BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Jonas Rolsted
Foto: Lærke Posselt
*Seneste udgivelse

Jonas Rolsted

Senest opdateret
  • Redaktionen
    februar 2025
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., juli 2021
Hovedforfatter
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., 2013

Intro

Sproglige eksperimenter, flimrende lyriske billeder, konkret hverdagsrealisme og et overordnet kompositionsprincip, der holder det hele sammen. Det er nogle af hovedelementer i Jonas Rolsteds digtsamling ”Flex Death”, som handler om erindringens væsen, tid, forgængelighed og forholdet mellem sprog og verden. Efter digtsamlingen ”Abandon. Green Language” kastede forfatteren sig i 2018 over en gendigtning af en række Kristusfortællinger i bogen ”Organe Remain”.

Baggrund

Jonas Rolsted blev født i København den 1. oktober 1980. Allerede som barn vidste den kommende forfatter, at han ønskede at beskæftige sig med poesi som voksen. I 1998 fik han sine første digte trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som også de følgende år flere gange bragte digte af Rolsted. I 2008 blev han optaget på den to-årige uddannelse på Forfatterskolen i København. Han studerede her sammen med blandt andre Olga Ravn, Stine Pilgaard, Morten Chemnitz og Josefine Klougart. Han blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2010.

”Men nu er det sommer. Der er sol i bladene. Solen er lav og hvid. Naturen siger sandheden. Som at suge stearin op på en finger fra et tændt lys og passe på ikke at røre ved flammen. En pige i lysviolet bluse. En tone i tingene. Statsdannelser. Græstørv. En blændende hvid forrude. Rummenes komposition. Lyset. Ved roden. Sønderbrudte blommer.”

”Flex Death”, s. 9.
Portræt af Jonas Rolsted
Foto: Lærke Posselt
  • Født

    1. oktober 1980 i København.

  • Uddannelse

    Uddannet fra Forfatterskolen i 2010.

  • Debut

    Flex Death. Gyldendal, 2012.

  • Litteraturpriser

    Ingen kendte. Statens kunstfond. Arbejdslegat, 2013.

  • Seneste udgivelse

    Judas. Gladiator, 2024. Roman.

  • Inspiration

    Inger Christensen.

Siden 2012 har Jonas Rolsted været redaktør af tidsskriftet ”Den Blå Port” i samarbejde med forfatterkollegerne Olga Ravn og Josefine Klougart. 2012 var også året, hvor Jonas Rolsted debuterede med bogen ”Flex Death”, som generelt fik mange gode anmeldelser med på vejen. Rolsted er medlem af Det Danske James Joyce selskab og understreger i et interview selv inspirationen fra de store modernistiske forfattere og ikke mindst deres arbejde med sproget: ”Jeg har svært ved at se, at kunsten skal kunne komme med politiske budskaber i forholdet 1:1. Men jeg mener, at hvis litteratur for alvor skal give mening, så skal den ned og arbejde med de fundamentale byggeklodser og i det mindste forsøge at skabe nye sprog, som lader os erkende på nye måder. Viser os nogle andre måder at være til på.” [2]Lise GarsdalJonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortællingPolitiken, 2013-06-29..

Jonas Rolsted har i en periode i 2013 boet i Rom på et stipendiat fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog blev i I 2012 blev hanindstillet som kandidat til Bog Forums Debutantpris og var ligeledes. Forfatteren blev ligeledes nomineret til den prestigefyldte Montanas Litteraturpris 2012 for sin bog ”Flex Death”. I en del af 2013 boede han i Rom på et stipendium fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog, hvilket i 2015 resulterede i digtsamlingen ”Abandon. Green Language”, som ligeledes blev nomineret til Montanas Litteraturpris. Efterfølgeren til debutsamlingen er en kærligheds- og tabshistorie og blev ved udgivelsen bl.a. kaldt en særlig og udfordrende poesi og en musikalsk komposition i sprog. I 2018 udgav Jonas Rolsted ”Organe Remain”, der består af gendigtninger af en række Kristuslegender. Rolsted startede på bogen under en rejse med Bibelen og Koranen i rygsækken.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Jonas Rolsted læser op fra Abandon. Green Language

