Rasmus Theisen

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., september 2024

Slædehunde og kærlighed og kolonisering er centrale elementer i Rasmus Theisens debutroman ”Andre hunde” fra 2021, hvori en ung dansk mand rejser til Nordvestgrønland. Her møder han sine naive forestillinger om sig selv og Grønland i en forblæst bygd domineret af en entreprenant dansker og en mystisk sygdom, der breder sig blandt hundene. Theisen rusker i den generelle danske forståelse af vores tilstedeværelse i Grønland og lader den arktiske kulde bide lidt grundigt. ”Molbohistorier” fra 2023 er en klima og kapitalismekritisk folkhorror, om dengang det regnede et helt år på Mols.

Baggrund

Rasmus Theisen er født i 1995 og opvokset på Mols på Djursland, hvor han har boet forskellige steder i nærheden af Knebelvig. Hans mor er uddannet brandmand og bygningskonstruktør og hans far erhvervsdykker. Rasmus Theisen fortæller, at fiskeri har fyldt meget i hans fars familie, der alle var fiskere og dykkere, så ham og hans fem år yngre bror er den første generation, der endnu ikke har haft en profession på havet.

”– Det er alle de gnidninger. Alle de danskere. Skolelærerne, de kommer og går. Ja, og lægerne også. De fleste tager hjem igen før eller siden. Danskerne ville reformere samfundet, og nu består de store byer af velhavende gæster. Alle rejser hjem, når de møder den egentlige modstand. Isolationen, mørket. Og nu smelter jøkelen også, og hundene forsvinder. Ja, jeg ved det sgu ikke, sagde han. – Jeg tænker bare højt.”

”Andre hunde”, s. 145.

Som syttenårig flyttede han på kostskole og gik et år på gymnasiet i Rønde. Derefter startede han på MGK i Aarhus, men blev smidt ud pga. fravær, og da han hverken havde lyst eller modenhed til at uddanne sig på universitetet eller konservatoriet, flyttede han som 21-årig til Vestgrønland, hvilket gav rum til at skrive: ”Jeg læste og skrev dagligt i Grønland, det var der, det rigtigt åbnede sig for mig, og jeg søgte på et tidspunkt ind på Forfatterskolen, mens jeg boede deroppe,” fortæller Theisen til Forfatterweb. Under sit ti måneder lange ophold boede han i forskellige bygder og arbejdede som ufaglært i jobs som rengøringsmedarbejder, som arbejdsdreng på en byggeplads, som assisterende VVS’er og skorstensfejer, og netop arbejdet og det at udfylde en funktion var en god indgang til at møde de lokale grønlændere.

Foto: Fie Martens Ljungmann

Født
9. marts 1995, Horsens.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2019.
Debut
Andre hunde. Gyldendal, 2021. Roman.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, 2022.
Seneste danske udgivelse
Molbohistorier. Antipyrine og Molbokommunen, 2023. Roman.
Inspiration
Romaner og musik, digte og aviser, fugle og fisk, internettet, historie, land- og søkort, satellitapplikationer. Mols.

Under tiden i Grønland oplevede han hos sig selv en decideret modvilje mod at være sådan en dansker, der rejser til Grønland og skriver om sine oplevelser, men han måtte alligevel overgive sig: ”De første fire måneder, jeg boede i Grønland, skrev jeg bevidst om alt muligt andet, indtil en nat, hvor jeg pludselig bare stod op og fyrede en tekst af, der foregik i Grønland. Den tekst endte jeg med at søge ind på Forfatterskolen med og tage med i bogen,” som han fortæller i et interview. [2]. For at skrive en bog om Grønland måtte han altså skrive sig gennem sin modvilje og gøre den til en central del af sin debutroman ”Andre hunde”, der udkom i 2021.

I 2017 kom Rasmus Theisen ind på Forfatterskolen, hvor han dimitterede fra i 2019. Efter årene i København vendte Rasmus Theisen tilbage til Mols, hvor han er bosat i dag, og netop dette barndommens landskab er en slags hovedperson i hans anden roman, ”Molbohistorier”, der udkom i 2023.

Theisen har bidraget til en antologi om Kolindsund på Djursland, ”Fremtidsturist guide” (2022), han spiller i orkestret Geo Pjäserna, og i 2022 modtog han Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for ”Andre hunde”.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Et billede ville ikke forsvinde; livet i landsbyen som en slags fermentering, levende og død på samme tid.” (s. 115). Sådan skriver Rasmus Theisen i ”Andre hunde” om den grønlandske bygd. En skarp observation og en påtrængende og næsten ulækkert billedskabende metafor, der rummer hele bogens grundtema. Kombinationen af det analytisk nysgerrige blik og det overrumplende og sanselige sprog gør hans debutroman vilter og bidsk, øm og omsorgsfuld. Hele tiden funderet i et ydmygt og sanseligt jeg: ”Morgenen havde strakt sig helt vildt, som havet foran mig, under det blålige rum med stjerner. Det var stadig halvmørkt, lysforureningen var minimal så langt fra byen, himlen en rumhimmel. Jeg forsøgte bare at være i det. At stå i stilhed et sted i Arktis og vente. Jeg så en globus for mig og forvandlede mig til en rejsenål. Højt på globen fæstnede nålen sig.” (s. 47).

