J.G. Ballard

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2020

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2016

Den britiske forfatter J.G. Ballard har skrevet en række dystopiske science fiction romaner men er også en kontroversiel kultforfatter, hvis hallucinerende og fragmentariske tekster skildrer en moderne virkeligheds fiktionsgullasch. Han er dog mindst lige så kendt for sine selvbiografiske bøger, som bearbejder barndommens traumatiske krigsoplevelser i en japansk fangelejr under 2. Verdenskrig.

Baggrund

James Graham Ballard blev født i den kinesiske by Shanghai i 1930. Han var barn af britiske forældre og tilbragte sin tidlige barndom i den internationale koloni i byen. Han gik på katedralskolen i Shanghai og levede en privilegeret tilværelse indtil udbruddet af den anden kinesisk-japanske krig og siden 2. Verdenskrig. Efter japanernes angreb på den amerikanske Stillehavsflåde ved Pearl Harbor besatte japanerne områderne i Shanghai, hvor de udstationerede udlændinge boede. Ballards familie måtte flygte fra deres hjem, og i foråret 1943 blev den unge James Graham, hans yngre søster og deres forældre interneret i en japansk fangelejr. Familien var i interneringslejren indtil krigens afslutning to år senere. Den brutalitet og død, J.G. Ballard oplevede i fangelejren, fik stor indflydelse på hans liv og forfatterskab. De voldsomme barndomsoplevelser under krigen kom ligeledes til at danne baggrund for forfatterskabets selvbiografiske romaner "Solens rige" og "Kvinden du gav mig", selv om Ballard dog kombinerede det selvbiografiske materiale med fiktive elementer i sine bøger – hovedpersonen i romanerne er f.eks. alene i fangelejren uden sine forældre.

”Han imødeså med glæde luftangrebene; larmen fra Mustangerne, når de fejede over lejren; lugten af olie og kordit; piloternes død. Og også sandsynligheden for at han selv skulle dø. Trods alt, vidste han, at han intet var værd. Han knugede sin latinbog, idet han dirrede af en hemmelig sult, som krigen så ivrigt ville tilfredsstille.”

"Solens rige", s. 159.

Efter krigen flyttede J.G. Ballard til England med sin mor og søster. Efter et år vendte moren og søsteren tilbage til faren i Kina, og James boede herefter hos sine bedsteforældre, når han ikke var på kostskole. I 1949 blev han indskrevet på medicinstudiet på University of Cambridge. Det var hans plan at uddanne sig til psykiater, men efter at have fået trykt en novelle i studentertidsskriftet Varsity droppede Ballard ud af medicinstudiet og begyndte i stedet at studere engelsk litteratur på et universitet i London. Han opgav også disse studier efter blot et år, fortsatte med at skrive ved siden af forskellige småjobs, inden han i 1953 meldte sig til det britiske luftvåben, Royal Air Force, og tog til Canada for at uddanne sig.

Foto: John Lawrence / Ritzau Scanpix

Født
15. november 1930 i Shanghai.
Død
19. april 2009 i London.
Uddannelse
Universitetsstudier i medicin og i engelsk litteratur.
Debut
The Wind from Nowhere, 1961.
Litteraturpriser
Guardian Fiction, 1984. James Tait Black Memorial Prize, 1984. Commonwealth Writer’s Prize, 2001. Golden PEN Award, 2008.
Seneste udgivelse
Verden under vand. (The drowned world, 1962). A Mock book, 2020. Oversætter Niels Erik Wille.
Inspiration
William S. Burroughs og surrealistiske billedkunstnere.

Han vendte dog tilbage til England allerede året efter og giftede sig i 1955 med Helen Mary Matthews. Parret flyttede i 1960 til London-forstaden Shepperton, og J.G. Ballard arbejdede de følgende år for et videnskabeligt tidsskrift, før han i 1961 fik udgivet debutromanen "The Wind from Nowhere", der var skrevet i løbet af en tougers ferie. Han besluttede sig herefter for at forsøge at leve af at være forfatter. Senere samme år udkom hans gennembrudsroman ”Verden under vand” ("The Drowned World").

J.G. Ballards hustru døde pludseligt i 1964 af lungebetændelse, og han var herefter alene om opdragelsen af parrets tre børn James, Fay og Bea. Ballard giftede sig aldrig igen, men et par år efter hustruens død mødte han kvinden Claire Walsh, som han var sammen med resten af sit liv.

Det skabte en del omtale, da J.G. Ballard i 1969 udgav bogen ”Grusomhedsudstillingen” ("The Atrocity Exhibition"), der blev anklaget for obskønitet, og i 1973 den kontroversielle roman "Crash", der satte seksuel lyst sammen med biluheld. Ifølge forfatteren handlede bogen dog ikke kun om begær, der bevæger sig i uforståelige retninger, men i lige så høj grad om den kunstneriske skabelsesproces: "En kunstners forhold til det, han gør, er et mærkeligt forhold. Det er derfor Ballard kan sige, at Crash er mere selvbiografisk end Solens Rige. Det handler om den indre selvbiografi, den indre research." [1]. Da den canadiske filminstruktør David Cronenberg i 1996 filmatiserede "Crash", blev filmen mødt af kritik for sit pornografiske indhold, og lokalstyret i det centrale London forbød, at filmen blev vist i byen. Helt anderledes var modtagelsen af Steven Spielbergs filmatisering af "Solens rige" fra 1987. Både romanen og filmen gav Ballard et langt bredere publikum end hidtil.

