”Der var mange folk på Grillen. Jeg købte pomfritter, danskvand og en halv times internet. Jeg satte mig bagerst i lokalet og loggede på internettet med koden, man fik ved disken. Jeg søgte lidt sporadisk efter noget om kedsomhed, hvordan man undgår det, men endte med en lydvideo, der hed meditative music relax mind body. Jeg lukkede øjnene og tyggede langsomt på en pomfrit.”
”Andre hunde”, s. 48.
Med den fremmedes blik på Grønland tumler fortælleren rundt i sociale koder og svært sprog. Han knokler for at lære sig gestus og vendinger, og hans blik på danskere ændrer sig, i takt med at han inkorporerer det lokale mindset. Det kaster lys på ham selv, på danskerne og på kolonisatorerne, på den danske stat og danskernes uvidenhed over for Grønland i dag.
Theisens roman er spændt ud mellem en ultrasanselig tilstedeværelse i grønlandsk kultur og natur og en kritisk stillingtagen til dansk tilstedeværelse i Grønland. Han fremmaner ingen glansbilleder, men skildrer en rå virkelighed præget af aggressive og syge slædehunde, et svært arbejdsmarked og et samfund, der hver sæson bliver revet op, når nye danskere kommer forbi i en kortere periode for at være guide, læge eller skolelærer. Også turistindustri, geopolitiske interesser i olie og effekterne af klimaforandringer, som har direkte indvirkning på hverdagen i Grønland, spiller ind i romanen.
Tonen er knastørt selvironisk og diskret indigneret uden at vide bedre; skildringer af relationer, stemninger og vejrets ubønhørlighed både poetiske og præcise. Det er en fortæller med klare briller, Theisen skriver frem i ”Andre hunde”, der ikke mindst handler om de symboltunge slædehunde, om kærlighed, om at være offline og underlagt naturens kummefryserkolde luner.
Rasmus Theisen
Slædehunde og kærlighed og kolonisering er centrale elementer i Rasmus Theisens debutroman ”Andre hunde” fra 2021, hvori en ung dansk mand rejser til Nordvestgrønland. Her møder han sine naive fore...
Læs hele forfatterportrættet
