Tomas Tranströmer

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2015

Hovedforfatter

Abigail Josephsen
mag.art., 2011

Tomas Tranströmer var en svensk digter, oversætter og psykolog. Hans værker er oversat til 55 sprog, og han blev i 2011 velfortjent tildelt Nobelprisen i litteratur. Gennemslagskraften skyldes hans enkle, smukke billedsprog, der gør digtene let tilgængelige som et stykke musik. Det er især den storslåede, svenske natur, han beskriver. Blandt andet i digtet ”Præludium”, hvor naturen skildres som et enormt, guddommeligt maskineri. Udover naturen er hovedtemaerne drømme, døden, erindringer, musik og rejser. Billederne er rolige og melankolske, men de rummer en bagvedliggende, stærk kraft af metafysisk art, som for evigt forbliver et mysterium.

Baggrund

Tomas Tranströmer belv i Stockholm, hvor han også voksede op. Somrene tilbragte han på øen Runmarö. Naturen her har en særlig plads i hans digtning. Hans far var journalist og hans mor lærer. De blev skilt, da Tranströmer var lille. Han flyttede sammen med sin mor ind i en lejlighed på 5. sal i et boligkompleks for den lavere middelklasse og så kun sjældent sin far. I ”Minderne ser mig” (”Samlede Tranströmer”, side 308) beskriver Tranströmer, at han en dag med gru fik at vide, at hans lærer havde sagt til de øvrige elever, at de ikke måtte drille ham med, at han ikke havde en far. Tranströmer ville ikke være anderledes, selvom han godt var klar over, at han var det. Han var seriøs amatørzoolog og samlede på insekter, frem for alt biller. Senere blev han interesseret i geografi og antropologi og læste kun fagbøger, som han fik sin storebrors hjælp til at låne på voksenbiblioteket. Tranströmer gik i gymnasiet på Södre Latinskole, hvor han fik øjnene op for Catuls og Horats poesi og for alvor fik interesse for at skrive.

”Det hænder at man vågner om natten Og hastigt nedfælder nogle ord På nærmeste lap papir, på kanten af en avis (ordene stråler af betydning) Men om morgenen: de samme ord siger ingenting mere, Kragetæer, fortalelser. Eller fragmenter af den store natlige skrift som drog forbi?”

“Østersøer”, ”Samlede Tranströmer”, s. 166.

Foto: Maja Suslin

Født
15. april 1931, Stockholm.
Død
26. marts 2015. Stockholm.
Uddannelse
Psykolog ved Stockholms Universitet, 1956.
Debut
17 dikter. Albert Bonniers Förlag, 1954.
Litteraturpriser
Bellman-prisen, 1966. Sveriges Radios Lyrikpris, 1973. Övralids-prisen, 1975. Petrarca-prisen, Tyskland, 1981. Nordisk Råds Litteraturpris, 1990.
Seneste udgivelse
Samlede digte. Rosinante, 2011.
Inspiration
Klassiske komponister som Haydn, Schubert og Liszt samt franske surrealister og T.S. Eliot.

Han debuterede som 23-årig med digtsamlingen ”17 Digte” (1954). Samtidig gennemførte han en uddannelse til psykolog på Stockholm Universitet, hvor han blev færdig i 1956. Som psykolog kom han blandt andet til at arbejde på en institution for ungdomsforbrydere, med stofmisbrugere og med arbejdsløse. Fra midten af 1960’erne besluttede han sig for at arbejde deltids som psykolog for at hellige sig skrivningen. I 1965 flyttede han med sin kone Monica og sine to døtre Emma og Paula til Västerås omkring 100 kilometer fra Stockholm. Her boede han indtil sin død i 2015 sammen med sin kone. I sin tidlige ungdom drømte Tranströmer om at blive professionel pianist eller komponist. Selvom han professionelt ændrede planer, forblev passionen for klaverspil og musik intakt. Som 57-årig fik Tranströmer en hjerneblødning, der lammede ham i højre side af kroppen og beskadigede hans talecenter. Han fortsatte med at skrive og også med at spille klaver, dog kun med venstre hånd. Blandt andet indspillede han cd’en ”Klangen säger att friheten finns” (Bonniers Forlag, 2002) med én hånd - uden akkompagnement.

