
Jens Henrik Jensen
- Redaktionenseptember 2025
- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2011
Intro
Journalist og forfatter Jens Henrik Jensen skriver velresearchede og effektivt plotdrevne bøger. Siden debuten med “Wienerringen” i 1997 har han udgivet en serie om den hårdkogte CIA agent Jan Jordi Kazanski, tre bøger om den stridbare politiassistent Nina Portland fra Esbjerg samt foreløbig seks bind om den PTSD ramte krigsveteran og tidligere medlem af Jægerkorpset, Niels Oxen. I 2025 forfulgte han en gammel drøm om at skrive en thriller sat i forhistorisk tid, da han sammen med museumsinspektør Jeanette Varberg udgav vikingethrilleren ”Blodspor”, der er første bind i deres fælles serie ”Frænde”.
Baggrund
Jens Henrik Jensens forfatterskab har internationalt snit. Han fremstår som en globetrotter med stor rejseaktivitet. Samtidig har han bevaret en solid forankring i det jyske. Han er født i 1964 i en lille by uden for Horsens, voksede op som en sportsgal knægt, blev student fra Horsens Statsskole, var praktikant på Jydske Vestkysten, mens han uddannede sig til journalist i Aarhus, hvorefter han fortsatte som sportsjournalist på Jydske Vestkysten. Journalistjobbet kvittede han i 2015 for at blive forfatter på fuld tid. I flere ombæringer har han begivet sig ud på større rejser, i 1988 en jordomrejse og i 1994 en rejse i Sydamerika.
”Vandet nåede op til hendes hofte nu, og hun vadede udad, bare udad. Hun kunne ikke få luft længere. De små lys ovre i Hjerting flimrede for hendes øjne. Så lød der endnu nogle skud. Hun strakte armen bagud og trykkede på aftrækkeren (...)
Ibs lille fakkel blussede op ret forude et kort sekund. Så smed han den i vandet, som han havde fået besked på. Hun var der næsten … 30-40 meter mere …”

Født
Den 6. maj 1963 i Søvind ved Horsens.
Uddannelse
Afgangseksamen fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987.
Debut
Wienerringen. Holkenfeldt 3, 1997. Roman.
Litteraturpriser
Det Danske Kriminalakademis diplom, 2005. Krimimessens Publikumspris, 2017. Martha Prisen, 2019. Harald Mogensen-Prisen, 2023. Mofibo Awards, 2024. Årets forfatter, 2024.
Seneste udgivelse
Interregnum. Politiken, 2025. Oxen-serien.
Inspiration
John Le Carre, Len Deighton og Frederick Forsyth.
På sin hjemmeside fremgår det, at han altid har lyttet meget til musik og både er til popmusik og klassisk. Han anfører U2s “The Joshua Tree” som verdens bedste album og nævner Madonna, Annie Lennox og Bruce Springsteen som nogle af sine favoritter. Af film fremhæver han “En verden uden for” og “The Usual Suspects” som et par af favoritterne. Han har dyrket et hav af forskellige sportsgrene og holder af at færdes i naturen med en fiskestang – helst med en tørflue for enden af linen. Blandt favoritforfatterne er John Le Carré, Len Deighton og Frederick Forsyth, men også John Steinbeck og Ernest Hemingway. Hvad der nok vil komme bag på mange, så har han aldrig læst meget. Det antyder, at han har lært en del som journalist og har en medfødt flair for fortællinger, for hans trilogi om CIA-agenten Kazinski og de tre romaner om politikvinden Nina Portland er blevet modtaget som noget af det bedste, thrillergenren har at byde på her til lands. Og med serien om krigsveteranen Niels Oxen røg den jyske forfatter ikke kun til tops på bestsellerlisterne herhjemme, men også i især Tyskland.
Jens Henrik Jensen startede sin skønlitterære karriere med krimien “Wienerringen” i 1997, og siden da har han udgivet tre bøger om CIA-agenten Jan Jordi Kazanski, en serie om kriminalassistent Nina Portland og seks krimier om krigsveteranen Niels Oxen. I samarbejde med museumsinspektør Jeanette Varberg udgav Jens Henrik Jensen i 2025 vikingethrilleren ”Blodspor”, der er første bind i deres fælles serie ”Frænde”.
Jens Henrik Jensen bor ved Horsens med sin familie.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Kællingen i Kraków
Det første bind i serien om Jan Jordi Kazanski, “Kællingen i Kraków” fra 1997, blev Jens Henrik Jensens gennembrud og demonstrerede en sikker evne til at ommøblere fortællingens kronologi og kausal...
Læs mere om bogen - Hofnarren i Murmansk
I 1999 udgav Jens Henrik Jensen andet bind i Kazanski trilogien. Heri bliver Jan Jordi Kazanski konfronteret med en titelfigur, som om muligt er endnu mere skræmmende end Kællingen i Kraków nemlig ...
Læs mere om bogen - Ulven i Banja Luka
Jens Henrik Jensen fortsætter sit portræt af et Østeuropa jaget af fortidens skygger i den tredje roman om Kazanski, “Ulven i Banja Luka” fra 2002. I “Kællingen i Kraków” har Kazanski indledt et fo...
Læs mere om bogen - Økseskibet
I Jens Henrik Jensens tre romaner om den skrappe kriminalassistent Nina Portland dukker et skarpt portræt af Esbjerg op ud af den hæsblæsende handling sammen med en række figurer i den aktuelle pro...
Læs mere om bogen - Kulmanden
I anden del af Jens Henrik Jensens serie om kriminalassistent Nina Portland, “Kulmanden” fra 2007, slår et lyn ned i kulbjergene ved kraftværket i Esbjerg og afdækker liget af en ukendt mand, dræbt...
Læs mere om bogen - Spøgelsesfangen
Kriminalassistent Nina Portland bliver nok aldrig det glade ansigt på Danmark overfor udlandet. Faktisk er hun ikke særligt glad for udlandet eller udlændinge. I Jens Henrik Jensens tredje roman om...
Læs mere om bogen - Blodspor
I 2025 udgav Jens Henrik Jensen vikingethrilleren ”Blodspor”, der er første bind i serien ”Frænde”. Den er skrevet sammen med vikingetidsekspert Jeanette Varberg, og kombinationen af hans thrillere...
Læs mere om bogen - Oxen-serien
Med sine foreløbig seks krimier om krigsveteranen Niels Oxen afdækker Jens Henrik Jensen magtens mekanismer. Middelalderens magtfulde rigsforsamling Danehof, der styrede både konge og samfund, eksi...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Oxen-serien
Frænde-serien
Jens Henrik og Jeanette Varberg Jensen
Politikens Forlag, 2025. Vikingethriller.
Om forfatterskabet
Artikler
Lars Ole Knippel
Jyllands-Posten, 2004-08-25.
Web
Her kan du finde info om forfatteren og alle udgivelser og læse hans blog.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
De ligner hinanden og måske også lidt et par klichéer, og så…
Merete Reinholdt
Berlingske, 2018-10-27.
Den danske Rambo kan slå ihjel med et knækket sugerør
Tao Bo Michaëlis
Politiken, 2021-10-05.









