Arne Dahl

Genrer og tematikker

Arne Dahls kriminalromaner indskriver sig i en lang skandinavisk tradition, som begyndte med Sjöwall og Wahlöö i 1960’erne. De skrev en række samfundskritiske krimier med det tydelige budskab ”Kapitalismen er roden til alt ondt”, og Arne Dahl føler et slægtskab med de to forgængere: ”Men der er en afgørende forskel på dem og mig: Den ideologiske vished, de besad, har jeg slet ikke. Jeg stiller en masse politiske spørgsmål. Men jeg har ingen patentløsninger.” [1]Søren KassebeerÆggehoved med flair for plotsBerlingske, 2003-08-22..

Med det berømte makkerpar Sjöwall og Wahlöö som forbillede har Arne Dahl alias Jan Arnald markeret sig som en af de mest populære af det nye årtusinds svenske krimiforfattere. Han beskæftiger sig indigneret og uden omsvøb med betændte emner af enhver slags: Racisme inden for politiet, handlen med østeuropæiske prostituerede, international narkosmugling, organiseret pædofili, højrenationalistisk terror og meget andet. Selv Sveriges tabubelagte forhold til Nazityskland før og under Anden Verdenskrig bliver endevendt i hans romaner. Missionen synes at være en afsløring af kynismen, fordummelsen og griskheden, som amerikaniseringen af det svenske samfund fører med sig.

Selv om Dahl beskæftiger sig med yderst dystre situationer i ofte komplicerede historier, sker det aldrig uden et lille ironisk glimt i øjet. Især beskrivelserne af A-gruppen, seriens kollektive hovedperson, er fyldt med varme og humor. Dahl ynder at sætte sine karakterer i svære moralske dilemmaer, hvor der ikke er nogen nem udvej. Det tvinger læseren til selv at tænke over, hvordan verden er skruet sammen.

I OPCOP-serien er omdrejningspunktet økonomisk kriminalitet over landegrænser, og tematisk beskæftiger bøgerne sig med international terror, pædofili, menneskehandel, racisme og uhyggelige forskningseksperimenter. De interne spændinger mellem medlemmerne i OPCOP-gruppen minder om de spændinger, som man også finder i EU-samarbejdet generelt, hvor det ofte er en udfordring at praktisere sammenhold og finde fælles løsninger. OPCOP-gruppen har yderligere den udfordring, at den ikke eksisterer officielt og ikke har nogen regler, samtidig med at den stilles over for at skulle opklare forbrydelser, som foregår over landegrænser, og hvor grænserne mellem legale og kriminelle grupper udviskes.

I serien om Berger og Blom bevæger Arne Dahl sig lidt væk fra storpolitik og dykker ned i den menneskelige psyke og forsøger at belyse, hvor ondskab kommer fra. Og hvor meget et menneske kan rumme af tragedier uden at gå helt i stykker. Ondskabens væsen er især omdrejningspunkt i første bind, ”Skyggezone”, hvor Arne Dahl brutalt viser, hvordan børn, selv fra en tidlig alder, skubber hinanden ud af fællesskaber.

Forfatteren mener, at krimien spiller en fundamental rolle i vores moderne samfund og vil gerne underholde og ”trøste”, så vi et øjeblik glemmer den rå virkelighed: ”Krimien kan være terapeutisk for det moderne menneske. Man kaster sig selv ud i noget mørkt, smertefuldt og irrationelt. Man ved, at på den anden side af mysterierne og gåderne venter rationaliteten, læsningen, sandheden. Den klarhed kan være svær at finde andre steder i det moderne menneskes hektiske hverdag.” [2]Emil Christian Holm»Jeg tror, krimien spiller en fundamental rolle i den mod…Jyllands-Posten, 2018-03-15..

Beslægtede forfatterskaber

Journalisterne Maj Sjöwall og Per Wahlöö mødtes i 1960’erne og skrev i årene 1965-75 krimiserien ”Roman om en forbrydelse”, som i 10 bind skildrer detektiven Martin Beck, der arbejder i Rigsmordskommissionen, som kaldes ud i de lokale svenske politikredse for at efterforske drab. Der var et marxistisk budskab i bøgerne om, at den svenske velfærdsstat havde svigtet ’Den lille mand’, og at kapitalismen er af det onde. Sjöwall og Wahlöö anses for at være den svenske krimis stammoder og stamfader, og de har inspireret utallige andre krimiforfattere i Sverige og resten af verden. Arne Dahls serie A-gruppen er udkommet i 11 bind, og ligesom hos forbillederne Sjöwall og Wahlöö finder man spænding, social bevidsthed og humor i bøgerne. Derimod finder man hos Arne Dahl ikke en løsning på problemerne i det svenske eller internationale samfund.

Jussi Adler-Olsen er en dansk krimiforfatter, der ligesom Arne Dahl skriver om et team af politifolk – afdeling Q – som opklarer en række spektakulære sager. Første bind i serien hedder ”Kvinden i buret” (2007), og siden er fulgt otte andre bind. Mange krimier og politiromaner er kendetegnet ved at have en enlig detektiv som hovedperson, og vedkommende bærer ansvaret for opklaringen af forbrydelsen, men hos både Jussi Adler-Olsen og Arne Dahl finder man det fælles teamsamarbejde. Det giver forfatterne mulighed for at beskrive de gruppedynamikker, som foregår sideløbende med opklaringsarbejdet. Vicekriminalkommissær Carl Mørck, som er leder af afdeling Q, har nogle af de klassiske detektivtræk og er lidt af en enspænder med et sparsomt socialt liv og så er han fraskilt. Samarbejdet med de to andre efterforskere Assad og Rose er ofte spændingsfyldt, men til sammen udgør de alligevel et unikt team. Via skiftende fortællersynsvinkler kommer læseren ind i hovedet på de forskellige politifolk og får dem beskrevet som individer i et samfund, hvor de alle søger sandheden om, hvad der førte til forbrydelsen, og man finder også en samfundskritisk og social bevidsthed i Jussi Adler-Olsens populære krimiserie.

Relaterede forfattere