I 2011 udkom hans samlede digte på dansk, og litteraturhenvisningerne i dette portræt refererer til dette værk.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tranströmers samlede forfatterskab består af 13 digtsamlinger og det mindre erindringsværk ”Minderne ser mig”. Alt dette fylder ikke mere end 300 sider i opsamlingsværket ”Samlede Tranströmer”, der er udkommet i anledning af digterens 80 års fødselsdag. Dertil kommer ”Airmail”, som er brevvekslingen med vennen Robert Bly. Tranströmers digte er rige på sanselige, maleriske billeder, især naturbilleder og billeder fra hverdagslivet, der er formuleret i et enkelt og let tilgængeligt sprog. Tonen i dem er rolig og musikalsk med en klangbund af melankoli. Tranströmer anvender som hovedregel frie vers, som er rimløse vers også kaldet prosavers. Temaerne i digtene er den svenske natur, drømme, erindring, døden, rejser til blandt andet Tyrkiet, Balkan, Grækenland, Egypten, Congo og USA - og især musik. Musikken gennemtrænger hele Tranströmers digtning både som emne og som en sensualitet og klang i sproget. Det ser vi blandt andet i hans komponistportrætter af Schubert, Grieg, Wagner og Liszt. Det er oplagt at kalde ham naturlyriker med en tydelig arv fra ekspressionismen og surrealismen fra begyndelsen af det 20. århundrede. Koblingen af de konkrete billeder i digtene af dunkle skove og landeveje og skibe fører nemlig læseren ind i et univers, der ikke er realistisk men snarere ligner drømme. Karakteristisk for digtene er, at der bag billederne, bag sansningerne, befinder sig en overordentlig stærk kraft af religiøse dimensioner. Det er en kraft, der både er i naturen og inde i mennesket selv. Det ser vi blandt andet i digtet ”Sørgegondol nr. 2” (”Sørgegondolen”, 1996), hvor ”havets grønne kraft” stiger op igennem gulvet, mens Liszt spiller. Tranströmers digte søger nysgerrigt den uhåndgribelige kraft, men gør sig ikke forhåbninger om at finde nogen sandhed om verden. Det kommer blandt andet til udtryk i digtet ”En pause i orgelkoncerten” (”Det vilde torv”, 1983): ”Og jeg vågner til det dér urokkelige MÅSKE som / bærer mig igennem den vaklende verden”.

Beslægtede forfatterskaber

Tranströmers skrivestil forener enkle og klare hverdags- og naturbilleder med en bagvedliggende religiøs eller metafysisk storhed. Denne sidstnævnte dimension i hans digte kan også ses hos hans samtidige, svenske kolleger Majken Johansson, Bo Setterlind, Östen Sjöstrand og Birgitta Trotzig, der alle tilhører 1950’er-generationen af digtere i Sverige (sv.wikipedia.org/wiki/Tomas_Tranströmer). Ifølge Tranströmer selv er de mest slidte bøger i hans eget bibliotek de franske surrealister og den amerikanske, modernistiske digter T.S. Eliot (”Tomas Transtromer, the Winner of Golden Wreath - Translation Is the Means of Communication Between Cultures”, The Cultural life in The Republic of Macedonia). I en helt anden boldgade er han også blevet inspireret af middelalderlige mystikere som Augustin og Mester Eckhart uden dog selv at være religiøs mystiker, men han deler deres kærlighed til naturen, fortæller han. [2]. Tranströmer har selv været inspirationskilde for mange lyrikere over hele verden. I Danmark har Tranströmers digtning især påvirket lyrikere som Hans Otto Jørgensen, Pia Juul, Peter Laugesen, Katinka My Jones og Camilla Christensen. [3].