Anders Abildgaard

Genrer og tematikker

Abildgaard skriver en poesi, der gerne udfordrer vores tanker om, hvad poesi er, og hvordan det ser ud. Hvis man er vant til at tænke poesi som værende en stram form, så udfordrer de løsere tekster, der findes i især Sætninger og Kære venner, i den grad den forståelse. Man kan tænke på det, som en forfatter, der er fri af genre, men man kan også tænke på det som en udvidelse af det poetiske. Der arbejdes med tempo og rytme på et makroplan, lige så meget som der gør på et sætningsniveau. Det er simpelthen en poetisk organisering af stoffet mere end det er stramt metriske former, man møder hos Anders Abildgaard.

Abildgaard har en forkærlighed for oplistningen og katalogformatet, i det hele taget for skriftlige former, der giver en frihed til at kunne tage store spring i tid og rum. Inspirationen fra film gør sig gældende i hele forfatterskabet, fordi man inden for film kan foretage store spring uden at sætte seeren af. Listen fungerer også på den måde, man forstår som læser, at der foregår en opremsning, og kan acceptere store spring. Nogle gange bliver oplistningen til en regulær ophobning. Sådan gør det sig gældende for Ibis, der tager form som et langdigt og fungerer som et katalog af ubehageligheder, en strømmende forbandelse af et unavngivet du. Den tager udgangspunkt i et forlæg af den oldgræske forfatter Ovid af samme navn. Arbejdet med forlæg og citater er sigende for hele forfatterskabet. Både navngivne citater og skjulte citater optræder ofte i Abildgaards forfatterskab, og i Din fjendes fest er hele anden del af bogen viet til en oversættelse af den tyske filosof Ludvig Wittgensteins dagbøger. Rammerne for, hvad en bog kan indeholde, bliver på den måde skubbet til i Abildgaards forfatterskab. Det er eksperimentel poesi i den mest grundlæggende betydning; at der bliver eksperimenteret med, hvad litteratur og poesi er. Hele forfatterskabet tager form som sproglige undersøgelser. Hvad sker der med sproget, når man vier det vreden og til ondskaben som i Ibis. Hvad sker der med sproget, når man ikke kan læse efter faste individer, som i Din fjendes fest.

Beslægtede forfatterskaber

Anders Abildgaards forfatterskab er ét af de forfatterskaber, der på trods af sin kvalitet aldrig har fået den store opmærksomhed. Han placerer sig inden for en generation af forfattere, der er blevet voksne i løbet af 00’erne, hvor opmærksomheden omkring ny dansk litteratur, ikke var, hvad den er for tiden.

Det utroligt omhyggelige sætningsarbejde, gør ham desuden til en nær kollega med en del af de forfattere. Man kan nævne Majse Aymo-Boot, der med sine fire bøger, Venner og bekendte, Ødelæggelsen 1-11, Spørgsmålene og Over os hænger en vidunderlig sol, også har et ikke specielt omfangsrigt men utroligt godt forfatterskab bag sig, der også kan siges at opføre sig som sproglige undersøgelser. En anden man kan nævne er forfatteren og oversætteren René Jean Jensen. Han har to bøger, Jeg har planlagt at dagdrømme og Om april i maj, og utallige oversættelser bag sig, bl.a. af store tyske forfattere som Thomas Bernhard og Robert Walser. Fælles for Abildgaard og Jensen er et arbejde med det mere luftige sprog, det sprog der ikke umiddelbart kendes som poetisk i forstanden billedrigt og metrisk stramt, men i stedet vægter bevægelighed og luftighed i sætningerne.

Det er også nødvendigt at nævne den svenske digter, dramatiker og forfatter Stig Larsson, hvis værk Natta de mina Abildgaard har oversat til dansk med titlen Godnat til mine kære. I den bog går Larsson langt ud i nogle ubehagelige fantasier, og sproget er hele tiden hakkende, stammende og selvkorrigerende. Det er tydeligt at spore inspirationen fra Larsson i Abildgaards to første bøger.

Også den danske Peter Seeberg bør nævnes som en inspiration, særligt de sene af hans bøger, der består af mere eksperimentelle prosastykker, som f.eks. Rejsen til Ribe.

Relaterede forfattere