
Peter Nielsen
- Redaktionenoktober 2025
- Anne Vindumcand.mag., 2020
- Anne Vindumcand.mag., 2012
Intro
Den danske forfatter Peter Nielsen var en velbevaret hemmelighed for de fleste. Uden at gøre større væsen af sig levede den produktive digter et stille liv i Hinnerup nord for Aarhus, hvorfra han skrev digte med omdrejningspunkt i naturen og musikken. Det er ikke tilfældigt, at hans digte er fulde af liv og toner, for netop ornitologi og musik var forfatterens store interesse. Udover sit virke som forfatter oversatte Peter Nielsen nordisk lyrik, heriblandt Nobelprisvinderen Tomas Tranströmer. I 2004 blev han indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for samlingen ”Livet foreslår”.
Baggrund
Peter Nielsen var en dansk digter og romanforfatter. Han var uddannet på et kommunalt lønningskontor og arbejdede som overassistent på lønningskontoret på Aarhus Kommunehospital, da han i 1983 modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Det gav ham modet til at sige sit job op og forsøge at leve som fuldtidsforfatter, og det viste sig at være en frugtbar beslutning.
”Men nu peger solopgangen på alting igen. / Smaragdgrønne lysninger og sumpe inde mellem brunkappede / træer kommer først nu til syne. Deres duft af bær og forgængelighed / slynger endnu en historie om varighed fra sig. Det ubestemte / venter tålmodigt på os, men findes der er sted som alle / genkender selv om ingen har været der før?”
I tiåret, inden Peter Nielsen officielt debuterede i 1980 med digtsamlingen ”Kan sparsommelighed redde proletariatet?”, havde han udgivet en lang række hæfter med digte og tekster, først på eget forlag og derefter på det aarhusianske undergrundsforlag Jorinde & Joringel.
Nielsens arbejde var delt op i tre afdelinger: Skrive, oversætte og se på fugle. Peter Nielsen har udtalt, at han levede i en herlig trefoldighed, som skifteholdsarbejder i treskift mellem poesi, oversættelse og ornitologi: ”Funktionen er, at jeg skriver digte som noget primært. Når det kikser, eller der måske lige er grund til at trække vejret i et andet miljø end digtets, går jeg i gang med en oversættelse, forudsat at jeg har en sådan. Det har jeg som oftest. Hvis jeg løber sur i den, eller får en ubændig trang til at komme væk, smider jeg det hele og tager kikkert, teleskop og foto frem – så dyrker jeg, sammen med min bedre halvdel Anni, min store passion: at betragte og helst også bestemme fuglearter i alle mulige sammenhænge, på træk, rastende, fouragerende, ynglende m.m. I moser, ved strande, i skove, grusgrave m.m. Den aktivitet opfatter jeg selv som en direkte forudsætning for at kunne skrive.” [10]Nordisk råd foreslår. Litteratursiden2004-02-16. Denne interesse ses tydeligt i hans værker, der alle i større eller mindre omfang har fugle indlejret i sig.

Født
15. marts 1948 i Århus.
Død
26. september 2025.
Uddannelse
Uddannet på kommunalt lønningskontor. Forfatter på heltid siden han i 1983 modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Debut
Kan sparsommelighed redde proletariatet? Borgens Forlag, 1980.
Litteraturpriser
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1999. Aage Brandt Prisen, 2004, Adam Oehlenschlaeger, Emil Aarestrup, Herman Bang og Johannes Ewald Fonden, 2016.
Seneste udgivelse
Inden årstiderne; regnlys. Herman & Frudit, 2020. Digte.
Inspiration
Den østrigske komponist Anton Webern og den svenske digter Tomas Tranströmer.
Udover den store optagethed af fugle, var digteren meget inspireret af musik: ”Jeg må tilstå, at musik altid har virket befordrende på skriveprocessen – både når jeg ’skriver i hovedet’ og når det foregår på papiret. Faktisk i endnu højere grad end f.eks. litteratur.” [10]Nordisk råd foreslår. Litteratursiden2004-02-16.
