BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Iben Mondrup
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
*Seneste udgivelse

Iben Mondrup

Senest opdateret
  • Redaktionen
    juni 2026
Hovedforfatter
  • Anna Møller
    cand.mag., 2013

Intro

I Iben Mondrups forfatterskab springer to markante spor i øjnene. Tabita trilogien, der består af ”Tabita” (2020), ”Vittu” (2022) og ”Bjørn” (2023), og centrerer sig om de to grønlandske børn Tabita og Vitus, som bliver adopteret af et dansk ægtepar og flyttes til Danmark.

Det andet spor udgøres af ”Godhavn” (2014), ”Karensminde” (2016), ”Vi er brødre” (2018) og ”Hvordan kan vi” (2025). Her kommer inspirationen fra Mondrups egen urolige familiehistorie.

Fælles for alle hendes bøger er, at de udforsker komplekse familiedynamikker, begær, søgen efter kærlighed og længslen efter at høre til.

Baggrund

Iben Mondrup blev født i København i 1969, men voksede op i Grønland fra hun var tre til 18 år. Allerede som 17-årig giftede hun sig med sin grønlandske kæreste, det krævede et kongebrev, og hun rejste med ham til Odense. Her begyndte hun at synge i et band og male. Hun blev optaget på Det Fynske Kunstakademi, flyttede til København og dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Derefter lavede hun bl.a. performancekunst sammen med den grønlandske performancekunstner Jessie Kleemann (f. 1959) og udgav i 2011 kunstnermonografien ”Jessie Kleemann – Qivittoq”.

”Han skal ikke tro, han har den magt at kunne dét. Hun smider blokken fra sig og tager støvlerne på. En pligt så stor, som både angår ham og hende, står lysende klar. Han er den der skal slettes fra verden, og hun er den der skal ordne det. Vitus. Abelone. Ingen medlidenhed. Hendes hænder ryster. Med kraftesløse fingre snører hun støvlerne. Hun finder blokken og skriver. Alt skal gøres op.”

”Bjørn”, s. 9.

Mere og mere gled Iben Mondrup over mod ordene og debuterede som romanforfatter i 2009 med ”Ved slusen” på det grønlandske forlag milik publishing. Det grønlandske spiller en stor rolle i den, som det også gør i romanen ”Store Malene” (2013) og i hendes folkelige gennembrud ”Godhavn” (2014).

Portræt af Iben Mondrup
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
  • Født

    26. september 1969 i København.

  • Uddannelse

    Kandidatgrad som billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2003.

  • Debut

    Ved slusen. Milik, 2009. Roman.

  • Litteraturpriser

    DR Romanprisen, 2015. Blixenprisen, 2017. Det vi elsker-prisen, 2026.

  • Seneste udgivelse

    Hvordan kan vi. Politikens Forlag, 2025. Roman.

  • Inspiration

    Performancekunstner Jessie Kleemann og grønlandske forhold.

Siden har hendes forfatterskab delt sig i to spor. Det ene udgøres af Tabita-trilogien – ”Tabita” (2020), ”Vittu” (2022) og ”Bjørn” (2023) – hvor Iben Mondrup giver stemme til to adopterede grønlandske børn.

Romanen ”Karensminde” (2016) fortsætter til gengæld i sporet fra ”Godhavn” (2014), hvor Iben Mondrup er inspireret af sin egen familiebaggrund og en barndom, hvor hun tit oplevede sine forældre som fjerne. I ”Vi er brødre” (2018) tager hun yderligere et skridt bagud og fortæller med inspiration fra sin fars familiebaggrund. I romanen ”Hvordan kan vi” (2025) er hun tilbage i sin egen generation og fortæller år for år fra 1978 om sit eget turbulente liv.

Udgangspunktet i ”Hvordan kan vi” er et hus på Samsø, som hun selv som barn tilbragte mange ferier i, og som hendes egne børn også er vokset op med som et refugium. Fortællingen vokser til beskrivelser af Iben Mondrups tre ægteskaber og andre kærlighedsforhold. Det at blive mor til to børn gav hende for en tid et anker i tilværelsen. Men i mange år før og efter var det et livsvilkår, at hun konstant var på flugt fra det, hun kalder ”mørket”. Her udgjorde det at skrive en ro, som det også stadig gør. I skriveprocessen foregår dramaerne inde i hendes hoved og kan holdes i skak ude i virkeligheden. I dag sidder hun for det meste langt væk fra storbyen i sit hus i Hundested, når hun arbejder på sine romaner.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Iben Mondrup taler om "Hvordan kan vi" med Forfatterwebs Birgitte Bartholdy. Oktober 2025.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Gennemgående for Iben Mondrups forfatterskab er en kredsen om den konstante magt, der ligger mellem mennesker, der begærer hinanden. Allerede i bøgerne om Justine, der som en ægte jæger ser potentielle byttedyr overalt, var det tydeligt, men i Tabita-trilogien fik magten en anden dimension, der også italesætter magtmisbrug, grooming og overgreb.

