”Den livløse kvindekrop lå som en klud inde i opgangen. Den grå facade var overstænket med røde plamager, og på fliserne var der kun rester af en sammenfiltret masse – hår, kød, tøjstumper og blod, der blev fortyndet i den silende regn regn og trak væk som små, lyserøde bække.”
“Kællingen i Kraków”, s. 11.
CIA-agent Jan Jordi Kazanski er på lidt af en røvtur, da romanen begynder, og det er der god grund til. Den flersprogede polsk-catalanske amerikaner med russisk blod i årene har mistet sin kone og sin datter i et attentat begået af den russiske mafia. På sin egen vis har det forbindelse til en mystisk gangsterleder i den smukke gamle polske kongeby Kraków og en hundeglad russisk major, der bliver sprunget i luften af en Boobie Trapped golden retriever – yderst diabolsk – og nogle andre mord i Moskva, samt en forsvunden polsk atomfysiker og et stof, der er så eksplosivt, at man kan lave atombomber på størrelse med håndtasker af det. Jan Jordi er gået i hundene, men bliver hentet ind af ‘tjenesten’ (CIA), fordi han er den bedste mand til at finde kællingen i Kraków, den mystiske gangsterleder, der beskrives således: “Når man ser bort fra Warszawa, så styrer hun tilsyneladende resten af Polen. You name it, og kællingen kan skaffe det. Alt lige fra Mercedes til plutonium. Hun kan også vaske penge. Polen har udviklet sit til et transitland og distributionscentral rundt til alle de tidligere kommunistiske lande og alle SNG-landene. Og det kan vi ikke leve med.” (s. 128.) Da Kazanski ankommer til Kraków, møder han den danske forretningskvinde Xenia Pizlo Larsen. De bliver tiltrukket af hinanden og ender med at følge et fælles spor. Men problemet er, at Kællingen ikke er lige til at finde, og at både den russiske mafia og amerikanske agenter ønsker at få gjort Kazanski kold.
Jens Henrik Jensen
Journalist og forfatter Jens Henrik Jensen skriver velresearchede og effektivt plotdrevne bøger. Siden debuten med “Wienerringen” i 1997 har han udgivet en serie om den hårdkogte CIA agent Jan Jord...
Læs hele forfatterportrættet