- Anne Vindumcand.mag., maj 2024
- Pia Andersen Høgcand.mag., 2014
Intro
Kvinderne Aya, Andrea og Anna er på væsensforskellige måder hovedpersoner i Dy Plambecks fjerde roman, ”Til min søster” fra 2019. I bogens første del, ”Barselshotellet, 2015”, følger man historikeren Aya på fødegangen på Hvidovre Hospital, hvor hun føder sin datter Nola. Faderen Christian er rejst til Canada, så Aya er alene ved fødslen og ikke mindst i dagene efter, hvor hendes alenehed spejles i barselsgangens klassiske familiekonstellationer. Hun får selskab af sin søster Andrea, der er frisør og netop de dage møder Mark, som hun forelsker sig i. Det viser sig, at Mark er besidderisk og begår så voldsomme psykiske og fysiske overgreb på Andrea, at hun til sidst må flygte med sine fortænder i en frysepose og flytte på krisecenter. Gennem romanen tegnes et billede af vold som indlejret i samfundet og i forholdet mellem kønnene.

