BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Mette Moestrup
Foto: Sara Galbiati
*Seneste udgivelse

Mette Moestrup

Senest opdateret
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., august 2025
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., 2020
Hovedforfatter
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., 2012

Intro

Mette Moestrup er blevet kaldt en af de mest eksperimenterende danske digtere i sin generation og vores skarpeste postfeministiske poet. Hos Moestrup finder man en undersøgelse af, hvordan ordene og tingene er forbundet og en tematisk behandling af seksualitet, køn, oprindelse, etnicitet og identitet. Det hele er sat ind i en eksperimenterende og fabulerende form, der inddrager alt fra ordspil, montage, anagrammer, litterære referencer, talkshows, omskrivning af talemåder til stram metodik. I digtsamlingen ”Butterfly Nebula” fra 2025 spejles en stofstiftesygdom i stjernetåge og klimakrise.

Baggrund

Mette Moestrup blev født i Aarhus i 1969 og voksede op i den lille nordjyske by Sdr. Harridslev. Hendes mor var pædagog og hendes far gymnasielærer, og der var alt fra rødstrømpelitteratur til litterære klassikere i barndomshjemmets bogreoler. Allerede som barn var Mette Moestrup en flittig læser, men der blev også tid til gymnastik og håndbold i barne- og ungdomsårene. Poesien fik tidligt en vigtig betydning, og i hendes forfatterkarriere har det også været den foretrukne genre: “(…) Når jeg sætter mig ned og skriver, så er det ni ud af ti gange digte, der opstår. Poesiens rum tiltaler mig i det hele taget; genren er fritaget fra at have plot – plots interesserer mig overhovedet ikke! Og digte skal heller ikke have en bestemt struktur. Jeg kan frit opstille lokale regler inden for det enkelte digt.” [4]Helle Broberg NielsenPoesien er kongeBerlingske Tidende, 2007-12-15..

”SILVER: Godaften ærede undersåtter! Tavshed er guld, som man siger, men mit navn er Silver, Silver med sølvtungen, og this is herrenice, this is Kingsize, og tonight’s spice – en rigtig spicegirl. PUBLIKUM: Ha, ha, ha, ha. SILVER:... er ingen ringere end selveste Lilith! Mine damer og herrer, giv Lilith en lillefinger, så tager hun hele hånden! (...) SILVER: Men for at begynde med begyndelsen: Er der noget om snakken, Lilith? Er Adam din eks oder was?”

“Drama queen 1, Talkshow” i “Kingsize”, s. 23.

Mette Moestrup blev i 1988 student fra Hjørring Gymnasium. Hun foretog de følgende år rejser til bl.a. Grønland, Tanzania, Egypten og Kenya. Hun forklarer selv sin rejselyst og udlængsel med sin opvækst i et lille landsbysamfund og dets store homogenitet. Siden bliver emner som etnicitet, ophav og identitet vigtige tematikker i forfatterskabet, som også indeholder mange direkte referencer til ungdomsårenes rejser. I 1990 begyndte Moestrup at studere litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, som blev suppleret med studieophold i Paris og New York. Hun blev cand.phil. og påbegyndte herefter en ph.d., som hun dog aldrig færdiggjorde: “Undervejs følte jeg, at jeg blev nødt til at træffe et egentligt valg: Skulle jeg være en god forsker eller en god digter?” [4]Helle Broberg NielsenPoesien er kongeBerlingske Tidende, 2007-12-15..

Portræt af Mette Moestrup
Foto: Sara Galbiati
  • Født

    Den 11. december 1969 i Aarhus.

  • Uddannelse

    Cand.phil. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet.

  • Debut

    Tatoveringer. Gyldendal, 1998. Digte.

  • Litteraturpriser

    Montanas litteraturpris, 2007. Frit Flet-prisen, 2014. Beatrice Prisen, 2018. Aarestrup-medaljen, 2018. Statens Kunstfonds Hædersydelse, 2019.

  • Seneste udgivelse

    Butterfly Nebula. Gyldendal, 2025. Digte.

  • Inspiration

    Sapfo, Rainer Maria Rilke, Sylvia Plath, Inger Christensen, Balsam Karam m.fl.

  • Periode

    Autofiktion

Sideløbende med sine studier var hun medredaktør på tidsskriftet Den Blå Port. Hun debuterede i 1998 som forfatter. Parallelt med sin forfatterkarriere har Moestrup arbejdet som underviser på Forfatterskolen og på skriveskoler i Bergen og Göteborg.

