
Ingeborg Bachmann
- Redaktionenseptember 2023
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., september 2021
Intro
Den østrigske forfatter Ingeborg Bachmann var en af efterkrigstidens vigtige tysksprogede stemmer. Hun debuterede i 1953 med en digtsamling og skrev de følgende to årtier digte, noveller, hørespil, librettoer og kultromanen “Malina”.
Ingeborg Bachmanns prosatekster lægger sig i forlængelse af den formeksperimenterende modernisme. Hun undersøger i sine bøger den menneskelige bevidsthed og grænserne for sproget, men hun optegner samtidig krigs- og efterkrigslandskaber. Det kærlighedssøgende menneske og magtforholdet mellem mænd og kvinder i et patriarkalsk samfund er også centrale tematikker i forfatterskabet.
Baggrund
Ingeborg Bachmann blev født i 1926 i byen Klagenfurt i den østrigske delstat Kärnten. Hun var datter af skolelærer Matthias Bachmann og hans hustru Olga og voksede op sammen med en bror og en søster. Hendes far meldte sig i 1932 ind i det østrigske nazistparti. Da Ingeborg var tolv år, marcherede de tyske tropper ind i Klagenfurt. Forfatteren har siden beskrevet det som en dybt rystende oplevelse, som betød en afslutning på hendes barndom.
”Jeg rejser mig og tænker, hvis han ikke siger noget omgående, hvis han ikke standser mig, er det mord, og jeg fjerner mig, for jeg er ikke længere i stand til at sige det. Det er ikke længere helt så forfærdeligt, men det, at vi nu glider fra hinanden, er mere forfærdeligt, end når vi rager uklar med hinanden. Jeg har levet i Ivan, og jeg dør i Malina.”
Den unge Ingeborg studerede psykologi og filosofi i Innsbruck og Graz, før hun i 1946 flyttede til Wien. I 1948 mødte hun den jødiske flygtning Paul Celan og indledte et kærlighedsforhold til ham. I 1950 afsluttede Ingeborg Bachmann sine studier med en kritisk doktorafhandling om Martin Heideggers tænkning. Fra 1951-53 arbejdede hun på radiostationen Rot-Weiss-Rot som manuskriptforfatter og redaktør. Hun var samtidig i gang med sine egne radiohørespil, og i 1952 udsendtes hørespillet “Geschäft mit Träumen” i østrigsk radio. I 1953 modtog Ingeborg Bachmann den prestigefyldte litteraturpris fra forummet Gruppe 47 og debuterede som skønlitterær forfatter med digtsamlingen “Die gestundete Zeit”.

Født
25. juni 1926 i Klagenfurt i Østrig.
Død
17. oktober 1973 i Rom i Italien.
Uddannelse
Doktorgrad i filosofi, 1950.
Debut
Die gestundete Zeit. Piper Verlag, 1953.
Litteraturpriser
Gruppe 47s pris, 1953. Literaturpreis der freien Hansestadt Bremen, 1957. Hörspielpreis der Kriegsblinden, 1959. Georg-Büchner-prisen, 1964. Den store østrigske statspris for litteratur, 1968. Anton Wilgans-prisen, 1971.
Seneste danske udgivelse
Det tredivte år. Sisyfos, 2023. (Das dreissigste jahr, 1961). Oversat af Karsten Sand Iversen. (Novellesamling).
Inspiration
Ludwig Wittgenstein, Sigmund Freud, Virginia Woolf, Paul Celan.
I 1957 genoptog Ingeborg Bachmann og den nu gifte Paul Celan deres forhold for en kortere periode, før Bachmann i 1958 forelskede sig i den schweiziske forfatter Max Frisch, som hun giftede sig med. Frem til 1962 levede de to sammen i Zürich og siden i Rom. Efter en bitter skilsmisse blev Bachmann ramt af et psykisk sammenbrud og blev i slutningen af 1962 indlagt på en psykiatrisk klinik. De følgende år eskalerede hendes alkohol- og medicinmisbrug, og hun måtte flere gange indlægges til afvænning.
Slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var samtidig en produktiv periode for Ingeborg Bachmann. I 1971 udkom romanen “Malina”, som var tænkt som første del i en romantrilogi, og året efter novellesamlingen “Simultan”. Natten til den 26. september 1973 kom Ingeborg Bachmann alvorligt til skade under en brandulykke i sin lejlighed. Hun døde på et hospital i Rom den 17. oktober, kun 47 år gammel.
Hvert år uddeles Ingeborg Bachmann-prisen i Klagenfurt til minde om den østrigske forfatter.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Malina
Ingeborg Bachmanns roman “Malina” fra 1971 (“Malina”, 2021) er blandt andet blevet kaldt en kærlighedshistorie, en fortælling om en forbrydelse og en feministisk roman. Romanen handler om den kvind...
Læs mere om bogen - Simultan
Novellesamlingen “Simultan”, som udkom i 1972 (“Simultan”, 2010), indeholder fem fortællinger om kvinder i efterkrigstidens Østrig. I titelnovellen “Simultan” er en kvinde på en tilfældig udflugt ...
Læs mere om bogen - Hjertetid. En brevveksling
“Herzzeit. Briefwechsel” fra 2008 (“Hjertetid. En brevveksling”, 2011) bygger på Ingeborg Bachmann og digteren Paul Celans brevveksling gennem næsten to årtier og viser konturerne af et tæt, men og...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Ingeborg Bachmann
Forlaget Grif, 2021. (Malina, 1971). Oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis.
Novellesamlinger
Ingeborg Bachmann
Forlaget Vandkunsten, 2010. (Simultan, 1972). Oversat af Karsten Sand Iversen.
Ingeborg Bachmann
Forlaget Klitrose, 1984. (Drei Wege zum See, 1972). Oversat af Lise Rasmussen.
Ingeborg Bachmann
Forlaget Arena, 1963. (Das dreißigste Jahr, 1961). Oversat af Birte Svensson.
Ingeborg Bachmann
Sisyfos, 2023. (Das dreissigste jahr, 1961). Oversat af Karsten Sand Iversen.
Brevveksling
Ingeborg og Paul Celan Bachmann
Forlaget Vandkunsten, 2011. (Herzzeit. Briefwechsel, 2008). Oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis
Ingeborg Bachmann
Grif, 2022. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Om forfatterskabet
Artikler
Henriette Harris
Information, 2007-06-21.
Jørgen Herman Monrad
En meget kort introduktion til Paul Celan og Ingeborg Bachmann. Baggrund, 2015-10-31.
Rachel Kushner
The New Yorker, 2019-05-22.
Emma Garman
The Paris Review, 2019-07-09.
Marie Louise Wedel Bruun
Berlingske Tidende, 2021-06-11.
Bøger
Sigrid Weigel
1999
Katya Krylova
2012
Film
Margareta Heinrich
1978
Werner Schroeter
1991
Ruth Beckermann
2016. Bygger på brevvekslingen mellem Ingeborg Bachmann og Paul Celan
Kilder citeret i portrættet
The Horror Is in You. Ingeborg Bachmann and the burden of the …
Reed McConnell
The Point, 2020-10-17.