Som offentlig person var Peter Nielsen meget tilbageholden og fortalte i et af sine sjældne interviews, at han i mange år havde afvist både at medvirke i interviews og i oplæsninger: ”Jeg har det fint med at befinde mig nede ’under niveau’ og vil nødigt fylde ret meget mere. Jeg går sådan set heller ikke efter at få flere læsere. (…) Hvordan min lyrik bliver modtaget, forholder jeg mig næsten ikke til. Jeg slipper den stort set i samme øjeblik, jeg er færdig med den.” [4]Claus GrymerHvad livet foreslårKristeligt Dagblad, 2004-01-02. Faktisk ville han helst slet ikke deltage i oplæsningsarrangementer, da han ikke mente, at hans oplæsning ville tilføre digtene noget: ”Digtene mister noget, når de bliver læst op. Jeg kommer til at lægge tryk og betoninger ind i teksten, som vil præge folks opfattelse af digtene. I mit tilfælde er indenadslæsning absolut at foretrække,” sagde han i et interview. (Carsten Andersen: Digteren, der ikke ville være kendt. Politiken, 2007-03-16). Så årsagen til, at Peter Nielsen ikke var kendt uden for snævre litterære kredse, kunne langt hen ad vejen findes i hans egen modvilje mod at udstille sin person. For ham talte digtene for sig selv og kunne – og skulle – ikke forklares.
Udover sit virke som forfatter var Peter Nielsen forlagskonsulent og anmelder ved Fyens Stiftstidende, og han var en flittig oversætter af navnlig svensk og norsk litteratur, herunder bl.a. Tomas Tranströmer og Tua Forsström. Han oversatte også Paul Celan.
Peter Nielsen blev i 2004 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen ”Livet foreslår”. Forfatteren boede med sin kone Anni i Hinnerup udenfor Aarhus.
Udvalgte bøger
- Kan sparsommelighed redde proletariatet?
I den officielle debutsamling ”Kan sparsommelighed redde proletariatet?” fra 1980 fortsatte Peter Nielsen med at udforske den tematik, som de tidligere udgivne hæfter præsenterede. Nielsen udgav me...
Læs mere om bogen - Fri panik
Romanen ”Fri panik” fra 1983 handler om den unge arbejdsløse Daniel, der blaffer rundt på de danske landeveje uden mål og med. Han har ikke noget mål for sin rejse, men rejser tilsyneladende bare f...
Læs mere om bogen - Under hver sin himmel
Digtsamlingen ”Under hver sin himmel” fra 1990 har stedet som omdrejningspunkt. I prologen udstikkes en retning for samlingen i digtet ”En vej”: ”Det er en slags stedsans / der ikke findes steder f...
Læs mere om bogen - Livet foreslår
Peter Nielsens digtsamling fra 2003, ”Livet foreslår”, blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2004. Samlingen består af otte tekster, hvoraf de første syv er korte, og den sidste er et 80...
Læs mere om bogen - Arkader
Peter Nielsens seneste digtsamling, ”Arkader” fra 2009, rummer tre lange digte – kaldet Arkader – i hhv. 43, 55 og 44 dele. En arkade er en række af buer båret af søjler eller udgør den ene side i ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Peter Nielsen
Eget Forlag, 1971.
Peter Nielsen
Jorinde & Joringel, 1973.
Peter Nielsen
Jorinde & Joringel, 1978. Efterskrift af Poul Borum og Per Aage Brandt.
Peter Nielsen
Borgen, 1985.
Ungdomsbøger
Peter Nielsen
Borgen, 1984. Serietitel: Den døde vagthund, nr. 1.
Peter Nielsen
Borgen, 1985. Serietitel: Den døde vagthund, nr. 2.
Peter Nielsen
Borgen, 1987. Serietitel: Den døde vagthund, nr. 4.
Romaner
Børnebøger
Oversættelser (et udvalg)
Om forfatterskabet
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Fotogent lokum
Information, 2003-12-18.
Slentren og trasken. Gangarter i nordisk lyrik
Niels Lyngsø
Politiken, 2004-02-21
En digter og den brændende fornuft
Per Aage Brandt
Information, 2005-05-13.
Tilfældigheder og flygtige mønstre
Erik Skyum-Nielsen
Information, 2009-05-27.
Hvad livet foreslår
Claus Grymer
Kristeligt Dagblad, 2004-01-02.



