Paul Celan

Emneord:

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., maj 2023

Den rumænskfødte digter Paul Celan anses for at være en af de store tysksprogede lyrikere i det 20. århundrede. De traumatiske oplevelser med holocaust under Anden Verdenskrig blev grundstenen for hans digtning, fra debuten i 1948 til hans tidlige død i 1970. Hans bedst kendte digt, ”Dødsfuga”, er blevet kaldt en gravskrift over forfatterens mor og de andre millioner af jøder, der døde i Hitlers koncentrationslejre. I løbet af sit forfatterskab bevægede Celan sig mod en koncentration af sproget på grænsen til det tavse, som også udsprang af den forfulgte jødes erfaring.

Baggrund

Paul Antschel blev født den 23. november 1920 i byen Czernowitz i det daværende Rumænien, som i dag er beliggende i Ukraine. Han blev født ind i en jødisk familie som søn af Leo Antschel og hans hustru Fritzi. Barnet Paul lærte hebraisk på sin jødiske skole, mens sproget i hjemmet var tysk, da Pauls mor var en ivrig læser af tysk litteratur. Han talte derudover flere andre sprog som rumænsk og fransk. I 1938 rejste den unge Paul til den franske by Tours for at læse medicin. Efter at have været hjemme på sommerferie blev han dog i 1939 nægtet indrejse til den franske by, fordi han var jøde. Da Anden Verdenskrig blev en realitet, ændredes alt for familien. Forældrene blev sendt til koncentrationslejren Michailowka, hvor de begge omkom i 1942 – faderen døde af tyfus, mens moren blev skudt. Paul undslap udryddelseslejren, da han var på besøg hos en ven, da forældrene blev hentet, men han blev siden deporteret til en rumænsk arbejdslejr, hvor han var interneret fra 1942-44.

”Bark af nattetræet, rustfødte knive/ hvisker dig navnene, tiden og hjerterne./ Et ord, som sov, da vi hørte det,/ glider ned i løvet:/ veltalende skal efteråret være/ bedre talende hånden, som samler det op/ frisk som glemslens valmue den mund, som kysser hånden.”

”Evigheden” i ”Sort mælk”, s. 35.

Foto: Wikimedia commons

Født
23. november 1920 i Czernowitz i det daværende Rumænien.
Død
1. maj 1970, Paris.
Uddannelse
Universitetsstudier i medicin og litteratur.
Debut
Der Sand aus den Urnen, 1948.
Litteraturpriser
Bremens litteraturpris, 1958. Georg Büchner-prisen, 1960.
Seneste udgivelse
Sort mælk – udvalgte digte. Rosinante, 2015. Oversat af Peter Nielsen.
Inspiration
Bibelen, jødernes historie, Friedrich Hölderlin, Rainer Maria Rilke, Ingeborg Bachmann, Paul Éluard.
Videoklip

Efter krigen stod den unge Paul alene og uden noget at vende hjem til. Han rejste derfor til Bukarest, hvor han arbejdede som oversætter og begyndte at skrive digte. Han tog herefter til Wien og videre til Paris – og tog samtidig det franskklingende efternavn Celan. Fra 1948 arbejdede Paul Celan som sproglærer i Paris. Det var ligeledes i 1948, at han debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Der Sand aus den Urnen”. I 1951 mødte Paul Celan den franske grafiker og billedkunstner Gisèle de Lestrange, som han året efter giftede sig med. De fik i 1953 sønnen Francois, som til deres store sorg døde umiddelbart efter fødslen. I 1955 blev sønnen Eric født, og Paul Celan blev samme år tildelt fransk statsborgerskab.

Fra 1954 og frem til sin død havde Paul Celan en tæt korrespondance med den tyske lyriker og nobelprismodtager Nelly Sachs, der ligesom ham var tysksproglig jøde med et skrøbeligt sind. Paul Celan havde ligeledes ad flere omgange et kærlighedsforhold til kollegaen Ingeborg Bachmann. Fra 1967 til sin død tre år senere levede Paul Celan og hans hustru hver for sig. Paul Celan begik selvmord i 1970 ved at kaste sig i Seinen i Paris. Han blev 49 år. Han er begravet på kirkegården Cimetière parisien de Thiais i Paris.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Paul Celan læser sit digt ”Todesfuge”.