I familiedramaet ”Tabita” er især moren Abelones afsnit præget af begær og overlevelsesdrift, mens barnet Tabita forsøger at overleve i det svigt, hun udsættes for, og i Tabita-trilogien tager et nyt tema for alvor over. Moderniseringen af Grønland i 1960’erne, hvor man forsøgte at fordanske det grønlandske samfund, begyndte at nå medierne i 2020’erne, hvor den almindelige dansker for første gang blev opmærksom på bl.a. spiralkampagnen og de mange adoptioner af grønlandske børn. Danskernes ambivalente forhold til Grønland kommer i Iben Mondrups trilogi bl.a. til udtryk gennem karakteren Eva, der undertrykker eller forsøger at fortrænge det grønlandske i sine to adoptivbørn Vitus og Tabita, mens hendes mand Berthel er fascineret af det grønlandske som noget lokkende og eksotisk.

Magttemaet ses bl.a. i ”Vittu”, som handler om de flydende grænser, der omgiver det at have magt over et andet menneske – eller et helt folk – og når en tillid brydes. Moren Alice bruger det at tage billeder af sit adoptivbarn Vittu som et magtmiddel, ligesom kolonialiseringens fotodokumentation af de eksotisk vilde grønlændere var et led i en magtproces, og Alices fascination af Vittus krop og af at se ham gennem linsen bliver hurtigt sygeligt. I mange af Iben Mondrups romaner er der en fotograf blandt persongalleriet, og hun har selv udtalt, at hun er optaget af, at kameraet både kan afsløre meget om selve fotografen og kan fastholde nogen i noget – og især dem, der ikke får en stemme normalt. Mens det ofte har været den hvide mands blik, der har fortalt Arktis’ historie, er faklen nu givet videre til andre stemmer.

Beslægtede forfatterskaber

Næsten samtidig som ”Godhavn” udgav Kristina Stoltz i september 2014 romanen ”På ryggen af en tyr”, og i deres senere bøger ligner de to forfattere hinanden. Ligesom ”Godhavn” handler ”På ryggen af en tyr” om overgangen fra barn til voksen og om som barn at være uovervåget og dermed være overladt til sig selv på godt og ondt. ”På ryggen af en tyr” kredser også om det tøjlesløse begær. Begæret er imidlertid ikke bare bundet af den seksuelle drift, men også af driften mod velstand og vækst på trods af klimaet, mennesket og jordens velbefindende.

Selv nævner Iben Mondrup i et radiointerview på P1 den norske forfatter Linn Ullmanns bog ”Et velsignet barn” fra 2006. Romanen kredser om det erotiske, om barndommens svigt og skyld, og ligesom med både ”Godhavn” og ”Tabita” er det en sansemættet og voldsom verden, som barnets seksualitet udspiller sig i.

Med Tabita-bøgerne skrev Iben Mondrup sig også ind i en adoptionskritisk bølge med en iboende kritik af Danmarks koloniale forhold til Grønland. En forfatter som Niviaq Korneliussen, der i bl.a. ”Blomsterdalen” (2020) skriver fra den unge grønlænders ståsted, er i den forbindelse også værd at nævne, samt Rasmus Theisen, der i ”Andre hunde” (2021) har et nuanceret og selvkritisk blik på at være dansker i Grønland.

Med ”Karensminde” og ”Vi er brødre” skrev Iben Mondrup sig ind i rækken af nutidige forfattere, der skriver semi-selvbiografiske, urolige familieromaner. Som hos andre er handlingen centreret omkring at skabe sig et ståsted med en ustabil opvækst i bagagen. Også her er slægtskabet med Kristina Stoltz tydeligt i hendes opbrudsroman ”Som om” (2016), hvor udgangspunktet er forfatterens egen barndom på Christianshavn og hendes skilsmisse som voksen.

I Iben Mondrups ”Hvordan kan vi” går jeg-fortælleren Iben tættere på sig selv som voksen og på sine turbulente år med kronisk rodløshed, der må dulmes på forskellig vis. Med sin ærlighed omkring misbrug er den beslægtet med f.eks. Lone Hørslevs roman ”Svømmende, rygende, grædende” (2024), hvor tabuet om den kvindelige kunstneralkoholiker får både krop og stemme. Mondrups frygtløse måde at dykke ned i erindringerne på kan også sammenlignes med Liv Helms ”Hvis du er bange, så ryk tættere på” (2025) og Thomas Korsgaards trilogi om Tue, der i 2021 blev afsluttet med ”Man skulle nok have været der”.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Kunstbøger

De usynlige grønlændere

Iben Mondrup

Milik Publishing, 2004.

