Stine Pilgaard

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., september 2026

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2015

Stine Pilgaard har siden sin debut ”Min mor siger” over ”Lejlighedssange” og bestselleren ”Meter i sekundet” til ”Ti vilde heste” (2026) forfinet den mundrette diktion og de satirisk præcise karaktertegninger, der giver hendes romankarakterer deres særlige og uimodståelige liv. Med et originalt take på historiefortælling skriver Pilgaard genuint underholdende om kærlighed og hverdagsliv, og hendes portrætter af Mor, Far, vestjysk højskoleliv og familieliv i Husum er skarpe og charmerende.

Baggrund

Stine Pilgaard (f. 1984) voksede op i Aarhus-forstaden Vejlby-Risskov, hvor hun boede på skift hos sine forældre, der blev skilt, da hun var to år. Rigtige søskende har hun ingen af, men til gengæld har hun haft en del forskellige papsøskende og skiftende familierelationer. I folkeskoletiden, som hun tilbragte på Vejlby Skole, var hun efter eget udsagn glad for dansktimerne og god til at skrive stile. Efter studentereksamen fra Risskov Amtsgymnasium læste hun dansk og medievidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun blev bachelor. Inden hun blev optaget på Forfatterskolen i København i 2008, havde hun et sabbatår med en rejse til Indien. Efter sin afgang fra Forfatterskolen har Pilgaard læst dansk på Københavns Universitet, hvor hun blev cand.mag. i 2012.

”Okay, siger Mulle og tager mine hænder, hvor står vi så nu. Det jeg bedst kan lide ved Mulle, er hendes meget stærke vi-følelse. Vi står i Den Gamle By, siger jeg med munden fuld af lyserødt vat. Jeg siger at hun skal holde op med at bruge rummetaforer.”

”Min mor siger”, s. 28-29.

Interessen for at undersøge og beskrive familierelationer stammer fra hendes egen opvækst med skiftende familiekonstellationer: ”Jeg har altid været meget interesseret i relationer. Hvad er det, der gør, om mennesker fatter sympati eller antipati for hinanden, hvad er det, der gør, at de ikke forstår hinanden, og præcis hvornår finder misforståelsen sted. Familierelationen interesserer mig, fordi en gruppe mennesker er sat sammen i kraft af en kærlighed, der nærmest er dem pålagt og ikke tilvalgt (på samme måde som man vælger venner eller kærester). Menneskelige opbrud interesserer mig af samme grund, hvornår vælger man at afbryde relationer, hvornår er de følelsesmæssige bånd ikke stærke nok til at overvinde konflikter og hvor længe skal man prøve.” (Interview med Forfatterweb, 2012).

Foto: Alexander Banck-Petersen

Født
27. marts 1984 i Aarhus.
Uddannelse
Bachelor i dansk og medievidenskab på Aarhus Universitet, 2007. Forfatterskolen, 2010. Cand.mag. i dansk, Københavns Universitet, 2012.
Debut
Min mor siger. Samleren, 2012. Roman.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, 2012. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2016. Weekendavisens Litteraturpris, 2020. De Gyldne Laurbær, 2020.
Seneste udgivelse
Ti vilde heste. Gutkind, 2026.
Inspiration
Tove Ditlevsen, Leonora Christine Ulfeldt, Thomasine Gyllembourg, Cervantes, Herman Bang, Dostojevskij, Inger Christensen, Jens Blendstrup og Helle Helle.

I debutromanen ”Min mor siger” fra 2012 er både karakterer og episoder temmelig overdrevne, hvilket også er en tendens, der stammer fra Pilgaard selv: ”Min fantasi løber meget hurtigt, og netop i fiktionen har løgnen eller overdrivelsen sin berettigelse og virkeligheden kan få det farvestrålende skær, jeg egentlig synes den fortjener.” (Interview med Forfatterweb, 2012).

I 2015 udkom ”Lejlighedssange”, der både i form og indhold deler debutens karakteristika. Romanen ”Meter i sekundet” fra 2020 foregår i den vestjyske by Velling, hvor Stine Pilgaard var bosat i en årrække med sin mand, der var lærer på den lokale højskole. I 2026 udkom ”Ti vilde heste” om en familie, der flytter til Husum, hvor Stine Pilgaard bor med sin familie i dag.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Bogtrailer: Ti vilde heste. Gutkind Forlag, 2026.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Helt op på titelniveau har Mor en vigtig plads i ”Min mor siger”. Sætningen ”siger min mor” står mange gange i bogen, og Mor fylder meget i romanen. Man forstår, at Mor er uomgængelig og et vilkår i livet. I ”Lejlighedssange” optræder også en mor, og hun har mange af de samme skråsikre holdninger og mærkelige indfald som mor-karakteren i ”Min mor siger”. I ”Meter i sekundet” er fortælleren selv blevet mor, hvilket ganske ømt undersøges og skildres gennem romanen. ”Ti vilde heste” skildrer livet som mor til to med alt det kaos, al den kærlighed og alle de overvejelser om opdragelse, det fører med sig.

