Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

*Seneste udgivelse

Naja Marie Aidt

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2025

Hovedforfatter

Karina Søby Madsen
cand.mag., juni 2025

Værkerne i Naja Marie Aidts store og prisbelønnede forfatterskab breder sig inden for mange genrer, men har altid et poetisk islæt. Det gælder også hendes seneste værker, ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” og ”Øvelser i mørke”. Kommunikation mellem mennesker er centralt hos Aidt, som også tager emner som utroskab, kærlighed, sorg, venskab og overgreb op i sine bøger. I digtsamlingen ”Alting blinker” tager eksilerfaringen afsæt i Aidts egne erfaringer med en barndom i Grønland og et voksenliv i New York.

Baggrund

Naja Marie Aidt blev født juleaftensdag 1963 i den grønlandske by Aasiaat. De første syv år af sit liv boede hun med sin mor, far og søster i Grønland, hvor faderen arbejdede som lærer. Her oplevede hun en verden, hvor somrene var ekstremt lyse og vintrene tilsvarende mørke. Kontrasterne herskede ligeledes imellem det liv, hun mødte uden for og inden for hjemmets fire vægge. De sociale normer betød, at hvis et barn faldt og slog sig, så lo de voksne, og de andre børn pegede fingre: ”Det var en måde at hærde børn på i Grønland (…)Hjemme hos mine forældre blev min søster og jeg trøstet, hvis vi væltede og slog os. Blandt grønlænderne måtte vi bare kravle op igen. Og det vænnede vi os til. For i Grønland skal man kunne rejse sig igen. Ellers kan det være, at man dør, for det fryser 30 grader, og måske er der en snestorm på vej.” [5].

”Har døden taget noget fra dig/ så giv det tilbage/ giv dét tilbage/ som du fik af den døde/ da den døde var levende/ da den døde var dit hjerte/ giv det tilbage til en rose,/ et kontinent, en vinterdag,/ en dreng der ser dig an/ fra hættens mørke.”

”Poesibog”, s. 30.

Da Aidt var syv år, flyttede familien hjem til Danmark, og kort efter blev forældrene skilt. I digtsamlingen ”Poesibog” forholder Aidt sig eksplicit til barndommen, Grønland og skilsmissen.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
24. december 1963 i Aasiaat, Grønland.
Uddannelse
HF, København 1985.
Debut
Så længe jeg er ung. Gyldendal, 1991. Digte.
Litteraturpriser
Martin Andersen Nexø prisen, 1996. Edvard Pedersens biblioteksfonds forfatterpris, 1996. Beatrice prisen, 2004. Kritikerprisen, 2006 og Nordisk Råds Litteraturpris, 2008. Weekendavisens Litteraturpris, 2017. Det Danske Akademis Store Pris, 2020. Svenska Akademiens nordiske pris, 2022. DR Romanprisen, 2025.
Seneste udgivelse
Øvelser i mørke. Gyldendal, 2024. Roman.
Periode
Minimalisme i 1990'erne

Som 16-årig flyttede Naja Marie Aidt hjemmefra og sammen med veninden Line Knutzon og to fyre i en lille lejlighed på Nørrebro i København. To år senere var Aidt etableret i et fast forhold med den ene af samboerne, musikeren Martin Heurlin, og da Aidt var 18 år, fik de deres første af tre børn. Aidt har senere fortalt, at de gjorde alt for ikke at gentage deres forældres liv, og at det derfor føltes som et enormt nederlag, da parret blev skilt i 1991.

I 1985 tog Aidt en HF-eksamen, hvorefter hun blev ansat i et bookingbureau og siden på et pladeselskab, men hun begyndte i stigende grad at satse på det litterære. I 1991 debuterede hun med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung” og helligede sig derefter rollen som forfatter og mor. Resultatet er et stort forfatterskab, der byder på bl.a. lyrik, noveller, romaner og børnebøger. Naja Marie Aidt er gift med filmfotograf Eigil Bryld, og de fik i 2003 sønnen Zakarias. I 2015 mistede Aidt sin næstældste søn, Carl, ved en tragisk ulykke. Han blev 25 år.

Naja Marie Aidt har boet elleve år i New York, men er i dag bosat på Frederiksberg i København. Hun har siden 2020 været medlem af Det Danske Akademi.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Naja Marie Aidt taler om "Øvelser i mørke" i Forfatterwebs stafet. Februar 2024.

Udvalgte bøger

De tre første digtsamlinger

I 1991 debuterede Naja Marie Aidt med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung”. Året efter blev den fulgt op af ”Et vanskeligt møde”, og i 1994 udkom ”Det tredje landskab”. De tre digtsamlinger blev i 1995 genudgivet under titlen ”Trilogi”. Værkerne tematiserer de forbund, der eksisterer mellem kroppe og sind, ligesom de tematiserer forholdet mellem krop og natur, mellem menneske og mening samt mellem liv og død. Trilogien kan læses som en suite af digte, der samler sig til en fortælling om et menneskes liv fra ubekymret ungdom til voksenlivets angst og ansvar og videre i en bevægelse mod afklaring.

