Kristian Bang Foss

Emneord:

Senest opdateret

Sarah Hvidberg
og af Litteraturformidler, oktober 2023
Anne Vindum
cand.mag., 2019

Hovedforfatter

Pia Andersen Høg
cand.mag.

Kristian Bang Foss har med en sikker blanding af virtuost ordforråd og hyper præcision skabt sig en egen stemme i dansk litteratur. Fra debuten ”Fiskens vindue” over ”Stormen i 99” til ”Døden kører Audi” og ”Frank vender hjem” har han vist en akkuratesse inden for sproglig forædling i sine ikke altid lige flatterende portrætter. Bøgerne handler om klasseforskelle, mennesker og deres vaner og er ikke bange for at gå i detaljer med hverken kropslige udsondringer eller fluefiskeri. I 2023 skiftede Bang Foss radikalt arena, fra de spiddende samtidsskildringer og helt tilbage til bronzealderen, med den prisbelønnede murstensroman "Manden der bar solen".

Baggrund

Kristian Bang Foss er vokset op i København, og hovedstaden har sat sit aftryk i hans romaner. Bøgernes personer færdes hjemmevant langs københavnske gader og søer og i natklubber, buslinier og parker, og han lægger ikke skjul på, at stoffet i romanerne er fiktioner over selvoplevede situationer.

”Jeg havde aldrig været i Stentofte før, og da jeg stod på stationen, forstod jeg hvorfor. Hvis Hieronymus Bosch eller Brueghel havde levet i 2008, havde de ikke malet billeder af skøger, der blev voldtaget af skeletter, og mænd, der væltede sig skrigende i det sydende fedt på satans stegepande, dødningehære, der rykkede frem og lod alt øde, nej, de havde malet Stentoftes beton.”

”Døden kører Audi”, s. 17-18.

Foss blev student fra Østre Borgerdyd Gymnasium i 1996. Han har gået på højskole og læst matematik og fysik, inden han droppede det for at spille musik og skrive. I 2001 søgte han ind på Forfatterskolen, blev optaget og var færdiguddannet i 2003. Debuten ”Fiskens vindue” kom i 2004.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
27. oktober 1977.
Uddannelse
Studier i matematik og fysik. Uddannet fra Forfatterskolen i 2003.
Debut
Fiskens vindue. Gyldendal, 2004.
Priser
Föreningen Nordens kulturstipendium för unga författartalanger i Öresundsregionen, 2005. Beatriceprisen, 2017.
Seneste udgivelse
Manden der bar solen. Gyldendal, 2023.

Ved siden af forfattergerningen har Foss undervist på skrivekurser og i litteratur på Ask Højskole og Testrup Højskole. Småjobs har han haft masser af, og i en periode efter de droppede naturvidenskabelige studier og Forfatterskolen arbejdede han på InWears lager på Amager. Her stod han bogstaveligt med stoffet til sin anden roman mellem hænderne: ”Mens jeg arbejdede her, tænkte jeg ikke over det, men det er virkelig en god kulisse for en roman. Man har så mange forskellige typer mennesker samlet herude. (...) Gruppedynamikken på arbejdspladser interesserer mig. Alt det der brok er som en virus. Når først det begynder, er det næsten umuligt at stoppe igen. Bagtaleriet er en social smørelse for folk, det er en måde at være sammen på.” (David Jacobsen Turner: Lovende ung mand: At le ad de ynkelige. Weekendavisen, 2008-03-14). Kristian Bang Foss har også arbejdet et år som handicaphjælper, fremgår det af pressemeddelelsen til ”Døden kører Audi”, der netop handler om en handicaphjælper.

Kristian Bang Foss oversætter også skønlitteratur og har oversat værkerne ”Fortælling om et selvmord” (2012) og ”Caribou Island” (2011) af den amerikanske forfatter David Vann. I 2019 har han været medforfatter på manuskript til filmen ”Vores mand i Amerika”, der har Christina Rosendahl som instruktør. Det har været med til at styrke hans dramaturgiske håndværk, fortæller han til Information: ”Jeg har ikke før på samme måde gjort mig tanker om, hvordan man konstruerer en handling, men mere skrevet intuitivt. Når man prøver at skrive et filmmanuskript, får man lært dramaturgi i praksis.” [7].

Kristian Bang Foss har i en årrække været bosat i Berlin, men bor i dag i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kristian Bang Foss taler om "Manden der bar solen" med litteraturformidler Sarah Hvidberg, oktober 2023.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Fiskens vindue” blev rost for sin minimale og præcise registrering af en ung jeg-fortællers verden. Det er samme sproglige præcision, der med mere fylde og koblet med skildringen af det sociale samspils ulideligheder får ”Stormen i 99” til at fungere brillant. ”Døden kører Audi” fortsætter den nøjagtige gengivelse af samtaler og miljøer, og det fungerer så præcist, at man hverken ved, om man skal grine eller græde. Grine gør man nu en hel del, for forfatteren er beriget med et komisk talent af dimensioner. Niveauet er tåbeligt lavt (Asger bedyrer i ”Døden kører Audi”, at han ”dårligt kan få det infantilt nok” (s. 56)), men de virkelighedsnære formuleringer og de præcise betragtninger over livets absurditet gør værkerne til kloge og troværdige fortællinger. Galgenhumor, ordspil, dårlige jokes og et præcist blik for sproglige handlinger er med til at definere karaktererne. F.eks. sætter dialogen mellem Waldemar og Asger i ”Døden kører Audi” stemningen og forholdet mellem de to i et skarpt lys.

