
Thomas Bernhard
- Maria Hesselagercand.mag., januar 2024
- Maria Hesselagercand.mag., 2016
Intro
Hos den østrigske forfatter og dramatiker Thomas Bernhard er det sociale makabert, fuld af misforståelser og statusmæssig stillen sig an. Men midt i den hårde og latterliggørende udstilling af mennesker og samfund, der gennemsyrer hans værk, toner en sorgfuld længsel efter meningsgivende relationer også frem. Der er tale om en musikalsk prosa, der arbejder sig frem gennem lange monologer, gentagelser, kursiveringer og koloner, og som umærkeligt kan svinge fra de mindste petitesser til skarp kulturkritik. Bernhard skriver med mere eller mindre eksplicit selvbiografisk udgangspunkt og altid med totalt prosagehør.
Baggrund
Thomas Bernhard blev født i Holland i 1931 af forældrene Herta Bernhard og Alois Zuckerstätter. Han kom aldrig til at kende sin far, der stak af før hans fødsel og ni år senere døde af en gasforgiftning. Moren, der var tjenestepige, havde Bernhard et anstrengt forhold til, og de eneste voksne, han i barndommen fandt nærhed og tryghed hos, var bedsteforældrene – især bedstefaren, som var forfatter, omend ikke særlig succesfuld. Bedstefaren fylder meget i Bernhards selvbiografier, og efter dem at dømme er det ham, der har stået for Bernhards intellektuelle og kunstneriske dannelse inden for filosofi, litteratur, sang og violinspil.
”Når vi ser mennesker, ser vi kun statsmennesker, som unaturlige mennesker, der er hjemfaldne til statens åndssløvhed. Når vi ser mennesker, ser vi kun mennesker, der er prisgivet staten og tjener staten og er blevet ofre for staten. De mennesker, vi ser, er statsofre og den menneskehed, vi ser, er intet andet end det statsfoder, som den stadigt mere forslugne stat fodres med.”
Bernhard var ni år, da Anden Verdenskrig brød ud. Familien var flyttet til den østrigske by Salzburg, hvor Bernhard var elev på den nazistiske (og efter krigens ophør, katolske) kostskole. Selvbiografien ”Årsagen” fra 1975 handler om disse voldsomme år og udstiller Bernhards vrede og skepsis over for de totalitære tankesæt, nazismen såvel som katolicismen, han mødte i ungdomsårene i Salzburg.

Født
9. februar 1931 i Herleen, Holland.
Død
12. februar 1989 i Gmunden, Østrig.
Uddannelse
Skuespil ved Universität Mozarteum i Salzburg, 1955-57.
Debut
Frost. Insel-Verlag, 1963.
Litteraturpriser
Georg-Büchner-Preis, 1970.
Seneste udgivelse
Stemmeimitatoren. Sisyfos, 2024. (Der Stimmenimitator, 1978). Oversat af Søren R. Fauth.
Inspiration
Samuel Beckett.
Efter krigen fulgte flere tunge år for Bernhard med indlæggelser for tuberkulose og hjertesygdomme og den betydningsfulde bedstefars død i 1949 efterfulgt af morens død i 1950.
Men 1950 var også året, hvor han fik udgivet sin første novelle, og det blev starten på et ekstremt produktivt forfatterskab – i starten primært digte og prosa, men senere især drama og prosa. Sit egentlige litterære gennembrud fik han først godt tyve år (og mange udgivelser) senere med de to skuespil ”Jagtselskabet” og ”Vanens magt”. Ved sin død i 1989 var Bernhard blevet en af tysksproget litteraturs mest markante skikkelser, anerkendt i udlandet og kontroversiel i hjemlandet for sin konstante udhængning af Østrig, den østrigske befolkning og kunstscene.
Bernhard holdt sit privatliv meget privat og havde, så vidt offentligheden ved, ingen romantiske forhold. Men han knyttede sig stærkt til den 37 år ældre Hedwig Stavianicek, som han mødte som 19-årig og stod i et nært forhold til helt frem til hendes død i 1984.
Selv ved sin død formåede Bernhard at forårsage forargelse og kontrovers, idet han i sit testamente havde indskrevet forbud mod opførelse af hans stykker i Østrig. Dette er senere blevet ophævet af hans arvinger.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Årsagen. En antydning
”Die Ursache. Eine Andeutung” fra 1975 (”Årsagen. En antydning”, 2011) er den første af Thomas Bernhards fem erklærede selvbiografier, som udkom i årene 1975 82. ”Årsagen” udkom samme år som et and...
Læs mere om bogen - Træfældning
I årene 1983 85 udgav Bernhard det, der skulle blive kendt som hans kunstnertrilogi, nemlig de tre romaner ”Undergængeren”, ”Træfældning” og ”Gamle mestre”. ”Holzfällen” (”Træfældning”, 2013) er de...
Læs mere om bogen - Gamle mestre
Bernhard opfandt begrebet Lebensmensch (livsmenneske), som betegner det menneske, der er vigtigst i ens liv. Et sådan menneske havde han selv i den 37 år ældre enke Hedwig Stavianicek, som han mødt...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Thomas Bernhard
Husets Forlag, 1998. (Auslöschung, 1986). Oversat af Ole Eistrup.
Thomas Bernhard
Basilisk, 2008. (Der Untergeher, 1983). Oversat af Søren R. Fauth.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2011. (Die Ursache, 1975). Oversat af Søren R. Fauth.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2012. (Der Keller, 1976). Oversat af Søren R. Fauth.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2013. (Der Atem, 1978). Oversat af Søren R. Fauth.
Thomas Bernhard
Basilisk, 2013. (Holzfällen, 1984). Oversat af René Jean Jensen.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2014. (Die Kälte, 1981). Oversat af Søren R. Fauth.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2015. (Ein Kind, 1982). Oversat af Søren R. Fauth.
Thomas Bernhard
Basilisk, 2016. (Alte Meister, 1985). Oversat af René Jean Jensen.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2021. (Verstörung, 1967). Oversat af Søren R. Fauth.
Fortællinger og kortprosa
Thomas Bernhard
Gyldendal, 1995. (Wittgensteins Neffe, 1982). Oversat af Karen-Marie Bille.
Thomas Bernhard
Basilisk, 2005. (Gehen, 1971). Oversat af René Jean Jensen og Tommy Kierkegaard.
Thomas Bernhard
Sisyfos, 2023. (Der Stimmenimitator, 1978). Oversat af Søren R. Fauth.
Drama
Thomas Bernhard
1977
Thomas Bernhard
1984). Oversat af Asger Munch-Møller
Thomas Bernhard
Boldhus Teater, 1988. (Ritter, Dene, Voss, 1984). Oversat af Karen-Marie Bille.
Thomas Bernhard
1992. (Vor dem Ruhestand: eine Komödie von deutscher Seele, 1979). Oversat af Else Rasmussen og Inger Rauf
Thomas Bernhard
Det Kongelige Teater, 2013. (Einfach kompliziert, 1986). Oversat af Karen-Marie Bille.
Digte
Thomas Bernhard
1957
Thomas Bernhard
1958
Thomas Bernhard
1962
Andet
Thomas Bernhard
1959. (Libretto)
Thomas Bernhard
1966. (Børnebog)
Thomas - Karl Ignaz Hennetmair Bernhard
1994. (Brevveksling)
Om forfatterskabet
Artikler
Thomas Cousineau
Introducerende essay om forfatterskabet (på engelsk).
Jensen, René Jean: Smædeskrift. Information, 2013-07-26.