J.G. Ballard fik konstateret prostatakræft i 2006. Han døde i London i 2009, 79 år gammel.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

J.G. Ballards forfatterskab er kendetegnet ved en imponerende bredde stilistisk, fortælleteknisk og i forhold til genrer. Der er dog også en række tematikker, som findes gennem meget af forfatterskabet. En af disse tematikker er spørgsmålet om identitet og en skildring af de psykologiske følgevirkninger af teknologiske, sociale og miljømæssige forandringer. Det er en generel tendens i forfatterskabet, at Ballard er optaget af, hvordan ydre forandringer påvirker menneskets indre, mentale konstitution. Ballard viser bl.a., hvordan den enkeltes identitet ikke er en fast størrelse men noget, der kan falde fra hinanden, når de omgivende ydre rammers stabilitet ikke længere kan tages for givet.

Hos Ballard skal dette identitetssammenfald dog ikke kun forstås negativt. I ekstreme situationer synes værkernes figurer også at lære noget om, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Det gælder både for hovedpersonen i et science fiction-univers, hvor verden er ved at gå under, og for et barn der udsættes for den voldsomme forandring at skulle kæmpe for sin overlevelse i en fangelejr. I en science fiction-roman som "Verden under vand", hvor jorden er ved at gå under efter en dramatisk temperaturstigning, forklares konsekvenserne af det ændrede klima på kloden videnskabeligt og nøgternt. Men hos Ballard bliver det skildret med en slags dystopisk modernitet, der også fortæller om hovedpersonens fascination af undergangen, ligesom den nye virkelighed bliver en spejling af de ubevidste drifter.

Ballards selvbiografiske roman "Solens rige" er en fortælling fortalt fra et barns synsvinkel om en drengs oplevelser i en japansk fangelejr – kampen for overlevelse men også den velkendte tryghed, lejren efterhånden kommer til at repræsentere. I efterfølgeren "Kvinden du gav mig" er et vigtigt omdrejningspunkt skildringen af, at overlevelsen har sin pris, og at de voldsomme forandringer i barndommen påvirker jeg-personens identitet og voksentilværelse.

Endelig omhandler en del af forfatterskabet en skildring af, hvordan surreale verdener skabt af den menneskelige indbildningskraft, som teksten selv, måske er mere virkelige end et moderne hverdagslivs gullasch af fiktioner. I den dystopiske kultklassiker "Grusomhedsudstillingen" forener J.G. Ballard store politiske begivenheder og kendisser, forvredne kroppe, vold og død med de umiddelbare oplevelser og sindsstemninger hos en mand, der er ved at blive sindssyg. Det bliver et mareridtsagtigt tekstunivers, hvor det er svært at orientere sig, men som retter opmærksomheden på vigtigheden af at kunne skelne mellem f.eks. fakta og fiktion.

Beslægtede forfatterskaber

En del af J.G. Ballards forfatterskab består af dystopiske science fiction-romaner som f.eks. hans gennembrudsroman "Verden under vand". Andre kendte dystopier er Aldous Huxleys "Brave New World" fra 1932 ("Fagre nye verden"), George Orwells "1984" (1949) og Ray Bradburys "Fahrenheit 451" (1953). Andre fremtrædende britiske science fiction-forfattere i efterkrigstiden er John Wyndham, som bl.a. har skrevet om katastrofale naturforandringer i "The Day of the Triffids" fra 1951 ("Da trifitterne kom"), og Brian W. Aldiss, der bl.a. arbejdede med at tilføje en psykologisk dimension til det traditionelle teknologiunivers, ligesom man ser det hos Ballard.

J.G. Ballards mere eksperimenterende tekster, som man f.eks. finder i bogen "Grusomhedsudstillingen", er blevet sammenlignet med værker af den amerikanske forfatter William S. Burroughs, der tilhører den såkaldte beatgeneration. Burroughs benytter sig i sin gennembrudsroman "Naked Lunch" fra 1959 ("Nøgen frokost") også af en ikke-lineær narrativ fortælleteknik, ligesom Ballard der selv var en stor beundrer af Burroughs’ litteratur. Ikke mindst en bog som "Grusomhedsudstillingen" har gjort Ballard til en kultforfatter, som også har inspireret både forfattere og musikere som bl.a. bandet Joy Division, der i 1980 udgav sangen "Atrocity Exhibition" på albummet "Closer". Radiohead-forsangeren Thom Yorke har ligeledes udtalt, at han er stor fan af J.G. Ballard.

I forbindelse med J.G. Ballards delvist selvbiografiske bøger kan han sammenlignes med andre europæiske forfattere, hvis oplevelser under 2. Verdenskrig har haft stor betydning for deres forfatterskab, og som trækker på deres egne oplevelser i fange- eller udryddelseslejre i deres værker. Det kunne f.eks. være italienske Primo Levis "Hvis dette er et menneske" (1947) eller ungarske Imre Kertész' "De skæbneløse" (1975).