Nanna Storr-Hansen

Genrer og tematikker

Mange tematikker flettes sammen i Nanna Storr-Hansens digte, og om det, der inspirerer hende, fortæller hun: ”Jeg finder inspiration i mange forskellige ting. Det danner som regel et netværk, jeg ikke helt kan overskue og som skifter fra tid til anden. I øjeblikket består netværket af vulkaner, bagværk, geologi, slægtskab, penge og den spirende dystopi, vi lever i, som er Danmark. Jeg bliver også inspireret af internettet, musik, bøger, billedkunst og film, astrologi, sex, youtube, mine nærmeste, min cyklus, at rejse, at gå, kritisk teori, at være alene, at være fuld, at være sårbar, i sorg, at være forelsket, at være vred.” [3]Karen Fjordside PontoppidanInterview til Forfatterweb. Januar 2019..

Klimakrise og kvindekrop forbindes som tema for Nanna Storr-Hansens digtning, og om dette har hun fortalt: ”[…] jeg har savnet litteratur, der beskæftiger sig med kvindekroppen og samtidig har et perspektiv på omgivelserne. Sammenkoblingen af intimitet og økologi, at man kan skrive om forelskelse i et økologisk perspektiv […]” [2]Lise GarsdalNanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprogPolitiken, 2017-03-10..

Den måde, klimaet og kroppen tematiseres på, har en aktivistisk karakter, og mange af digtene synes at have et feministisk eller vegansk ærinde. Feminismen viser sig blandt andet som en insisteren på den seksuelle kvindekrops berettigelse, mens et vegansk perspektiv særligt kommer til udtryk i de digte, hvor mennesket fratages sin position som hævet over sine omgivelser.

Nanna Storr-Hansen arbejder med at lade digtenes tematikker, sprog og form spille sammen. Om konkrete digte fra ”Spektakel” har hun eksempelvis sagt: ”De tekster, som taler meget om solen, skulle ikke stå øverst på siden, hvor solen hører til, de skulle stå nederst, være jordbundne.” [2]Lise GarsdalNanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprogPolitiken, 2017-03-10..

Sproget udfordrer en sproglig logik ved at være overraskende og kreativt og søge grænserne for, hvad der almindeligvis regnes for meningsfuldt sprogbrug. Via deres grafiske udtryk søger digtene at sige noget mere end det, der kan siges med sprog. Om dette har Nanna Storr-Hansen fortalt: ”Jeg var meget optaget af at komme væk fra den tankegang, alt er tekst, alt er sprog. Det vestlige paradigme med: Her har vi sproget, og så går vi ud og benævner verden, og så findes den. Naturen og alt det, vi kalder det materielle, har jo en historie, før vi går ud og omtaler det.” [2]Lise GarsdalNanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprogPolitiken, 2017-03-10..

Fordi digtene opererer med tema, sprog og form på en sådan måde, kan forfatterskabets gennemgående stil kaldes aktivistisk – den bidrager til digtenes måde at skubbe de til de konventioner, man normalt forbinder med klassisk lyrik, på.

Beslægtede forfatterskaber

Klimakrise er et tema, som også behandles i danske Theis Ørntofts forfatterskab. Han har senest udgivet romanen ”Solar” (2018), der skildrer en ung, klimadeprimeret digter ved navn Theis på vej mod total opløsning. Theis Ørntoft slog igennem som ’økopoet’ med digtsamlingen ”Digte 2014” (2014). Også Signe Gjessings digtsamlinger ”Ud i det u-løse”, ”Blaffende rum nænnende alt” og ”Ideale begivenheder” samt fortællingen ”Synet og vennen” (2018) er eksempler på økolitteratur. Disse rummer en anden ømhed end Ørntofts digte og prosa, og ligesom hos Nanna Storr-Hansen er der her en bestræbelse på at lade en sproglig og formmæssig kreativitet spejle den ømhed, der gives udtryk for på indholdsplanet.

Klimakrise kombineret med stor formmæssig kreativitet genfindes i Lars Skinnebachs seneste digtsamling ”TEOTWAWKI” (2018), hvis titel er akronym for ”the end of the world as we know it”.

Tematiseringen af kvindekroppen optager forfatteren Olga Ravn og er det centrale tema for hendes debutdigtsamling ”Jeg æder mig selv som lyng” (2012). Ursula Andkjær Olsens digtbog ”Det 3. årtusindes hjerte” tager også et markant afsæt i kvindekroppen, og i digteren Sofia Handlers debutsamling ”Feberfrihed” er det en angstpræget krop, der er omdrejningspunktet.

I et interview til Forfatterweb nævner Nanna Storr-Hansen selv den danske forfatter Bodil Bech som central inspirationskilde, og bl.a. hendes værkers kredsen om intime følelser kan genfindes i Nanna Storr-Hansens digtning.

Ud over Bodil Bech nævner Nanna Storr-Hansen en lang række forfattere, som hun inspireres af. Listen tæller Morti Vizki, Inger Christensen, Jean Genet, Gertrude Stein, Ursula Andkjær Olsen, Tor Ulven, Penti Saarikoski, Donna Haraway, Franco Bifo Buratti, Anne Carson, Peter Laugesen, Edith Södergran, Kathy Acker, Kirsten Thorup, Jenny Tunedal, Naja Marie Aidt, J.G. Ballard, Mary Shelley, Michel Houellebecq, Simone de Beauvoir, Antonin Artaud, Ida Marie Hede, Ann Jäderlund, Joseph Beuys, Kristian Byskov, Marguerite Duras og Hiromi Îto.

Tematiseringen af klimakrise går på tværs af fag- og skønlitterære forfatterskaber, og i mange skønlitterære tekster er det således muligt at spore en direkte inspiration fra og henvisning til faglitterære tekster. Derfor giver det også god mening, at Nanna Storr-Hansen nævner teoretiker inden for kønsforskning, biologi og teknologi Donna Haraway som en af sine inspirationskilder.

En anden forfatter, der skriver faglitterært om klimakrise, er den amerikanske teoretiker Jane Bennett, som behandler spørgsmålet om menneskets forhold til sine omgivelser i ”Vegetabilt liv og ontosympati” fra 2013 (dansk 2018). Også den amerikanske forfatter, digter, essayist, teoretiker og oversætter Ursula K. Le Guin optages af emnet og giver i sin lille poetik ”Bæreposeteorien om fiktion” fra 1986 (dansk 2017) et bud på en ny måde at fortælle historier på, som forholder sig til den kriseramte situation, verden befinder sig i.

Relaterede forfattere