”Når jeg så har fået/ min egen have/ planter jeg alligevel/ clematis/ og lilla asters./ Jeg holder den bløde erindring/ om bedstefars skridt/ i gruset/ i hånden,/ og drysser den på jorden/ som man drysser blomster/ på en grav. (…)”

”Arvesynden” i ”Et vanskeligt møde”.

Det første digt i samlingen hedder ”Harmonia”, og det indledes med en idyllisk beskrivelse af en middagsstund i haven under majsolens stråler. I de første to strofer sidder familien i tavshed og betragter naturens blomstring. I tredje strofe er scenen rykket inden døre, hvor madlavningen kalder, alt imens familiens unge piger ”skraber lerfarvet jord/ af røde negle/ og glemmer at svare/ deres navn”. Citatet antyder, at de unge piger er mere optagede af at smukkesere sig end af at lave mad. De er endda så optagede, at de glemmer at svare deres navn, hvilket refererer til, at de distancerer sig fra deres rolle i familien. I fjerde strofe spises det tilberedte, og de voksne proklamerer: ”tal om de mindste ting/ der findes”, hvilket er en talemåde for ikke at tale om ubetydelige ting. Når man taler om de mindste ting, taler man om vejr og vind, og man er således sikker på ikke at komme til at fornærme nogen. Distancen opstår dog alligevel, og måske netop fordi der kun må tales om det mindste, for de unge piger vil have mere end det. I femte strofe svarer de unge piger deres navn ”under unge mænds/ hænder”, og imens ”taler de gamle, de hvisker/ om alle de blomster der bliver/ til sommer”. Ved at gentage referencen om at svare sit navn manifesteres en distance mellem den unge og den ældre generation som peger på en manglende forståelse. Distancen ekspliciteres desuden ved, at det er forår i digtet; en årstid der knyttes til ungdommens liv og drømme, mens de ældres symbol er sommeren, som de taler om, og som repræsenterer det modne. ”alle de blomster der bliver/ til sommer” refererer til at de unge er ved at modnes og blive voksne.

Digtets sidste strofe indvarsler en Frank Jægersk dæmoni, idet det hedder: ”se nu huset i skoven/ og vid at de onde ånder/ kommer frem når de får plads/ nu fylder den tunge kreds/ af forbundne kroppe/ rummene ud/ samlet i forårets blødeste lys/ på landet”. Afslutningen peger fremad og på, at tilstanden vil forandre sig i fremtiden, og at det ikke ligefrem er til det bedre. Der, i foråret, holdes dæmonien borte af de forbundne kroppe, af det ubrydelige slægtskab mellem disse mennesker.

I digtet ”To år efter eller Harmonia 2” er scenen atter sat i haven på landet under majsolen, men nu er de unge piger blevet voksne og har selv fået børn, og hvor de unge piger i ”Harmonia” insisterede på indhold, så er de nu trætte, ”og alle de mindste ting/ er alt der er”. Eller som det også hedder ”vi lader være med at tale/ vi såres så let/ vi har været stille for længe”. Alle de usagte ord florerer imellem familiemedlemmerne og spænder ben for egentligt samvær, og derfor farer ”tusind ånder” nu ”rundt i den stille nat/ de bringer drømme om usagte ord/og tiderne før/ til de forskrækkede familier”. Hvad der i ”Harmonia” var onde ånder, der lurede, er nu blevet til tusind ånder, der farer rundt og har sat en skræk i livet i hvert enkelt familiemedlem og imellem dem.

Idyllen bliver for alvor brudt i digtet ”Virkelige nætter eller tvangstanke 2”: ”Med al den ondskab/ godheden rummer/ vil jeg kvæle mine børn/ i sene utydelige timer/ tage livet af dem/ de bliver til den mest krævende fjende/ jeg har mødt/ mit raseri tager livet af/ al den kærlighed der er”. I det sidste digt fra samlingen ”Det tredje landskab” er der dog håb at spore. Afslutningen lyder således: ”Her/ har min angst forladt mig/ sluppet sit jagende greb./ Jeg kan gå ind/ i et skimtet land/ og forstå: det er mit”. Digterjeg’et kan altså slippe sin angst, fordi det nu har en fornemmelse af sin plads i verden. I det afsluttende digt er digterjeg’et kommet til forståelse af, at verden er et landskab, hvor livet såvel som døden er implicitte størrelser. Jeg’et har forstået, at livet består af ”tomme huller/ og dem der/ er dybe som døden”, og netop ved at jeg’et har erkendt, at døden er en del af livet og ikke blot dets modsætning, så har det kunnet forlade sin angst.

