Jonas Rolsted

Genrer og tematikker

Lyriske billeder i en flimrende bevidsthedsstrøm og livsnære skildringer af et ungdomslivs byture, et job som hjemmehjælper for misbrugere og handicappede, erindringsfragmenter fra en barndom med en alkoholiseret far. Det er nogle af de elementer, som sættes sammen i Jonas Rolsteds debutbog ”Flex Death”, som ligeledes indeholder et helt afsnit om den kristne martyr Perpetua. Genremæssigt er der tale om lyrik, men bogen indeholder også passager af mere fortællende, narrativ karakter.

De gentagende billeder, ord og sætninger binder dog teksten sammen og bekræfter dens undertitel ”Et digt”. Johan Rolsted understreger også selv, at hans tekster ligger i forlængelse af den digteriske tradition: ”Mange ting i vores hverdag opleves som fortælling. Det er jeg ikke sikker på, at de er. Men kunsten er i hvert fald slet ikke. Et digt er en slags struktur eller rum, man kan gå ind i – og som forvandle én. Et digt er en fortælling i samme grad som en skov er en fortælling (…) et digt er dybest set en slags musik.” [2]Lise GarsdalJonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortællingPolitiken, 2013-06-29., siger Rolsted og fortsætter: ”I det omfang genrebegreber giver nogen mening, er det som udtryk for, hvad det er for en tradition, man arbejder i forlængelse af (…) Jeg arbejder i forlængelse af den tradition, der er for ’digt’’”.

Motivisk og tematisk omhandler bogen blandt andet naturen, erindringen, forgængelighed, tid, magt og afmagt. Derudover står spørgsmål om sproget og skriftens forhold til verden og det levede liv centralt i digtsamlingen – herunder det metapoetiske og sprogets ordning som det, der skaber sammenhæng i verden. Eksistentielle tematikker, kunstneriske overvejelser og en registrerende beskrivelse af konkrete situationer og oplevelser kombineres således i Jonas Rolsteds debutbogen. Kombinationen af prosa og lyrik er også et væsentligt kendetegn ved Jonas Rolsteds anden bog,

”Abandon. Green Language”. Efterfølgeren til den roste debutbog handler om kærligheden og det at miste den, idet et vigtigt omdrejningspunkt er et jeg, som er blevet forladt af et du. Det prosalyriske formsprog er ligeledes gennemgående i Rolsteds tredje bog, ”Organe Remain” fra 2018. Rolsted gendigter i denne bog en række fortællinger om Kristus på en meget konkret og sanselig facon og benytter sig af både fremadskridende fortællestruktur og lyriske elementer.

Beslægtede forfatterskaber

På trods af store forskelle forfatterne imellem er det oplagt at kæde Jonas Rolsted sammen med andre skribenter fra samme generation, som også beskæftiger sig med motiver og tematikker som naturen, det selvbiografiske, sproget og kroppen. Det kunne f.eks. være Asta Olivia Nordenhof, Morten Chemnitz og Olga Ravn.

Med sine tekstafsnit i debutbogen ”Flex Death” om et udkørende voksenteams pleje af nogle af samfundets svageste kan man ligeledes sammenligne Rolsted med andre forfattere, som i deres bøger skildrer en dansk underklasse. Det kunne f.eks. være den danske forfatter Kristian Bang Foss. I Rolsteds bog er det en pointe, at de ansatte, der beskrives, ofte er lige så alkoholiserede og ressourcesvage som de borgere, de besøger. Som det hedder i en artikel i Information: ”I lighed med Bang Foss beskriver også Jonas Rolsted samfundets bund gennem jobbet som handicaphjælper. I et af afsnittene i hans debutbog ”Flex Death” (…) er scenen sat i Brønshøj, hvor plejerne i et ”voksenteam” fremstår lige så ødelagde som dem, der kræver pleje.” [1]Rasmus Bo og Kristian Villesen SørensenKlassesamfundet lever i kunstenInformation, 2012-10-29..

Jonas Rolsted nævner selv den danske digter Inger Christensen og store modernistiske forfattere som James Joyce som inspirationskilder.

Især de tekststykker i ”Flex Death”, hvor der inden for et fast kompositionsprincip udfolder sig temaer vedrørende naturen, sproget og vores erkendelsen af verden, leder tankerne hen på Inger Christensen, og . formsproget i Rolsteds anden udgivelse, ”Abandon. Green Language”, synes ligeledes at være inspireret af forfatteren til værker som ”det”, ”Alfabet” og ”Sommerfugledalen”.

Jonas RolstedForfatteren fremhæver ligeledes selv folkeviser og andre dele af den mundtlige fortælletradition som det, han især føler sig beslægtet med: ”Jonas Rolsted ser sig mest som en skjald eller rapsode, der taler i landsbyens midte. Om dette og hint.” [2]Lise GarsdalJonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortællingPolitiken, 2013-06-29.. I ”Organe Remain” er det religiøse tekster, som har inspireret forfatteren: ”De legender her er bare virkelig vilde, intense, mærkværdige og mangetydige. Ligesom malere er blevet ved med at male nedtagelsesbilleder og p**ietà-billeder op igennem modernismen, tror jeg også, at forfattere vil blive ved med at undersøge Kristus-legender. Der er en meget stor kraft i de billeder”, forklarer Rolsted: ”Jeg har i mange år været optaget af folkeviser – ikke mindst trylleviser. Jeg kan godt lide, at ting bliver gentaget igen og igen indtil de langsomt begynder at ændre sig. Faktisk synes jeg, at Bibelen og Koranen, når de er bedst, fungerer som en form for tryllevise.” (Anne Sophie Bogetoft Mortensen: Forfatter Jonas Rolsted: ”Poesi kan sende rødder ned i lag i hjernen, som er ældre end bevidstheden” (Politiken 2018-11-08).

Relaterede forfattere