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Lyriske billeder i en flimrende bevidsthedsstrøm og livsnære skildringer af et ungdomslivs byture, et job som hjemmehjælper for misbrugere og handicappede, erindringsfragmenter fra en barndom med en alkoholiseret far. Det er nogle af de elementer, som sættes sammen i Jonas Rolsteds debutbog ”Flex Death”, som ligeledes indeholder et helt afsnit om den kristne martyr Perpetua. Genremæssigt er der tale om lyrik, men bogen indeholder også passager af mere fortællende, narrativ karakter.

De gentagende billeder, ord og sætninger binder dog teksten sammen og bekræfter dens undertitel ”Et digt”. Johan Rolsted understreger også selv, at hans tekster ligger i forlængelse af den digteriske tradition: ”Mange ting i vores hverdag opleves som fortælling. Det er jeg ikke sikker på, at de er. Men kunsten er i hvert fald slet ikke. Et digt er en slags struktur eller rum, man kan gå ind i – og som forvandle én. Et digt er en fortælling i samme grad som en skov er en fortælling (…) et digt er dybest set en slags musik.” [2]Lise GarsdalJonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortællingPolitiken, 2013-06-29., siger Rolsted og fortsætter: ”I det omfang genrebegreber giver nogen mening, er det som udtryk for, hvad det er for en tradition, man arbejder i forlængelse af (…) Jeg arbejder i forlængelse af den tradition, der er for ’digt’’”.

Motivisk og tematisk omhandler bogen blandt andet naturen, erindringen, forgængelighed, tid, magt og afmagt. Derudover står spørgsmål om sproget og skriftens forhold til verden og det levede liv centralt i digtsamlingen – herunder det metapoetiske og sprogets ordning som det, der skaber sammenhæng i verden. Eksistentielle tematikker, kunstneriske overvejelser og en registrerende beskrivelse af konkrete situationer og oplevelser kombineres således i Jonas Rolsteds debutbogen. Kombinationen af prosa og lyrik er også et væsentligt kendetegn ved Jonas Rolsteds anden bog,

”Abandon. Green Language”. Efterfølgeren til den roste debutbog handler om kærligheden og det at miste den, idet et vigtigt omdrejningspunkt er et jeg, som er blevet forladt af et du. Det prosalyriske formsprog er ligeledes gennemgående i Rolsteds tredje bog, ”Organe Remain” fra 2018. Rolsted gendigter i denne bog en række fortællinger om Kristus på en meget konkret og sanselig facon og benytter sig af både fremadskridende fortællestruktur og lyriske elementer.

Beslægtede forfatterskaber

På trods af store forskelle forfatterne imellem er det oplagt at kæde Jonas Rolsted sammen med andre skribenter fra samme generation, som også beskæftiger sig med motiver og tematikker som naturen, det selvbiografiske, sproget og kroppen. Det kunne f.eks. være Asta Olivia Nordenhof, Morten Chemnitz og Olga Ravn.

Med sine tekstafsnit i debutbogen ”Flex Death” om et udkørende voksenteams pleje af nogle af samfundets svageste kan man ligeledes sammenligne Rolsted med andre forfattere, som i deres bøger skildrer en dansk underklasse. Det kunne f.eks. være den danske forfatter Kristian Bang Foss. I Rolsteds bog er det en pointe, at de ansatte, der beskrives, ofte er lige så alkoholiserede og ressourcesvage som de borgere, de besøger. Som det hedder i en artikel i Information: ”I lighed med Bang Foss beskriver også Jonas Rolsted samfundets bund gennem jobbet som handicaphjælper. I et af afsnittene i hans debutbog ”Flex Death” (…) er scenen sat i Brønshøj, hvor plejerne i et ”voksenteam” fremstår lige så ødelagde som dem, der kræver pleje.” [1]Rasmus Bo og Kristian Villesen SørensenKlassesamfundet lever i kunstenInformation, 2012-10-29..

