-Olsen
Jussi, Line Holm og Stine Bolther Adler-Olsen
Politikens Forlag, 2025.
Andre værker af Jussi Adler-Olsen
Om forfatterskabet
Artikler
Jonas Langvad Nilsson
Jyllands-Posten, 2021-10-30.
Lotte Thorsen
Politiken, 2025-02-01.
Web
Bog
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Dansk succesforfatter: Jeg gider ikke skrive splatter.
Carsten Andersen
Politiken, 2009-09-11.
»Jeg er igangsætter af forskellige projekter, blandt andet bøger«
Jeppe Bangsgaard
Berlingske, 2016-10-05.






