”Manden talte kort og præcist, det matchede udmærket hans øjenbryn. Daniel ventede allerede at høre en militærisk ordre. Selv da kvinden gjorde plads til en kommentar, lod han en pause være sit udtryk og foretog i stedet en gestus med den ene flade hånd.”
”Fri panik”, s. 103.
Romanen fungerer som ramme for Daniel og Rolfs diskussioner af samfundets brug af arbejdere, om at finde identitet i sit arbejde, om strejke, solidaritet og skruebrækkere. Lige i tidsånden tages produktionsapparatet op til debat, og der spørges til, om man kan udtale sig om arbejdernes forhold og vilkår, hvis man som Daniel kun har et teoretisk udgangspunkt, eller om man som Rolf skal have fået hård hud på hænderne for at kunne vide, hvad der tales om. Den underliggende kritik af mennesker som ”salgsobjekter for hinanden” (s. 38) løber gennem romanen, men samtidig er arbejde en måde at fastholde en stabil tilværelse på. Den arbejdsløse Daniel har lidt af svære angstanfald og ensomhed og har problemer med at finde en identitet.
Mellem karaktererne er der tydeligt etablerede magtforhold, og denne magtpositionering mellem mennesker er et vigtigt tema i bogen. Mænd bestemmer over kvinder, ældre bestemmer over yngre, erfarne bestemmer over uerfarne osv. Udover det samfundskritiske element i bogen er der en for Peter Nielsen typisk optagethed af musik og fugle. Den ellers sløve Daniel bliver entusiastisk og passioneret, når han hører musik eller iagttager nogle af de mange fugle, de ser undervejs på turen.
”Fri panik” er kritisk samfundsanalyse og politisk diskussion i kombination med psykologisk drama. Ud af civilisationen og ind i ødemarken, hvor drifterne råder.
Peter Nielsen
Den danske forfatter Peter Nielsen var en velbevaret hemmelighed for de fleste. Uden at gøre større væsen af sig levede den produktive digter et stille liv i Hinnerup nord for Aarhus, hvorfra han s...
Læs hele forfatterportrættet
