BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
roslund og hellström
Foto: Peter Knutson
*Seneste udgivelse

Roslund Börge og Anders Hellström

Senest opdateret
  • Redaktionen
    marts 2026
Hovedforfatter
  • Niels Vestergaard
    cand.mag. og journalist, 2008

Intro

Vold, vanvid og elendige liv. Anders Roslund og Börge Hellström er det nye prisbelønnede makkerpar på den nordiske krimiscene. De er blevet sammenlignet med Sjöwall og Wahlöö og anerkendt som de førende samfundsengagerede krimiforfattere i Sverige. Anders Roslund har en fortid som kriminalreporter og celeber tv vært. Börge Hellström kender underverdenen indefra – han har været stofmisbruger og siddet i fængsel. I romanerne om den hårdkogte kriminalkommissær Ewert Grens forener de deres erfaringer og giver en detaljeret og brutal beskrivelse af skyggesiderne i det moderne svenske samfund.

Baggrund

De voksede begge to op i små provinsflækker i Sverige. Anders Roslund arbejdede sig op til celeber studievært og chef for forskellige redaktioner på svensk tv. Börge Hellström gav den som omvandrende troubadour og sanger i forskellige dansebands. De har begge personlige erfaringer med samfundets skyggesider. Hellström var misbruger, slagsbror og tremmerusker fra han var teenager. Roslund arbejdede i årevis med det kriminelle miljø som reporter.

”Jeg har aldrig prøvet at få en pistol mod tindingen. Det har Börge prøvet, og det betyder noget for, hvad man er villig til at gøre, siger Anders Roslund. Vi kan jo aldrig beskrive, hvor rædselsfuldt pigernes virkelighed er, og selv om jeg normalt er ret hårdhudet, så blev jeg meget berørt, da jeg hørte pigernes historier. En ting er jo prostitution. Noget helt andet er trafficking.”

Roslund og Hellström om “Box 21”, interview med Politiken den 3. februar 2006.

Den kronragede, kraftige Hellström blev clean og startede i 1998 KRIS – en kriminalitetsforebyggende organisation, som arbejder med misbrugere og forbrydere. Den feterede reporter Roslund med det flotte hår og designerbrillerne dokumenterede KRIS’ tilblivelse i filmen “Lås in dem”. Her opdagede de, at de arbejdede godt sammen og kunne lide hinanden. De besluttede sig for at begynde at skrive sammen.

roslund og hellström
Foto: Peter Knutson
  • Født

    Anders Roslund 1961, Börge Hellström 1957.

  • Uddannelse

    Anders Roslund er uddannet lærer. Börger Hellström har ingen uddannelse.

  • Debut

    Odjuret, 2004 (Udyret, 2005).

  • Litteraturpriser

    Glasnøglen for “Udyret” som årets krimi i Norden, 2005.

  • Seneste udgivelse

    Roslund, Anders: Djævelens bedste trick. Modtryk, 2026. (Djävulens bästa trick, 2025). Oversat af Jakob Levinsen. (Serien om Hoffmann og Grens, 9).

Hellström har haft et spøgelse med sig fra fortiden. Et spøgelse som kun forsvandt, når han var påvirket, et spøgelse, han ikke har snakket med nogen om, før han blev syvogtredive. Han er blevet misbrugt som barn. Og det blev grundtemaet i deres første bøger: mænd der misbruger.

Roslund har en gang været del af en gruppe borgere, som bevæbnede med baseballbats jagtede en voldtægtsforbryder gennem en lille by. Det blev et andet grundtema: selvtægten.

Begge er socialt indigneret, og med afsæt i fortællinger om den knarvorne kriminalkommissær Ewert Grens giver de indignationen udtryk i en kras realisme med nærbilleder af vold, vanvid, død og elendighed.

Udvalgte bøger

Beslægtede forfatterskaber

Sine steder minder Roslund & Hellström i råhed om den store amerikanske krimiforfatter James Ellroy, men uden at have dennes enestående maskingeværsmusikalitet over sproget, symfoniske grandeur over fortællingen og dybe historisk-politiske, psykologiske og eksistentielle klangbund i karaktererne.

Makkerparret er åndsbeslægtede med et par hjemlige filmdokumentarister som Ib Markwardt, der op gennem firserne zoomede ind på stiknarkomaner, der sad i lort til op over begge ører og hakkede sig i armene med beskidte kanyler, og hans arvtager Lars Engels, som har fulgt Vesterbros ludere og indsatte kvinder i Vestre Fængsel. Genren blev af sine kritikere døbt socialpornografi og var kendetegnet ved en stakåndet ligegyldighed overfor konteksten og tilsvarende ophidselse over afskyligheden i menneskeligt forfald. Nedfældet i politiromanen bliver det til et underskud på andre fronter – ikke mindst intellektuelt og kreativt. Det er det, Roslund & Hellström høster lussinger for hos anmelderne – den manglede dialektiske forståelse af ondskaben, en banal diskussion af dødsstraf og selvtægt, rigtige meninger i stedet for reflekterede meninger og i det hele taget en ikke altid lydefri konstruktion og afvikling af plot. Men de har et publikum og læsere, som ser dem anderledes. Sveriges grand old krimidronning Maj Sjöwall har kaldt dem “noget af det bedste, vi har inden for krimigenren i dag. Med nerve og intensitet skriver de om vor tids vigtigste spørgsmål.” Citatet står på pressemeddelelsen for den fjerde roman med Ewert Grens. Den har fået titlen “Pigen under gaden” (2008) og handler om limsniffende gadebørn i Stockholm og en kollektiv fallit hos forældre, socialmyndigheder og domstole. De tre første bøger har solgt fremragende i hjem- og udland, og det gør den formentlig også. Politiromanen har det generelt godt i de her år. Nogle mere forsonlige bud på genren er vores egen Jens Henrik Jensens superfine romaner om den rapkæftede Esbjerg-strømer Nina Portland. Eller norske Jo Nesbø om den indimellem tørlagte alkoholiker Harry Hole.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger af Roslund & Hellström

