”Hun smilede, men smilet nåede aldrig øjnene. Næppe nok kinderne. Hun sagde, ikke uden en vis kulde i stemmen: Vældige vande kan ikke slukke kærligheden.”
”Vældige vande”, s. 52.
Et andet sted i byen finder en forkølet indbrudstyv et lig i fuld forrådnelse. Et afskedsbrev fortæller, at den døde er en seriemorder, der har taget sit eget liv. Desuden fører brevet til fundet af ligene af et landmandspar i Skåne. Men hvor er deres syvårige adoptivsøn? Vanen tro viser de to adskilte sager sig at være nært forbundne. Og begivenhederne begynder at tage fart, da Dag Lundmark forsvinder fra jordens overflade. Er han ude på at hævne sig på Holm, eller stikker der noget helt andet under?
”Vældige vande” er femte bind i Arne Dahls serie om A-gruppens kamp mod forbrydelser med internationale aspekter. Her halvvejs i sagaen varsler Dahl nogle dramatiske ændringer i sammensætningen af holdet. Lederen, den altid neutrale Jan-Olov Hultin, står foran pensionering. Paul Hjelm tilbydes en chefstilling i Afdelingen for Interne Undersøgelser. Det er dog især Kerstin Holm, der kommer til at stå ansigt til ansigt med hændelser, der ændrer hendes liv for altid.
Som forventet disker Dahl op med endnu en omgang harsk civilisationskritik. ”Vældige vande” behandler højaktuelle temaer som racistisk motiveret politivold, illegale indvandreres fortvivlede kår og de afrikanske landes enorme behov for en billig HIV-vaccine. Det er alvorlige problemer, og de behandles med en smittende indignation.
Den litterære inspiration, som titlen antyder, kommer denne gang fra Bibelen. ”Vældige vande” er et citat fra et af Højsangens mere dystre partier. En henvisning til at lidenskab kan få mennesker til at gøre de mest vanvittige handlinger i kærlighedens navn. Ofte med katastrofale følger.
Arne Dahl
Under pseudonymet Arne Dahl har den svenske forfatter Jan Arnald skrevet foreløbig 21 krimier fordelt på tre prisvindende serier. I 11 samfundskritiske romaner om Rigspolitiets specialenhed for vol...
Læs hele forfatterportrættet