Jesper Stein

Genrer og tematikker

”Uro”, ”Bye Bye Blackbird” og ”Solo” er politiromaner, som på realistisk vis skildrer politiets opklaringsmetoder, inkompetence og magtkampe mellem kolleger og chefer. Politiromanen adskiller sig fra den klassiske detektivroman ved, at den giver et indblik i politiet som institution og udøvende magt. Et andet træk ved politiromanen er, at man enten følger en gruppe af politifolk, der samarbejder som et team, eller man følger én opdager, i dette tilfælde vicepolitikommissær Axel Steen, som via konfrontationer med kolleger og chefer giver læseren et indblik i politiets arbejde. Axel Steen fremstilles som en mand, der er dygtig, hårdkogt og egenrådig på jobbet og desuden har et kaotisk privatliv.

Politiromanen giver også et nuanceret indblik i forskellige samfundslag og rummer større eller mindre grad af social indignation. Jesper Steins krimier giver præcise beskrivelser af den anspændte stemning på Nørrebro i dagene omkring Ungdomshusets rydning samt de forskellige samfundsgrupper, der enten tørner sammen eller lever fredeligt dør om dør i bydelen.

Axel Steens privatliv beskriver i de første romaner den moderne, fraskilte mands dilemma mellem arbejde og familie. Konflikterne med ekskonen holder gang i hans uro og dødsangst, som han forsøger at dulme med hash, hvilket er no-go for en politimand. Tematisk skildrer romanerne interne magtkampe og intriger hos politiet, og ”Uro” har som en af de første danske krimier et kritisk blik på danske PET. Det anspændte forhold mellem politiet og de autonome, bandemiljøerne og udenlandske narkogangstere er andre temaer i romanen. I ”Bye Bye Blackbird” er det den destruktive side af seksualiteten, der er temaet, da Axel Steen får til opgave at fange en sadistisk serie-voldtægtsforbryder. I ”Solo” tematiseres økonomisk ulighed, da der rettes et kritisk blik mod det private erhvervsliv, som fremstilles som en verden, der isolerer sig fra resten af samfundet, og hvor der gælder helt andre regler og retsprincipper.

Med romanerne ”Rampen”, ”Ædru” og ”Lejr” bevæger Jesper Stein sig væk fra krimigenren, men tematisk er der en høj grad af kontinuitet i forhold til krimierne i form af emner som alkoholisme, skilsmisse og opgør med en svær fortid, som i ”Rampen” og ”Ædru” er sat ind i den autofiktive ramme af forfatterens eget liv.

Beslægtede forfatterskaber

Jesper Stein fremhæver selv den amerikanske journalist og forfatter Michael Connelly (f. 1956) som inspirationskilde. Det var nærmest en åbenbaring for ham at læse ”The Black Echo” (1992) (”Det sorte ekko”, 1997) forud for, at han skrev ”Uro”. Hovedpersonen i de fleste af Connellys krimier er kriminalassistent og vietnamveteran Harry Bosch. Han er en kompleks karakter, der opklarer sager ved både at følge politiets rutiner og metoder og ved at trække på sin egen livserfaring. Axel Steen griber ligesom Harry Bosch sagerne an på sin egen måde, han har et problematisk forhold til sine chefer og jagter indædt forbryderne. Jesper Steins detaljerede beskrivelser af Nørrebro viser forfatterens indgående kendskab til bydelen, ligesom Connelly giver læseren et indgående indblik i det moderne Los Angeles.

Den skotske forfatter Ian Rankin (f. 1960) er en anden krimiforfatter, som Jesper Stein bliver sammenlignet med. Ian Rankins krimiserie handler om kriminalkommissær John Rebus, der er alkoholiseret, fraskilt og har en datter. Kriminalsagerne udspiller sig i Edinburgh, og byen beskrives som både smuk og grusom. Ian Rankins romaner kaldes for ”tartan noir”, hvilket er en særlig variant af den skotske kriminalroman. Handlingen foregår i skotske storbyer og giver et desillusioneret portræt af det moderne skotske samfund. John Rebus er en traumatiseret romanfigur, som lider af mareridt og fortrængninger. Axel Steen lider også af mareridt, strisserblues og konfronteres med fortiden, men får mulighed for at gøre regnskabet op i ”Bye Bye Blackbird”. En anden dansk forfatter, der skriver politikrimier, er Jens Østergaard, som i sine romaner om politimanden Thomas Nyland også afdækker politiarbejdet.

Jesper Steins nyere romaner repræsenterer på flere måder et selvopgør; med Steins egen opvækst i ”Rampen” og hans alkoholiske livsstil i ”Ædru”. Et lignende selvopgør finder man hos Peter Øvig Knudsen (f. 1961) i ”Min mor var besat” (2019), der ligesom hos Stein konfronterer en betændt mor-relation og forfatterens egen indre kamp – hos Peter Øvig er det depressionen, hos Jesper Stein misbruget.

En tematisk pendant til satiren over den kreative klasse i Jesper Steins ”Lejr” finder man i Linea Maja Ernsts (f. 1988) ”Kun til navlen” (2024), hvor karaktererne også er taget på sommerlejr, og emner som sex, kærlighed og opdragelse giver anledning til diskussioner og konflikter, der truer idyllen og de gode intentioner. De to romaner er portrætter af to forskellige generationer af intellektuelle og kreative, hvis idealer og principper kolliderer med virkelighedens benhårde kompleksitet.

Relaterede forfattere