Peter Nielsen

Genrer og tematikker

Peter Nielsens forfatterskab har en sammenhængende motivkreds fra de tidlige selvudgivne hæfter til de sidste digtsamlinger. Selvom det formelle udtryk ændrede sig gennem tiden, er det kendetegnende, at temaer optræder sideordnet i teksterne: erindringer, filosofiske overvejelser, sansninger og kommentarer til biler i tomgang rangerer på samme niveau i digtene. Der er ingen overgange fra høj til lav, og de forskellige elementer har samme rang i digtene, modsat det hierarki udenfor digtene, som også beskrives. Digtene er ikke, som hos f.eks. Søren Ulrik Thomsen, afrundede enheder, men en lang strøm, der både løber gennem den enkelte samling og gennem forfatterskabet. De samme temaer og motivkredse afsøges og udforskes gennem de mange samlinger.

Et fast indslag og genkommende motiv i forfatterskabet er musik og fugle. Selv i den samfundskritiske roman ”Fri panik” er der små ophold i teksten, hvor der i et fortættet øjeblik zoomes ind på en fugl eller et musikstykke. Forfatteren sagde selv om den musikalske inspiration: ”Det forekommer mig undertiden at musik bedre end f.eks. litteratur fortæller mig, hvordan jeg evt. kan strukturere en tekst. Hvordan jeg kan variere, improvisere, underspille, sætte trumf på osv. Arbejde med sideordning af temaer.” [10]Nordisk råd foreslår. Litteratursiden2004-02-16.

Andre samlende træk i forfatterskabet er den samfundskritiske brod, der ligger under mange af teksterne, det natursøgende menneske og det musikalske, levende antrit. Gennem både digte og romaner er tableauer, øjeblikke, steder og fortætninger tilstede mere end konkrete møder og direkte handling. Sprogets musik giver liv til de slentrende tekster, som i de fleste tilfælde er omveje uden direkte erkendelse.

Digtene var gennem mange gennemskrivninger, inden de var færdige, og Nielsen tøvede ikke med at slette. I arbejdet med ”Livet foreslår” var han begyndt på et langdigt, men kasserede det meste og begyndte forfra. ”Det må aldrig blive for entydigt. Nogle gange starter jeg på et digt, og efter tre-fire ord giver resten af digtet næsten sig selv, men bagefter skærer jeg måske de tre-fire ord væk, der satte mig i gang. Jeg fjerner så at sige stigen. Hvis et digt går ubesværet og gnidningsløst, så er det ikke værd at bevare. Den prøve udsætter jeg digtene for efter et par dage, og jeg kasserer med rund hånd,” sagde Peter Nielsen (Carsten Andersen: Digteren, der ikke ville være kendt. Politiken, 2007-03-16).

Peter Nielsen var både digter og oversætter, og han var bevidst om at adskille de to praksisser og ikke overtage tonen fra den digter, han oversatte: ”Da jeg oversatte Tomas Tranströmers samlede digte, holdt jeg mig fuldstændig væk fra mit eget. Jeg skrev ikke en linje. Turde simpelthen ikke. For nylig genlæste jeg et par digte, jeg skrev for år tilbage, og jeg kunne mærke, at de havde Tranströmers »ånde« over sig. Jeg slettede dem øjeblikkeligt. Jeg er skrækslagen for at tappe sådan fra andre, at jeg selv kan mærke det.” [4]Claus GrymerHvad livet foreslårKristeligt Dagblad, 2004-01-02.

Beslægtede forfatterskaber

I Poul Borums efterskrift til ”48 digte” skriver han Peter Nielsens tidlige værker ind i en litteraturhistorisk sammenhæng: ”Peter Nielsen er en af de få betydelige digtere der er fremtrådt herhjemme i halvfjerdserne – på linje med, og i dyb indre sammenhæng med, Marianne Larsen, Eske K. Mathiesen og Flemming Røgilds.” (Poul Borum: Fortætninger på papiret. Efterskrift til ”48 digte”, s. 26).

Om forfatterskabets brug af enjambementer siger Informations Tue Andersen Nexø i forbindelse med ”I sommervinden”, at Peter Nielsen på dette punkt ligner ”en af enjambementets danske mestre, Emil Aarestrup.” [11]Tue Andersen NexøPeter NielsenInformation, 2007-03-15..

Adspurgt, om han læste andre nordiske forfattere, svarede Nielsen i et interview på Litteratursiden: ”I høj grad. Forsøger at opsnappe så meget som muligt. Er bekendt med et væld af nordiske forfatterskaber, både lyrikere og romanforfattere. Som oversætter har jeg følt mig inspireret til at forsøge at nå ud i krogene og læse også helt "smalle" forfatterskaber.” [10]Nordisk råd foreslår. Litteratursiden2004-02-16. Det er da også oplagt et sammenligne Peter Nielsens lyrik med Tomas Tranströmers, da de har elementer af den samme kiggen på verden og fine registreringer af små forskydninger. Erik Skyum-Nielsen nævner i en anmeldelse af ”Minder på hjemegnen” og ”Gule og grønne skove” slægtskabet med Tranströmer – ”slentrende parlando, garneret med selvkommentarer og metapoetiske refleksioner” [8]Erik Skyum-NielsenLyrisk tæppebombardementInformation, 2000-08-22. og andetsteds reminiscenser af Per Højholt-lignende humor.

Peter Nielsens forfatterskab har sin egen stemme og sin egen vedholdende turen rundt i de indre og ydre landskaber. Tue Andersen Nexø har i forbindelse med ”I sommervinden” rammende sagt det, der er som stedsansen, der ikke findes steder for: ”I sommervinden kan ikke anbefales stærkt nok – selvom man ikke altid ved hvorfor.” [13]Tue Andersen nexøTankens åndedrætInformation, 2007-07-25.. De retningsløse digte fordrer en retningsløs læsen og man ved som læser ikke altid, hvor man er på vej hen. Men man har det godt undervejs.

Relaterede forfattere