Jonas Rolsted nævner selv den danske digter Inger Christensen og store modernistiske forfattere som James Joyce som inspirationskilder.

Især de tekststykker i ”Flex Death”, hvor der inden for et fast kompositionsprincip udfolder sig temaer vedrørende naturen, sproget og vores erkendelsen af verden, leder tankerne hen på Inger Christensen, og . formsproget i Rolsteds anden udgivelse, ”Abandon. Green Language”, synes ligeledes at være inspireret af forfatteren til værker som ”det”, ”Alfabet” og ”Sommerfugledalen”.

Jonas RolstedForfatteren fremhæver ligeledes selv folkeviser og andre dele af den mundtlige fortælletradition som det, han især føler sig beslægtet med: ”Jonas Rolsted ser sig mest som en skjald eller rapsode, der taler i landsbyens midte. Om dette og hint.” [2]Lise GarsdalJonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortællingPolitiken, 2013-06-29.. I ”Organe Remain” er det religiøse tekster, som har inspireret forfatteren: ”De legender her er bare virkelig vilde, intense, mærkværdige og mangetydige. Ligesom malere er blevet ved med at male nedtagelsesbilleder og p**ietà-billeder op igennem modernismen, tror jeg også, at forfattere vil blive ved med at undersøge Kristus-legender. Der er en meget stor kraft i de billeder”, forklarer Rolsted: ”Jeg har i mange år været optaget af folkeviser – ikke mindst trylleviser. Jeg kan godt lide, at ting bliver gentaget igen og igen indtil de langsomt begynder at ændre sig. Faktisk synes jeg, at Bibelen og Koranen, når de er bedst, fungerer som en form for tryllevise.” (Anne Sophie Bogetoft Mortensen: Forfatter Jonas Rolsted: ”Poesi kan sende rødder ned i lag i hjernen, som er ældre end bevidstheden” (Politiken 2018-11-08).

Relaterede forfattere

Bibliografi

Lyrik

Flex Death
Flex Death

Jonas Rolsted

Gyldendal, 2012.

Abandon. Green language
Abandon. Green language

Jonas Rolsted

Gyldendal, 2015. Digt

Prosa

Gyldent daggry - stab variation. Krabbesholm Højskole
Gyldent daggry - stab variation. Krabbesholm Højskole

Jonas Rolsted

2014

Organe remain
Organe remain

Jonas Rolsted

Gladiator, 2018. Fortælling.

Antologi

i Forfatterskolens afgangsantologi 2010
i Forfatterskolens afgangsantologi 2010

Jonas m.fl. Rolsted

Basilisk, 2010.

Andet

”Hvem har brug for fugle, når vi har sår”. Kronik i Dagbladet Politikens serie af naturskitser fra danske forfattere
”Hvem har brug for fugle, når vi har sår”. Kronik i Dagbladet Politikens serie af naturskitser fra danske forfattere

Jonas Rolsted

Politiken, 2013-03-28

Uden titel. Tekst i tidsskriftet Kulturo årgang 19, nr. 35
Uden titel. Tekst i tidsskriftet Kulturo årgang 19, nr. 35

Jonas Rolsted

2013

Roman

Judas
Judas

Jonas Rolsted

Gladiator, 2024.

Om forfatterskabet

Artikler

Et tankevævs logik. Standart 27. årgang, marts 2013.

Jørn Erslev Andersen

Afsnit og sætninger i Kritik nr. 207

Martin Larsen

2013

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jonas Rolsted

Kilder citeret i portrættet

[1]

Klassesamfundet lever i kunsten

Rasmus Bo og Kristian Villesen Sørensen

Information, 2012-10-29.

[2]

Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling

Lise Garsdal

Politiken, 2013-06-29.