”Det sker/ at nogle sortrøde, overmodne bær/ falder ned fra busken og lander/ i en nærmest sommerfugleformet figur/ det sker/ at vilde blomster/ helt af sig selv gror i form som sommerfuglevinger.”
”Butterfly Nebula”, s. 166.
Digtsamlingen indeholder syv sammenvævede dele med blandt andet søvnløshedssange, habitathymner, der besynger verdens artsrigdom og begræder det, der truer naturens balance, og quizzer om skjoldbruskkirtlen med mulighed for at svare enten ægte eller fake. I samlingen optræder der også digte trykt i rød skrift med titlen ”rødt, sommerfugleformet digt” samt breve til Hashimoto – den japanske læge, der har lagt navn til den stofskiftesygdom, som jeget lider af, samt afsnit med overskrifterne ”Red Butterfly Ufo” og ”Se bort fra, at jeg ikke er en seer”.
Det er en sanselig og legende digtsamling, men også en bog præget af stor alvor og sorgfuldhed. Det gælder ikke mindst i de skildringer, der udspringer af forfatterens eget liv med Hashimotos sygdom samt en indlagt fortælling om at miste en nær veninde og tage hendes søn til sig som sin egen.
Farven rød går igen, der samme gør sommerfugleformede figurer, skabt af alt fra ribs og sten til hybenroseblade og lammeskjoldbruskkirtler fordelt på en nøgen krop. Menneskets skjoldbruskkirtel har form som en sommerfugl, ligesom den enorme gassky, der har givet bogen dens titel: ”Stjernetågen Butterfly Nebula/ med et vingefang på tre lysår/ som skinner rødligt, ultraviolet/ ca. 3800 lysår fra jorden.” (s. 19). Disse to sommerfugleformede fænomener spejler hinanden i Moestrups bog.
Den kropslige krise bliver også klangbund for en skildring af klodens biodiversitets- og klimakrise: ”Igen og igen/ ødelægges stofskiftebalancen/ mellem jorden og mennesket.” (s. 97). I hymnerne om dyre- og plantelivets levesteder manes der til en beskyttelse mod alt fra kvælstof fra intensivt landbrug og mikroplast til invasive arter som kæmpebjørneklo, den iberiske skovsnegl og mennesker (!). En kritik af kønsmæssig og etnisk forskelsbehandling, kapitalisme og global ulighed sættes også i spil gennem skildringen af hendes stofskiftesygdom, der ofte fejldiagnosticeres og rammer flere kvinder end mænd. Derudover gælder det, at der ”hvor klimaforandringerne er størst, øges stofskiftesygdomme mest” (s. 107).
Det intime og det kosmiske, det sansemættede og det sprogbevidste, det poetiske og det politiske forenes i ”Butterfly Nebula”.
Mette Moestrup
Mette Moestrup er blevet kaldt en af de mest eksperimenterende danske digtere i sin generation og vores skarpeste postfeministiske poet. Hos Moestrup finder man en undersøgelse af, hvordan ordene o...
Læs hele forfatterportrættet
