Glenn Christian

Genrer og tematikker

Siden Glenn Christians første bog har der været noget sprængt i Christians syntaks, ikke altid, men som tiden er gået, er det kun blevet vildere. Den eksploderede syntaks hænger direkte sammen med en anden ting, der har været på færde igennem størstedelen af Christians forfatterskab, nemlig det splittede subjekt. Poesien har ofte set sådan ud, at den har et jeg, og ofte henvender sig til et du. I Glenn Christians digte er udsigelsespunktet flagrende. Når der er et jeg, er det et jeg, som er virkelig svært at få hold på: hvem er det, og endda hvad er det. Der er ofte tale om væsener, mærkelige kroppe, som er i en eller anden form for ekstremt påvirket tilstand. Det kan være af sygdom, men det kan også bare være vild forandring. Så har et væsen vinger, så bliver det til en hund. Ja, der er faktisk enormt mange dyr med i Glenn Christians forfatterskab, hvilket også peger på en underliggende filosofisk strømning i hans værk, nemlig det økologiske perspektiv. Naturen skal hos Glenn Christian forstås som et stort vildt univers, hvor alt muligt kan ske, og ofte er de væsener, der befolker hans bøger, prisgivet et eller andet ekstremt miljø. De er påvirkede. Det har at gøre med en fornyet filosofisk interesse for materialitet, hvor kød og krop og omverden er sammenvævede størrelser, og det er svært at isolere det enkelte individ fra dets påvirkninger.

Glenn Christian skriver ofte på filosofisk materiale. Det betyder ikke, at man skal kende filosofien, men det betyder, at der ligger et stort tankeunivers og boltrer sig i den vilde skrift, som man altid finder i hans bøger.

Særligt Christians senere bøger har et mellemværende med billedkunsten, forstået på den måde, at værkerne tit kan ses som en fortløbende praksis, og at forfatterskabet ikke så meget består af punkter i form af selvindeholdte bøger, men snarere må læses som en bevægelse. Christian har også skrevet fra bl.a. billedkunstneren Ovartacis perspektiv.

Beslægtede forfatterskaber

Glenn Christians skrift er virkelig særegen. Den ligner ikke nogen andres. Men det store arbejde med udsigelsespunkt og henvendelse kan minde om digteren Anders Abildgaard. Godt nok ligner de to digteres skrift ikke hinanden på nogen måde, men det grundlæggende arbejde med poesiens positioner har de til fælles. Anders Abildgaard arbejder mest radikalt med det i sine seneste to bøger ”Din fjendes fest” (2013) og ”Ibis” (2016). I den seneste finder man et vi, som måske er nogle blodige spøgelser, der hviler sig under et træ, men også er en meget omformelig størrelse, som i et forbandelsesskrift gang på gang ønsker et dus udslettelse på helt vilde måder.

Det økologiske aspekt af Glenn Christians forfatterskab, den vilde materialisme og i det hele taget den sproglige vildskab kan man finde en pendant til i Ida Marie Hedes forfatterskab. Måske især i hendes bog ”Det kemiske bryllup” (2013) og senest i ”Bedårende” (2017). I ”Det kemiske bryllup” skriver Hede ovenpå den britiske industrialmusiker Genesis P-Orridges biografi, og lader inspireret deraf to tvillinger blive født af en højtaler. Spekulativ materialisme kunne man kalde det, når Hede sætter spørgsmålstegn ved det levendes betingelser, og det er nogle af de spørgsmål, som udgør slægtskabet imellem hende og Glenn Christian.

I den forbindelse kan også nævnes Lars Skinnebach. I nogle af hans tidlige bøger kan man finde nogle ekstremt aggressive sætninger, som kan minde lidt om nogle af de mest ophidsede sætninger i Glenn Christians bøger. Men også økofilosofien har de to tilfælles, selvom de arbejder med den på meget forskellige måder. Hos Skinnebach kan man måske tale om en virkelig fordøjet filosofi, når han med sin shamanistiske metode skriver økodigte i ”Øvelser og rituelle tekster” (2011). Glenn Christians værk er mere iltert, direkte og voldsomt, og citater fra filosoffer og billedkunstnere og andre forfattere kan sagtens bare få lov til at stå i hans forfatterskab.

Det høje sproglige tempo kan også til tider minde om en anden økodigter, nemlig Theis Ørntoft, som i ”Digte 2014” også har vildt høj fart i sproget.

Relaterede forfattere