K U U K – Kunst i omegnen af Grønland

Iben Mondrup

Hurricane Publishing, 2010.

Jessie Kleemann – Qivittoq
Jessie Kleemann – Qivittoq

Iben Mondrup

Hurricane Publishing, 2011.

Romaner

Ved slusen
Ved slusen

Iben Mondrup

Milik Publishing, 2009.

En to tre – Justine
En to tre – Justine

Iben Mondrup

Gyldendal, 2012.

Store Malene
Store Malene

Iben Mondrup

Gyldendal, 2013.

Godhavn
Godhavn

Iben Mondrup

Gyldendal, 2014.

Karensminde
Karensminde

Iben Mondrup

Gyldendal, 2016.

Vi er brødre
Vi er brødre

Iben Mondrup

Gyldendal, 2018.

Tabita
Tabita

Iben Mondrup

Politiken, 2020.

Vittu
Vittu

Iben Mondrup

Politikens Forlag, 2022.

Bjørn
Bjørn

Iben Mondrup

Politikens Forlag, 2023.

Hvordan kan vi
Hvordan kan vi

Iben Mondrup

Politikens Forlag, 2025.

Børnebøger

Vattes vandring. Superlux
Vattes vandring. Superlux

Iben Mondrup

2024. Illustreret af Jacinta Madsen

Ild
Ild

Iben Mondrup

Politiken, 2024. Illustreret af Kristian Eskild Jensen.

Om forfatterskabet

Web

Iben Mondrups hjemmeside

Biografi, oversigt over udgivelser og interviews og arkiv med artikler og andre udgivelser om Grønland.

Raise

Iben Mondrups kunstvideo ”Raise” (1995/1996)

LITT TALK 2018 på Vallekilde Højskole

Iben Mondrup taler på litteraturfestivalen LITT TALK på Vallekilde Højskole, februar 2018.

Podcasten ’Tid til bøger’ med Iben Mondrup

Politiken Tid til bøger, 2020-01-17.

Interview

Det frække opstår, når man trodser skammen
Det frække opstår, når man trodser skammen

Johanne Mygind

Weekendavisen, 2013-05-17. Interview med Iben Mondrup og Niels Lyngsø.

Familien er en petriskål

Johanne Mygind

Weekendavisen, 2016-10-21. Interview om ”Karensminde”.

Vi kan ikke bare give vores forældre skylden

Iben Mondrup

Kjær, Birgitte: Politiken, 2016-10-24. Interview om ”Karensminde”.

»Det var ret nemt for en dansker at tage til Grønland og komme…

Ronja Melander

Jyllands-Posten, 2020-01-17. Interview om ”Tabita”.

https://youtu.be/BCMg6-0nG2s

Interview med Iben Mondrup om "Tabita" (2020). Saxo.com, 2020-02-21.

https://ibenmondrup.dk/medier/sondag-2022/

Bendixen, Tine: Jeg ville ikke undvære den erfaring jeg har nu. Søndag, 2022.

Artikler

Kvinders blikke og fantasier om pikke
Kvinders blikke og fantasier om pikke

Iben Mondrup

Politiken, 2012-08-25.

Alle steder kan invaderes

Kamilla Löfström

Information, 2013-05-24.

En dirrende fiber i dødens muskel

Erik Skyum-Nielsen

Information, 2013-06-07.

Når blodet pisker rundt

Erik Skyum-Nielsen

Information, 2014-09-24.

Iben Mondrup: »Jeg er ikke interesseret i bare at bekræfte folks forestillinger«

Winther Tine Marie

Politiken, 2014-09-28.

Iben Mondrup: »Jeg ved, hvor det skal ende. Det har jeg aldrig prøvet før«

Lone Nikolajsen

Information, 2018-04-30

HUN BEGYNDTE PÅ SIN FARS BARNDOMSHISTORIE og endte med at skrive …

Bine Madsen

Dagbladenes bureau, september 2018.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Iben Mondrup

Kilder citeret i portrættet

[1]

Grænseoverskridelser i Grønland

Jesper Stein Larsen

Jyllands-Posten, 2013-06-01.

[2]

Biografi Iben Mondrup

Mondrup, Iben: Bio. Ibenmondrup.dk 2013-06-17.

[3]

Note om De usynlige grønlændere. Ibenmondrup.dk 2013-06-17.

Iben Mondrup