Genrer og tematikker

Naja Marie Aidt har gennem sit forfatterskab bredt sig over en spraglet genrevifte. Det begyndte med lyrikken, siden kom noveller, radiospil, dramatik, filmmanuskripter, sangtekster, børnebøger, romaner og værker skabt i samarbejde med andre kunstnere: “Nogle forfattere gør én ting. De skriver for eksempel digte og forfiner deres metode og bliver dygtigere og dygtigere til det, de gør, men de kunne ikke drømme om at skrive en knaldroman eller lave en mærkelig marionetdukkefilm. Men mit temperament gør, at hver bog er et projekt for sig selv (…) Til gengæld kan jeg godt se, at der er nogle temaer, som jeg bliver ved med at tage fat i. Og det har meget at gøre med, hvordan mennesker lever og lever sammen.” (Peter Nielsen: ‘Jeg har hele tiden gjort, hvad der passer mig’. Information, 2008-03-13).

Det poetiske billedsprog er også et gennemgående træk. Det samme er Aidts evne til at skildre det ubehagelige og svære i livet. Især i Aidts noveller løber der også et både realistisk og surreelt spor, når skildringen af hverdagssituationer har det med at tage en grotesk drejning. Det er dog tydeligt, at drivkraften er at skildre det levede liv og samværet mellem mennesker med alt, hvad det implicerer af egoisme, ensomhed, magt, længsel og kærlighed. I 2012 udkom romanen ”Sten saks papir” og i 2017 forfatterskabets mest personlige bog, ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog”, som skildrer sorgens inderste væsen i litterær form. I tråd med forfatterskabets kredsen om relationer mellem mennesker peger bogen også på fællesskabet som en redning. Bortset fra en bog lavet sammen med kunstneren Cathrine Raben Davidsen var ”Øvelser i mørke” (2024) Aidts første bog siden 2017. Romanen er en fiktiv historie om en PTSD-ramt kvinde, der i både konkret og overført betydning øver sig i at være i mørket. Men Aidts personlige erfaring med at være i terapi har været en forudsætning for at kunne skrive om det: ”Jeg kender fornemmelsen af, hvordan det er kropsligt. Og jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have skrevet den bog, hvis jeg ikke selv havde gået i sorgterapi.” (Lotte Thorsen: »Der er en blidhed ved selve sorgens væsen«. Politiken, 2024-01-27). Romanen er en bog om traumer og overgreb mod kvinder, men også en poetisk skildring af de forskellige faser i en kvindes liv og en fortælling om venskabers betydning.

Beslægtede forfatterskaber

I sit forfatterskab har Naja Marie Aidt skildret det levede liv og forholdet mellem mennesker på en måde, der kan minde om bøger af en anden dansk forfatter fra samme generation, Christina Hesselholdt. Hun har også – ligesom Aidt – skrevet bøger til både voksne og børn inden for forskellige genrer, beskæftiget sig med de nære relationer og gjort brug af det sanselige og poetiske i sine beskrivelser.

I Naja Marie Aidts novellesamlinger ”Vandmærket” og ”Bavian” er den inderlighed, man kunne se tidligere i forfatterskabet, så godt som barberet bort. Det har fået nogle til at sammenligne disse bøger med Jan Sonnergaards ”Radiator”, hvor det er randeksistenserne, der skildres indgående, og hvor skrivestilen er rå og lige på, lige som hos Aidt. Til gengæld er Sonnergaards poetiske åre mindre flydende end hos Naja Marie Aidt.

I Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” henvises der eksplicit til en række andre litterære værker, som omhandler sorg. En del af disse tekster har også stilistisk en del til fælles med Aidts værk. Det drejer sig bl.a. om den franske digter Stéphane Mallarmés fragmenter skrevet efter hans søns død, Jacques Roubauds prosalyriske ”Noget sort”, der skildrer den livsødelæggende sorg efter hustruens død, og canadiske Anne Carsons sørgedigt over sin afdøde bror i kunstobjektet ”Nox”.

Med romanen ”Øvelser i mørke” indskriver Aidt sig i den lange række af bøger, der handler om det moderne kvindeliv, som er udkommet de seneste år. To eksempler er Dy Plambecks roman ”Til min søster” fra 2019, der handler om to søstre, vold, kærlighed og retten til at fortælle sin egen historie, og Josefine Klougarts poetiske generationsportræt af to kvinder, herunder en skildring af fortidens traumer, i romanen ”Alt dette kunne du få” fra 2021.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Digte

Så længe jeg er ung

Naja Marie Aidt

Gyldendal, 1991.

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

Periode

Udvalgte bøger

De tre første digtsamlinger

Genrer og tematikker

Beslægtede forfatterskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digte

Kollage og kunstbøger

Noveller

Børnebøger

Romaner

Dramatik

Sange

Filmmanuskripter

Artikler

Bidrag i

Film

Om forfatterskabet

Film

Søgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Den lykkeligste tilstand

Hvem er Bianca egentlig

‘Jeg har forsøgt at skrive om de svære ting’

Livet i abeburet

Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig

https://www.information.dk/kultur/2008/03/hele-tiden-gjort-passer

https://www.information.dk/kultur/2017/03/naja-marie-aidt-sorgen-kaempe-fucking…

https://politiken.dk/kultur/boger/art9716931/Efter-s%C3%B8nnens-d%C3%B8d-og-Car…