I 2014 udkom kollagebogen ”Frit flet” skrevet i samarbejde med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. Bogen består af digte, essays, brevvekslinger og sange kombineret med fotos fra de tre kvinders liv og handler om venskab, magt, frihed, køn, moderskab og kærlighed. I 2015 skabte Moestrup offentlig debat, da hun i Politiken fik trykt et manifest, som opfordrede til et opgør med den mandlige dominans i den vestlige verdens litteratur. Sammen med kollegaen Olga Ravn har hun stået bag flere såkaldte hekseoptrædener, og i fællesskab nyoversatte de to i 2016 Sylvia Plaths ”Glasklokken”. Moestrup har også oversat angolanske Aaiún Nin og gendigtet Sapfo. Blandt hendes andre projekter er den feministiske musik- og poesiduo SHE'S A SHOW, som hun udgør den ene halvdel af. Mette Moestrup blev i 2016 diagnosticeret med en stofskiftesygdom, som i 2025 var et af omdrejningspunkterne i digtsamlingen ”Butterfly Nebula”.

Mette Moestrup har siden 2022 været medlem af Det Danske Akademi. Hun er gift, har en voksen søn og bor i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Mette Mostrup læser et digt fra samlingen ”Dø løgn dø”. Udgivet af Gyldendals forlag, 2012.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Det humoristiske, det alvorlige og det sårbare eksisterer side om side i Mette Moestrups bøger, ligesom referencer til andre forfattere og klassisk mytologi blander sig med mere populærkulturelle fænomener. Pudsige sammenkoblinger og formeksperimenter kendetegner forfatterskabet, men det udelukker langt fra gennemgående tematikker, politiske tilkendelser og psykologisk-eksistentielle motiver, som der også er mange af i Moestrups udgivelser. Det refleksive og det sanselige mikses, ligesom klang, rim, homonymer og grafiske figurer er et gennemgående træk. Centrale tematikker er spørgsmål om oprindelse, identitet, køn og seksualitet, men en selvtematisering af det at skrive litteratur og en udforskning af sproget som konkret materiale optræder også mange steder i forfatterskabet.

Moestrup arbejder i sine digtsamlinger med formstrukturer og systematik, men det sættes altid sammen med det sammensatte, legende og kontrastfulde spor. Som hun selv har sagt det om den næsten 180 sider lange digtsamling ”Til den smukkeste” (2019) med ni næsten selvstændige dele: ”Jeg har aldrig været minimalist, og jeg elsker clash mellem det vilde og det stringente. Jeg har ikke begrænset mig til en enkelt spinkel tråd.” (Felix Thorsen Katzenelson: Mette Moestrup: ”En nat vågnede jeg ved, at jeg hørte et æble blive skrællet og skåret i både. Jeg lå med lukkede øjne og mærkede en andens tilstedeværelse i rummet”. Politiken, 2019-04-25).

Foruden sine digtsamlinger, to børnebøger og en prosabog har Moestrup lavet eksperimenterende kunstprojekter, som benytter sig af andre medier end bogen. Det første af slagsen var det digitale projekt “M.M. – et brevprojekt”. Udgangspunktet var et digt fra Moestrups digtsamling “Golden Delicious” med titlen M.M. (selvportræt):

“Jeg har levet mig ind i en stiplet linje. Først i stregerne, så i mellemrummene, til slut fik jeg virkelig ondt af mig selv. ---------------------------------------------------- ”

Projektet gik ud på, at forfatteren via breve bad 300 mennesker med de samme initialer som hende selv om at afskrive eller omskrive hendes digt M.M. (selvportræt) og sende det tilbage til hende.

Mette Moestrup har også lavet internetprojektet “kollektivt-anonymt.dk” hvor besøgende opfordres til at skrive deres egne sætninger til en række faste opslagsord, der alle er hentet fra et næsten dødt indiansk sprog. Hun er ligeledes del af performanceduoen SHE’S A SHOW, der kombinerer videokunst, musik og tekst.

Beslægtede forfatterskaber

Mette Moestrup har træk til fælles med flere andre danske forfattere fra samme generation. I sin undersøgelse af det poetiske sprog og inddragelse af det politiske er en af de mest oplagte sammenligninger måske Ursula Andkjær Olsen. Olga Ravn og Asta Olivia Nordenhof beskæftiger sig ligesom Moestrup med feminisme, identitet og kropslighed i deres lyrik. Asta Olivia Nordenhof lader i sine bøger også politiske udsagn og poetiske billeder eksistere side om side, ligesom man ser det hos Moestrup. Mette Moestrup har desuden skrevet flere bøger sammen med sin digterkollega Naja Marie Aidt.

En række andre danske forfattere, der især er kendt for at skrive digte og prosa til voksne, har også givet sig i kast med børnebøger i løbet af deres forfatterskab. To eksempler kunne være Christina Hesselholt og Kirsten Hammann. I sin eksperimenterende stil, der blander genrer og referencer, kan Mette Moestrup ligeledes sammenlignes med en forfatter som Pablo Llambías. Hun kan også sammenlignes med andre kvindelige billed- eller performancekunstnere som Lilibeth Cuenca Rasmussen, der inden for andre udtryksformer end det litterære og sproglige udforsker nogle af de samme tematikker om bl.a. oprindelse og køn.