Gennem sine romaner har Kristian Bang Foss udviklet en realisme, der tager udgangspunkt i en genkendelig hverdag, men laver sproglige afstikkere i form af leksikalske gennemgange, detaljerede beskrivelser og blik for det, der er større end hverdagen. Hans bøger har en uforudsigelighed i deres struktur, og det er helt tilsigtet, fortæller forfatteren. Han vil ikke have, at læseren skal kunne aflæse forløbet fra begyndelsen og bygger derfor sine bøger op med uforudsete vendinger eller stilskift. I et interview i Politiken siger Foss om uforudsigeligheden: ”Jeg læste engang et interview med Quentin Tarantino, hvor han sagde, at de fleste hollywoodfilm var som en køretur, man har taget hundrede gange før; hvor man vidste, hvornår man skulle læne sig til siden, for nu drejede bilen. Jeg kan godt lide at gøre den køretur uforudsigelig på det formelle plan - at forvirre læseren i tempo, stemninger og skrivemåde. Så tror jeg på, at der sker noget oppe i hovedet på folk.” [3].

Stilskiftene i bøgerne har både noget med karaktererne og forfatterens metode at gøre. I et interview i Information siger Kristian Bang Foss, at han ikke er så god til at holde tonen, men det ikke at holde tonen bliver noget, han gør med vilje. Han fortsætter: ”Sproget er afhængigt af stedet og af det, der fortælles. Og der er bare nogle ting, der ikke indbyder til at lege lige så meget med sproget, men jeg har jo stadig lyst til at skrive om dem! Derfor opstår der nogle stilistiske spring i romanen.” [6].

I ”Døden kører Audi” skildrer Kristian Bang Foss, hvordan Asger bevæger sig fra sit lækre reklamebureauliv i København til et knap så flot liv som handicaphjælper i den trøstesløse ende af skalaen. Stentofte byder på de mest triste personager længe set i dansk litteratur, og på den måde trækker Foss et underbelyst Underklassedanmark ind i litteraturen.

Bevægelsen går den modsatte vej i ”Frank vender hjem”, hvor Frank fra arbejderklassen møder Thea fra den venstreorienterede og selvgode overklasse og til stadighed skammer sig over sin baggrund og manglende viden om, hvordan man gebærder sig i de kredse. Foss kalder selv Danmark for et blødt klassesamfund og vil med sine romaner gerne vise, at klasseforskelle findes, fortæller han i et interview i Deadline (Deadline, DR, 2019-09-22).

Beslægtede forfatterskaber

Med stort overskud bruger Kristian Bang Foss sproget til at lange ud efter nær sagt alle, der har stukket snuden frem. Ikke på en fordømmende måde, for al kritikken kommer på sæt og vis indefra. På en rammende og klog måde småhåner han kulturpampere, lagermedarbejdere, reklamemænd og inkompetente offentligt ansatte. Høj som lav får over fingrene i Foss’ romaner, men på grund af det litterære schwung kan han slippe af sted med det. I den henseende ligner han mesteren Johannes V. Jensen, der i det, Per Højholt i ”Lynmuseet” kaldte den ”jensenske kraftprosa” (Per Højholt: PRAKSIS, 4: Lynmuseet og andre blindgyder”, 1982), gav sit besyv med om dette og hint med hilsen fra en overlegen og velformuleret besserwisser.

En anden dansk forfatterkollega, der har et sprogligt overskud og et skarpt øje for tidens karakteristika, er Lars Frost. I bl.a. hans ”Smukke biler efter krigen” (2004) deles der kindheste ud til alt fra Morten Olsens ordvalg til politik, litteratur, kolonialisering mm. Både Foss og Frost taler fra et tydeligt sted, og litteraturen bliver på en måde meget politisk, fordi de udpeger usunde konstruktioner i samfundet og hos de mennesker, der befolker det.

Foss’ fokus på underklassen deler han med andre nutidige forfattere. Som kritiker Tue Andersen Nexø formulerer det i en artikel i Information, så er der en interesse for socialt armod i litteraturen. Underdanmark skildres med øje for de mennesker, der ingen muligheder har, og for hvem der ikke er flere tabuer tilbage. Karakteristisk for både Bang Foss og en anden skildrer af underklassen, Hans-Otto Jørgensen, er den nøgterne registrering af omstændighederne. De dømmer ikke underklassen, de beskriver den i al dens trøstesløse tristesse. I stedet for at nedgøre den, hæver de den op i lyset. Debutanten Jonas Rolsted beskriver i sin ”Flex death” (2012) også en karakter, der som handicaphjælper oplever, at hjælperne er lige så hjælpeløse som de handicappede. Helle Helle tager i flere af sine romaner også afsæt i livet, som det ser ud for underklassen.