Pilgaards romaner er elementært sjove med deres skildringer af kikset kommunikation, sproglige hverdagsklicheer og forskellige forventninger til den samme situation. Pilgaard mener ikke, at det er hende, der er sjov, men verden, men man må alligevel tilskrive forfatteren en vis sans for det komiske i tilværelsen. Hun mener dog også, at der skal mere til end blot ironi, fortæller hun i et interview om debuten: ”Der må være noget andet også. Alvor og f.eks. melankoli. Faren ved ironi er, at man kan tabe muligheden for, at noget kan betyde noget, og det, synes jeg, er farligt. Ironi og humor kan sagtens fungere parallelt med noget mere alvorligt. Det var i al fald det, jeg ville med bogen.” [1].

Karaktererne i Pilgaards bøger udtrykker sig i replikker, der er meget sigende for deres personlighed, og hun siger om sin interesse for replikker og sprog: ”Det er sproget, vi forsøger at nå hinanden med. Jeg synes, at det er virkelig sjovt, hvordan folk udtrykker sig, metaforbrug, vendinger osv. Det minder mig om et dukketeater at skrive, jeg føler, at alt kan lade sig gøre der på papiret, og selv om jeg måske tager udgangspunkt i hverdagslivet kan det piftes op og lægges i en form, som jeg bestemmer, jeg føler mig som en lille glad minigud, der styrer fortællingen, en position jeg desværre kun befinder mig i når jeg skriver.” (Interview med Forfatterweb, 2012).

Gennem primært ”Min mor siger” og ”Lejlighedssange” er der utallige referencer til litteratur, musik og vendinger fra hverdagen, og de strækker sig fra salmedigteren Kingo til Shu-bi-dua og Danske Banks slogan, der sågar optræder i både de to værker og i ”Ti vilde heste”. I nogle tilfælde er det markeret, at der er tale om et citat, andre gange optræder det på lige fod med resten af fortællingen. Det er altså op til læseren selv at fange referencerne, der ofte bringer karaktererne i forlegenhed: ”Hold fastere omkring mig med dine runde arme, siger jeg. Min læge ser nervøs ud nu. Det er et citat, siger jeg hurtigt, fra et digt der hedder Angst.” (”Min mor siger”, s. 65).

I forbindelse med ”Ti vilde heste” fortæller Stine Pilgaard om den universelle ensomhed, mennesket fødes ind i og om de steder, vi opløser ensomheden: ”Jeg er vanvittigt interesseret i de punkter, hvor vi mennesker forstår hinanden.” (…) ”Jeg leder altid efter det, der binder os sammen. Det gør mig håbefuld.” [3].

Beslægtede forfatterskaber

Stine Pilgaard benytter en munter tone til at tematisere alvorlige og tunge emner som kærlighedssorg og ensomhed. I et næsten stand-up sjovt sprog og tempo portrætterer fortælleren sine omgivelser med humor og overlegenhed. Denne vidende og bidende humor ligner den, Kristina Nya Glaffey benytter sig af i sin roman fra 2012, ”Padder og krybdyr”. Heri er fortælleren en fandenivoldsk vred og ironisk kvinde, der med stor sproglig præcision og overblik mejer dårlig sprogbrug og grimme lesbiske ned.

De mange henvisninger til andre forfattere og den aktive indoptagelse af både hverdagens og faglig sprogbrug har Pilgaard til fælles med Ursula Andkjær Olsen, der i sine bøger også skriver videre på alverdens litteratur og sproglige vendinger. I teksternes veritable mylder af stemmer blander forskellige diskurser sig, og intet er for højt eller lavt til at optræde i teksten. Hos Pilgaard strækker referencerne sig fra Kingo til Anne Linnet, og hos Andkjær Olsen agerer såvel politisk propagandasprog som Thøger Larsens sommerviser underlæg for teksterne.

I ”Min mor siger” er der navngivne henvisninger til Emil Aarestrup, Kingo og Henrik Nordbrandt, hvis digtsamling ”Pjaltefisk” spiller en rolle som fysisk objekt (s. 62). Uden at forfatterne er nævnt finder man flere tekstlige henvisninger til Inger Christensen (s. 53) og Tove Ditlevsen, og det er i disse – og sikkert også flere – tilfælde op til den vågne læser at fange referencen. I ”Lejlighedssange” henvises der bl.a. til islandske sagaer og Homers ”Iliaden”.

De tolv ”Monologer fra en søhest” i ”Min mor siger” ligner med deres historiefortællende udgangspunkt i kroppens anatomi Peter Seebergs ”Den anatomiske tegning” fra ”Rejsen til Ribe” (1990), hvori kroppen også er bærer af erindring og reminiscenser af levet liv.

Pilgaard fortæller, at Inger Christensen er et litterært forbillede, _”fordi hun bruger sproget på en ganske unik måde og er genial i måden hun undersøger sproget og kan kombinere det med en inderlighed og følsomhed, der får én til at gentænke menneskenes position i verden.” _(Interview med forfatterweb, 2012). Hun nævner videre _”islændingesagaernes koncise fortællestil og den humor der findes i de kortfattede menneskeskildringer, træk, der også ses hos Helle Helle.” _Dette væsenstræk har Pilgaard taget med sig i sine bøger, der koncist og humoristisk skildrer karaktererne.

Olga Ravn har i sin debutroman ”Celestine” fra 2015 også undersøgt forskellige familiekonstellationer. Hos Ravn er det primært skilsmissebarnets påtvungne samvær og ditto adskillelse med papsøskende, der er i centrum, hvor det hos Pilgaard er alskens forskellige måder at være familie på, der kastes lys på.