Den verserende planetariske krise, klimamæssigt og økonomisk, spiller en væsentlig rolle i ”Butterfly Nebula” fra 2025. Det emne ses også mange andre steder i dansk samtidslitteratur, som f.eks. hos Theis Ørntoft, Nanna Storr-Hansen, Lars Skinnebach og Maja Elverkilde. Forfatterskabet generelt og ikke mindst ”Butterfly Nebula” kan sammenlignes med værker af den danske digter Inger Christensen, der også skrev med stor sansefylde og sprogbevidsthed. Hendes digtsamling ”Alfabet” fra 1981 indeholder bl.a. en skildring af verdens mangfoldighed af sanselige fænomener og en erkendelse af, at mennesket kun er en lille del af biologiens processer.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digte

Tatoveringer
Tatoveringer

Mette Moestrup

Gyldendal, 1998.

Golden Delicious
Golden Delicious

Mette Moestrup

Gyldendal, 2002.

Kingsize
Kingsize

Mette Moestrup

Gyldendal, 2006.

Dø, løgn, dø
Dø, løgn, dø

Mette Moestrup

Gyldendal, 2012.

Omina
Omina

Mette og Naja Marie Aidt Moestrup

Gyldendal, 2016.

Til den smukkeste - 117 digte
Til den smukkeste - 117 digte

Mette Moestrup

Gyldendal, 2019.

Butterfly Nebula
Butterfly Nebula

Mette Moestrup

Gyldendal, 2025.

Roman

Jævnet med jorden
Jævnet med jorden

Mette Moestrup

Gyldendal, 2009.

Børnebøger

Ti grønne fingre
Ti grønne fingre

Mette Moestrup

Gyldendal, 2007. Illustreret af Lilian Brøgger

Hvad siger sneuglen Ulla
Hvad siger sneuglen Ulla

Mette Moestrup

Gyldendal, 2009. Illustreret af Charlotte Pardi.

Kollage

Frit flet
Frit flet

Mette, Naja Marie Aidt og Line Knutzon Moestrup

Gyldendal, 2014.

Novelle

Asiens vandtårn. Novelle i Ud & se. September 2009, side 52-54.

Mette Moestrup

Fagbøger

Rilke & rytme: En undersøgelse af Rainer Maria Rilkes lyriske rytme
Rilke & rytme: En undersøgelse af Rainer Maria Rilkes lyriske rytme

Mette Moestrup

Litteraturhistorisk Forlag,1999.

Rilke & Rytme – litteraturkritik og essays
Rilke & Rytme – litteraturkritik og essays

Mette Moestrup

Herman & Frudit, 2023.

Gendigtning

Sapfo
Sapfo

Mette Moestrup

Gyldendal, 2021. (sammen med Mette Christiansen).

Om forfatterskabet

Artikler

Bukdahl, Lars: Et guldkorn i siden på en thailuder

Anne-Marie Mai

Weekendavisen, 2006-10-06.

Mellem rotter og roser – et poetisk format

Synne Rifbjerg

Tidsskriftet KRITIK, december 2006.

Den hensynsløse digter

Martin Johansen

Weekendavisen, 2007-11-02.

Mette Moestrup med mere

Kristoffer Holm Pedersen

Information, 2008-04-08.

Mette Moestrup – Jegmaskinen M.M

Nanna Goul

Information, 2008-04-22

Når det spøger i kønnet

Tue Andersen Nexø

Berlingske Tidende, 2009-11-20.

Mand for en menses

Peter Stein Larsen

Information, 2012-04-27.

Ironi og smertefuld sansning

Laura Byager Rabøl

Kristeligt Dagblad, 2012-07-12.

Mette Moestrup om manifest: "Patriarkatet er all over"

Politiken, 2015-10-06.

Afsnit P - M.M. - et brevprojekt

Litteratursiden

Mette Moestrups kunstprojekt på nettet

Kollektivt-Anonymt

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette Moestrup

Kilder citeret i portrættet

[1]

Karen Syberg: Mellem æblet og kønnet

Jeppe Krogsgaard Christensen

Information, 2002-11-13.

[2]

De næstyngste: “Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig”

Karen Syberg

Information, 2006-10-20.

[3]

At møde sin begrænsning

Louise Helstrup

Politiken, 2006-11-10.

[4]

Poesien er konge

Helle Broberg Nielsen

Berlingske Tidende, 2007-12-15.

[5]

Hvid boks og bindingsværk

Lilian Munk Rösing

Information, 2009-11-04.

[6]

Inden i sig har hun en tynd nørdet dreng

Carsten Andersen

Politiken, 2009-12-26.

[7]

En nat vågnede jeg ved, at jeg hørte et æble blive skrællet og skåret i både. J…

Thorsen Katzenelson, Felix: Politiken, 2019-04-25.