- Anne Vindumcand.mag., september 2026
- Anne Vindumcand.mag., maj 2020
- Anne Vindumcand.mag., 2015
Intro
Det er en genkendelig oplevelse at læse Stine Pilgaards tredje roman, ”Meter i sekundet” fra 2020. Velkendt er det ironiske blik på alvor og følelser, den afvæbnende sproganalyse af dagligdags vendinger og det kærligt-sympatiske portræt af en kvinde, der ikke altid helt ved, hvad hun vil. En lidt lad tvivler. Den kvindelige jegfortæller er flyttet til Velling i Vestjylland som påhæng til sin kæreste, der arbejder på den lokale højskole. Hun har netop været på barsel med deres søn og bruger dagene på at (forsøge at) tage kørekort og gå ture med hotelbestyreren Krisser, som hun er lidt forelsket i. Kæresten belejres af følsomme højskoleelever, og kvinden finder en samhørighed med Sebastian, der også er påhæng og forstår den jalousi, der kan rette sig mod højskolen. Deres søn afleveres hos den rummelige dagplejemor Maj-Britt, der tålmodigt lægger øre til den snakkesalige fortællers kvaler med at forstå den lavmælte omgangstone i det vestjyske.

Stine Pilgaard
Stine Pilgaard har siden sin debut ”Min mor siger” over ”Lejlighedssange” og bestselleren ”Meter i sekundet” til ”Ti vilde heste” (2026) forfinet den mundrette diktion og de satirisk præcise karaktertegninger, der giver hendes romankarakterer deres særlige og uimodståelige liv.