Udyret
Udyret

Anders og Hellström, Börge Roslund

2005. (Odjuret. 2004)

Box 21
Box 21

Anders og Hellström, Börge Roslund

2006. (Box 21. 2005)

Finnigans ære
Finnigans ære

Anders og Hellström, Börge Roslund

2007. (Edward Finnigans upprättelse. 2006)

Pigen under gaden
Pigen under gaden

Anders og Hellström, Börge Roslund

2008. (Flickan under gatan. 2007)

To soldater
To soldater

Anders Roslund

Rosinante, 2012. (Två soldater, 2012). Oversat af Ib Lucas.

Bjørnedansen. Af Anders Roslund og Stefan Thunberg
Bjørnedansen. Af Anders Roslund og Stefan Thunberg

Anders Roslund

Modtryk, 2015. (Björndansen, 2014). Oversat af Andrea Fehlauer

En bror att dö för. Af Anders Roslund og Stefan Thunberg
En bror att dö för. Af Anders Roslund og Stefan Thunberg

Anders Roslund

Piratforlaget, 2017

Tre sekunder
Tre sekunder

Anders og Hellström, Börge Roslund

Modtryk, 2018. (Tre sekunder, 2009). Oversætter: Dorthe Nors. (Serien om Hoffmann og Grens, 1).

Tre minutter
Tre minutter

Anders og Hellström, Börge Roslund

Modtryk, 2018. (Tre minutter, 2016). Oversætter: Sara Høyrup. (Serien om Hoffmann og Grens, 2).

Tre timer
Tre timer

Anders Roslund

Modtryk, 2018. (Tre timmar, 2018). Oversætter: Sara Høyrup. (Serien om Hoffmann og Grens, 3).

Hun skal leve
Hun skal leve

Anders Roslund

Modtryk, 2019. (Jamåhonleva, 2019). Oversætter: Inger Kristensen. (Serien om Hoffmann og Grens, 4).

Sov mit barn
Sov mit barn

Anders Roslund

Modtryk, 2021. (Sovsågott, 2020). Oversætter: Inger Kristensen. (Serien om Hoffmann og Grens, 5).

Stol på mig
Stol på mig

Anders Roslund

Modtryk, 2022. (Lita på mig, 2021). Oversætter: Inger Kristensen. (Serien om Hoffmann og Grens, 6).

100 procent
100 procent

Anders Roslund

Modtryk, 2023. (100 procent, 2022). Oversætter: Jakob Levinsen. (Serien om Hoffmann og Grens, 7).

Flygt
Flygt

Anders Roslund

Modtryk, 2025. (Fly, 2024). Oversætter: Jakob Levinsen. (Serien om Hoffmann og Grens, 8).

Djævelens bedste trick
Djævelens bedste trick

Anders Roslund

Modtryk, 2026. (Djävulens bästa trick, 2025). Oversat af Jakob Levinsen. (Serien om Hoffmann og Grens, 9).

Om Roslund & Hellström

Forfatternes hjemmeside

Her finder du blandt andet Ewert Grens blog.

Piratforlagets hjemmeside.

Roslund & Hellströms svenske forlag. Interviews med forfatterne for hver af deres udgivelser.

Artikler

Designer-krimi. Anmeldelse i Ekstra Bladet

Hans Larsen

2007-05-13

Fint komponeret krimi om skyld og straf. Anmeldelse i Jyllands-Posten

Lars Ole Sauerbjerg

2007-04-19

Effektiv svensk krimi uden elegance. Anmeldelse i Politiken

Bo Tao Michaëlis

2007-04-19

Menneskehandler og andre brister i det svenske samfund

Carsten Andersen

Interview i Politiken, 2006-02-03.

Rundvisning i en syg mands hjerne

Carsten Andersen

Interview i Politiken, 2005-02-02.

Spredt fægtning. Anmeldelse i Ekstra Bladet

Hans Larsen

2005-01-28

Søgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Roslund, Anders og Hellström, Börge'

Kilder citeret i portrættet

[1]

Svenske dage i helvede. Anmeldelse i Information

Mette Højbjerg

2006-01-30

[2]

Fy fan for en traffik. Anmeldelse i Politiken

Bo Tao Michaëlis

2006-01-28

[3]

Det ondeste onde. Anmeldelse i Politiken

Bo Tao Michaëlis

2005-01-29