Udvalgte bøger

Sort mælk – udvalgte digte
Bogen ”Sort mælk – udvalgte digte”, med et bredt udvalg af Paul Celan digte oversat til dansk, udkom i 2015. I samlingen er bogens digte inddelt i afsnit med henvisning til den digtsamling, de opri...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Den tyske filosof Theodor W. Adorno er blandt andet kendt for sit udsagn om, at det er umuligt og barbarisk at skrive digte efter Auschwitz. Adorno frygtede, at sproget blot ville reducere lidelserne i lejrene og dermed sandheden om de ubegribelige oplevelser. Flere forfattere har imidlertid forsøgt at bære vidnesbyrd om det, der skete under holocaust. En af de forfattere, som er kendt for at skildre livet i en nazistisk udryddelseslejr, er Paul Celan.

I sit berømte digt ”Dødsfuga”, skrevet i 1945, bliver en musikalsk gentagelse af billeder et gennemgående træk: ”Dødsfuga har form af en stadig stigende rytmisk hvirvlen, en vildt accelererende fuga, en dødstango i den stadige vridning af de samme billeder igen og igen, hvorved der er konkret overensstemmelse mellem digtets koncise billeder og dets svimlende forløb.” (Efterskrift af Jørn Erslev Andersen i ”Sort mælk – udvalgte digte”, s. 212). Digtet bliver en gravskrift til alle dem, der døde, og en nødvendig erindring om holocaust skrevet på det, der også var bødlernes sprog.

I denne del af sit forfatterskab var Paul Celan især optaget af, hvordan de uhyrlige erfaringer fra kz-lejrene kunne repræsenteres i sproget. Senere i sit virke bevægede han sig i retning af et mere renset sprog og undersøgte, om det måske bedre formåede at udtrykke det, som ordene alligevel ikke helt kunne indfange. Paul Celan blev herefter kendt for det mere gådefulde og lukkede, ligesom surrealismen også påvirkede den rumænskfødte digter.

I hele forfatterskabet er eksistentielle tematikker vigtige omdrejningspunkter. Ikke kun i forhold til de konkrete krigsforbrydelser, men også på et mere overordnet plan er liv, død, kærlighed og smerte vigtige tematikker. I hele Paul Celans digteriske virke ses også en bred vifte af henvisninger til Bibelfortællinger og jødedommen, ligesom der også er mange referencer til andre forfatteres værker indlagt som mere eller mindre skjulte spor i Celans digte.

Beslægtede forfatterskaber

Paul Celan indskriver sig med sin digtning i en lang tradition for tysksproget lyrik, som inddrager mytologiske figurer, bibelreferencer og intertekstuelle henvisninger til anden litteratur. Det drejer sig ikke mindst om traditionen fra den tyske forfatter Friedrich Hölderlin, der levede fra 1770-1843, den tyske dramatiker og forfatter Georg Büchner over forfattere som den tysksprogede Rainer Maria Rilke, som blandt andet er kendt for digtsamlingen ”Neue Gedichte” (1907-08), den østrigske forfatter Georg Trakl samt den tyske læge og digter Gottfried Benn.

Paul Celan var ligeledes en af de vigtige tyske stemmer i efterkrigstidens bearbejdning af traumerne efter Anden Verdenskrig. Forfattere som italienske Primo Levi, kendt for ”Hvis dette er et menneske” fra 1947, ungarske Imre Kertész og den rumænskfødte nobelprismodtager Elie Wiesel er blandt de forfattere, som i deres forfatterskab bærer vidnesbyrd om de uhyrlige krigsforbrydelser under holocaust. I vidnesbyrdlitteraturen, som Paul Celan kan siges at være del af, skildres på forskellig vis drabene på millioner af jøder under krigen – for at fastholde erindringen om de mange, der døde, for ikke at glemme det skete og for måske at kunne være med til at forhindre, at noget tilsvarende igen vil kunne ske.

I den sidste halvdel af sit forfatterskab bevægede Paul Celan sig i retning af et sprog renset for konkrete sansninger, mod det mere gådefulde og den surrealistiske digtning, som franske Paul Éluard blandt andre er en repræsentant for. Celan var ligeledes inspireret af sin forfatterkollega og kæreste Ingeborg Bachmann.