”Andre hunde” er et vindue ind til livet i Grønland, som det ser ud for grønlændere og danskere, den er en indføring i arktisk kulde og fem lag tøj, og den er en debatbog om racisme, arbejderkultur og ulige magtforhold.

Rasmus Theisen lægger ikke skjul på, at han gerne vil pirke til danskernes modvilje mod at tale om Grønland og om vores kolonimagt. Han mener, at vi skal tale om vores forhold til Grønland på en ny måde: ”Vi må til at tale mere ømt om vores tilstedeværelse i Grønland. Jeg mener, at vi er nødt til at snakke om, hvad det vil sige at kolonisere et folk? Hvad er det for nogle historier, vi skal lytte til? Er det Knud Rasmussen, eller skal vi videre i programmet,” spørger Rasmus Theisen i et interview med DR (Morten Bjerregaard: Rasmus' Grønlands-bog imponerer anmelderne: 'Vi taler slet ikke nok om, at Danmark er en kolonimagt'. Dr.dk, 2021-09-11).

I et interview med Kulturrummet bliver Rasmus Theisen spurgt til, hvorfor han ikke har skrevet en kronik, når hans tydelige ærinde med ”Andre hunde” er at sætte problemer under debat, hvortil han svarer: ”Romanen kan på en anden måde end en klumme, debatindlægget eller interviewet være et rum, hvor koloniseringen ikke kun er noget fjernt og abstrakt, men noget nærmest hverdagsligt, der hele tiden udspiller sig i interaktionen mellem de forskellige karakterer og i magtforholdene mellem dem.” [2].

”Molbohistorier” blander lokalhistorie med klimakrise i en dystopisk folkhorror.

Beslægtede forfatterskaber

Det postkoloniale perspektiv, som ”Andre hunde” fremskriver, deler Rasmus Theisen med en lang række både internationale og danske forfattere. Sofi Oksanens ”Renselse” (2010) og ”Stalins køer” (2011), Salman Rushdies ”Midnatsbørn” fra 1982 og Chinua Achebes ”Alt falder fra hinanden” fra 1958 behandler på forskellige måder Estlands, Indiens og Nigerias koloniale historier. I Jakob Ejersbos Afrika-trilogi og flere af Eva Tinds værker ligger vægten på spørgsmål om oprindelse, tradition og magtforhold, lige som Naja Marie Aidt og Mette Moestrup har holdt et fast blik på forholdet mellem Grønland og Danmark i deres digtning og virke.

Andre danske forfattere, der skriver om og fra Grønland, er for eksempel Kim Leine, der gennem sit forfatterskab er vendt tilbage til Grønland både i nutiden og i fortiden, i ”Tunu” (2009) med fortællingen om livet i en lille bygd i Østgrønland og i den store trilogi om Grønlands historie: ”Profeterne i Evighedsfjorden” (2012), ”Rød mand/sort mand” (2918) og ”Efter åndemaneren” (2021). Iben Mondrup skriver i flere af sine værker om og fra Grønland og har i ”Tabita” fra 2020 belyst den danske kolonimagt i Grønland.

Da Niviaq Korneliussen i 2014 udgav ”HOMO sapienne”, udkom den på dansk og grønlandsk på samme tid. Som Mette Moestrup skriver i bogens forord, så ”varsler (hun) et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur” (Forord, ”HOMO sapienne”). Her er altså en forfatter, der skriver om Grønland indefra – ikke som en udefrakommende dansker.

Andre forfattere, der har skrevet om og fra Mols, er blandt andre digter Inger Christensen, som sammen med Poul Borum i en periode boede i det hus ved Knebel Vig, som senere blev Rasmus Theisens barndomshjem. Her skrev hun sin debutdigtsamling ”Lys”, og i digtet ”Grå dis” fra samlingen ”Græs” (1963) står ”Grå dis over Knebel vig./ Skjult dirrende knive./ På dette næsten tilfældige sted/ som næsten tilfældigt rører mig/ Hvis er magten?”.

Josefine Klougart har i sin debut ”Stigninger og fald” (2010) også genkaldt sig barndommens istidslandskaber på Mols, ikke mindst på hest gennem bjergene.