”Apokalypse. Og mens jeg går rundt her rungende. Føres jeg tilbage til min barndom/
Følgende: min mor som/
trak i min penis for hurtigt at stimulere interpersonel
aktivitet/
i drønende fart et kumulativt sammenspil/
stod tidligt overfor mig. Glinsende nøgen med alle fem steder uden kropsbehåring og skinnende efter hendes lange lange bade på altanen. (…) Hendes borgernavn var Margaret. Mens jeg lå i sengen: Krybben om jeg så må sige. Betragtede jeg. min mor var født i byen Biluheld.”
”Grusomhedsudstillingen”, s. 37.
”Grusomhedsudstillingen” består af fem dele. I første del er jeget og hans elskede Camus strandet på en ø; vi har lige passeret 2019, og krigen er lige begyndt. Der er også den kvindelige Dean. Øen er befolket af sære monstre med hudvinger, og de æder ham, ”inddeler ham i portioner. Som hos slagteren: At hænge der/ i dyrets sted.” (s. 21). Skriften består mest af små tætte forløb, hvor det snarere er sproglig intensitet og vildskab, der får lov til at styre, end det er et udfoldet narrativ.
I bogens anden del ”Noter til et mentalt sammenbrud – en klodset familieskitse” følger vi det måske samme jeg tilbage i et flashback til hans opvækst i byen Biluheld, hvor vi også får moren MAMA eller Margarets historie. Hendes hund Cayenne er vigtig for historien, den står f.eks. og vogter over hendes sygeseng mens ”pelsen hiver i dens kød.” Den hundeelskende filosof Donna Haraway citeres også for sit slogan om at blive som en hund: ”Run fast, bite hard!” (s. 65).
Temaet om den voldelige seksualitet går igen, og Margaret kan f.eks. lægge sig i en motorvej-bred seng sammen med TT, der altså har samme navn som Ford-modellen.
Sidste kapitel af bogen hedder ”Hvorfor jeg gerne vil kneppe Barack Obama – et uddrag.” Det er løftet direkte fra Ballard, bare med Reagan erstattet af Obama. Det er det mest absurde, men også det sjoveste af kapitlerne, og netop humoren er meget sigende for Glenn Christians forfatterskab. Det er syret og ofte sjovt.
Glenn Christian
Glenn Christian har udgivet fjorten bøger, og har i den bevægelse, man må læse forfatterskabet som, bevæget sig længere og længere ud på et sprogligt overdrev. Han skriver vilde, syrede landskaber ...
Læs hele forfatterportrættet