
Tomas Tranströmer
- Redaktionen2015
- Abigail Josephsenmag.art., 2011
Intro
Tomas Tranströmer var en svensk digter, oversætter og psykolog. Hans værker er oversat til 55 sprog, og han blev i 2011 velfortjent tildelt Nobelprisen i litteratur. Gennemslagskraften skyldes hans enkle, smukke billedsprog, der gør digtene let tilgængelige som et stykke musik. Det er især den storslåede, svenske natur, han beskriver. Blandt andet i digtet ”Præludium”, hvor naturen skildres som et enormt, guddommeligt maskineri. Udover naturen er hovedtemaerne drømme, døden, erindringer, musik og rejser. Billederne er rolige og melankolske, men de rummer en bagvedliggende, stærk kraft af metafysisk art, som for evigt forbliver et mysterium.
Baggrund
Tomas Tranströmer belv i Stockholm, hvor han også voksede op. Somrene tilbragte han på øen Runmarö. Naturen her har en særlig plads i hans digtning. Hans far var journalist og hans mor lærer. De blev skilt, da Tranströmer var lille. Han flyttede sammen med sin mor ind i en lejlighed på 5. sal i et boligkompleks for den lavere middelklasse og så kun sjældent sin far. I ”Minderne ser mig” (”Samlede Tranströmer”, side 308) beskriver Tranströmer, at han en dag med gru fik at vide, at hans lærer havde sagt til de øvrige elever, at de ikke måtte drille ham med, at han ikke havde en far. Tranströmer ville ikke være anderledes, selvom han godt var klar over, at han var det. Han var seriøs amatørzoolog og samlede på insekter, frem for alt biller. Senere blev han interesseret i geografi og antropologi og læste kun fagbøger, som han fik sin storebrors hjælp til at låne på voksenbiblioteket. Tranströmer gik i gymnasiet på Södre Latinskole, hvor han fik øjnene op for Catuls og Horats poesi og for alvor fik interesse for at skrive.
”Det hænder at man vågner om natten Og hastigt nedfælder nogle ord På nærmeste lap papir, på kanten af en avis (ordene stråler af betydning) Men om morgenen: de samme ord siger ingenting mere, Kragetæer, fortalelser. Eller fragmenter af den store natlige skrift som drog forbi?”

Født
15. april 1931, Stockholm.
Død
26. marts 2015. Stockholm.
Uddannelse
Psykolog ved Stockholms Universitet, 1956.
Debut
17 dikter. Albert Bonniers Förlag, 1954.
Litteraturpriser
Bellman-prisen, 1966. Sveriges Radios Lyrikpris, 1973. Övralids-prisen, 1975. Petrarca-prisen, Tyskland, 1981. Nordisk Råds Litteraturpris, 1990.
Seneste udgivelse
Samlede digte. Rosinante, 2011.
Inspiration
Klassiske komponister som Haydn, Schubert og Liszt samt franske surrealister og T.S. Eliot.
Han debuterede som 23-årig med digtsamlingen ”17 Digte” (1954). Samtidig gennemførte han en uddannelse til psykolog på Stockholm Universitet, hvor han blev færdig i 1956. Som psykolog kom han blandt andet til at arbejde på en institution for ungdomsforbrydere, med stofmisbrugere og med arbejdsløse. Fra midten af 1960’erne besluttede han sig for at arbejde deltids som psykolog for at hellige sig skrivningen. I 1965 flyttede han med sin kone Monica og sine to døtre Emma og Paula til Västerås omkring 100 kilometer fra Stockholm. Her boede han indtil sin død i 2015 sammen med sin kone. I sin tidlige ungdom drømte Tranströmer om at blive professionel pianist eller komponist. Selvom han professionelt ændrede planer, forblev passionen for klaverspil og musik intakt. Som 57-årig fik Tranströmer en hjerneblødning, der lammede ham i højre side af kroppen og beskadigede hans talecenter. Han fortsatte med at skrive og også med at spille klaver, dog kun med venstre hånd. Blandt andet indspillede han cd’en ”Klangen säger att friheten finns” (Bonniers Forlag, 2002) med én hånd - uden akkompagnement.
I 2011 udkom hans samlede digte på dansk, og litteraturhenvisningerne i dette portræt refererer til dette værk.
Udvalgte bøger
- 17 digte
Tranströmer debuterede som 23 årig med digtsamlingen ”17 dikter” fra 1954 (”17 digte”), og han blev med det samme udråbt til at være et ungt geni. ”17 digte” består af 17 digte af varierende længde...
Læs mere om bogen - Østersøer
Digtsuiten ”Östersjöar” fra 1974 (”Østersøer”, 2011) betragtes som et centralt værk i Tranströmers forfatterskab (Jørgen Johansen: Øjet og stemmen. Berlingske Kultur, 2002 02 19). En suite er en mu...
Læs mere om bogen - For levende og døde
Tranströmer modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1990 for digtsamlingen ”För levande och döda” (1989) (”For levende og døde”, 2011). Den består af 17 digte. Ét af dem, ”Vermeer”, bliver i Morten Sø...
Læs mere om bogen - Sørgegondolen
I 1990 fik Tranströmer en alvorlig hjerneblødning, og der gik nogle år, før han igen udgav en digtsamling. Det blev ”Sorgegondolen” fra 1996 (”Sørgegondolen”, 1996), som er opkaldt efter de to klav...
Læs mere om bogen - Airmail
I 1963 skrev Tomas Tranströmer et brev til det amerikanske tidsskrift The Sixties Press, fordi han gerne ville oversætte nogle digte fra tidsskriftet. Redaktøren Robert Bly, som også var digter, ov...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Tomas Tranströmer
2011. (Hemligheter på vägen. 1958)
Tomas Tranströmer
2011. (Den halvfärdiga himlen. 1962)
Tomas Tranströmer
2011. (Klanger och spår. 1966)
Tomas Tranströmer
2011. Mörkerseende. 1970)
Tomas Tranströmer
2011. (Stigar. 1973)
Tomas Tranströmer
2011. (Sanningsbarriären. 1978)
Tomas Tranströmer
2011. (Det vilda torget. 1983)
Tomas Tranströmer
2011. (För levande och döda. 1989)
Tomas Tranströmer
2011. (Fängelse: Nio haikudikter från Hällby ungdomsfängelse (1959). 2001)
Tomas Tranströmer
2011. (Den stora gåtan. 2004)
Erindringer
Brevveksling
Om forfatterskabet
På forlagets hjemmeside kan man læse en kort introduktion til Tranströmers forfatterskab i anledning af udgivelsen af hans samlede værker.
Birgitte Steffen Nielsen
Arena. 2002.
Staffan Bergsten
Albert Bonniers Förlag. 2011.
Anita Bay Bundegaard
Politiken. 15.10.2011.
Information/Bøger. 15.10.11
Erik Skyum-Nielsen
Information/Bøger. 14.10.11




