”Et hav af tænder. En lygte i det hav. Dyrs tanker, mens de bader i det hav. Kitte vil være på vej op ad trappen. Kitte vil være på vej ned af trappen. Der sendes kærlige hilsener; hestene ligger i sofaen og slikker sol. Vi har alle de ting, vi har brug for. Maskinen skærer frugt. Man vi have dårlig, varm ånde og stå i badet (= man har et hjerte i munden). Kød elsker at blive spist. Kød elsker at blive stjålet. Vi stjæler det, vi kan komme af sted med at stjæle. Vi er selv kød, vi vil slagtes.”
”Din fjendes fest”, s. 41.
Første del af bogen er udgjort af to suiter, der er sat op med ofte korte sætninger og meget luft imellem linjerne, og to der er sat op som blokke. Teksterne inden for de suiter opfører sig ikke radikalt væsensforskelligt, men de forskellige opsætninger gør alligevel noget for den måde, man læser teksterne på. Fælles for dem er, at der ofte arbejdes med meget stor afstand fra én sætning til en anden. Det bliver en filmisk skrift, der lader sig inspirere af jump cut-metoden fra film. Det giver teksten en enormt stor bevægelighed. Når der så opstår forløb i teksterne, er det lidt som at trække vejret på en løbetur, beroligende.
Anden del af Din fjendes fest består af et oversat uddrag af den tyske filosof Ludwig Wittgensteins dagbøger fra 1930. Udover at det er spændende, at en digtsamling inkluderer oversættelse i sit udtryk, ligesom Abildgaard gjorde det i Kære venner, kommer det også til at handle om bogens forhold til henvendelse. Hvor første del af bogen forstyrrer forståelsen af henvendelsen i afsenderforstanden, er det modtageren der her bliver mærkelig. For der er jo noget mærkeligt i at læse andre folks dagbøger, mærkeligt og spændende, fordi man egentlig ikke er inviteret indenfor.
Anders Abildgaard
Den danske digter Anders Abildgaard kandiderer til prisen om at være den bedste digter, som færrest læser. Siden debuten Sætninger (2006) er det blevet til fire bøger i alt. Senest udkommet er Ibis...
Læs hele forfatterportrættet
