René Jean Jensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., august 2019

René Jean Jensen er en slags sætningernes mester. Siden debuten i 2001 med den lille bog ”Opvågningsbog” er der kommet to bøger, begge i 2010, og i august 2019 udkom ”I nat bar jeg Caligula”. Jean Jensens bøger bærer præg af at være skrevet over lang tid. Sætningerne er fintslebne små krystaller, og kompositionen afsøger mange forskellige afsenderforhold. Ofte handler digtene om at slippe væk fra sig selv, men ikke helt. Der er udsyrede drømmepassager og et nærsyn på hverdagen, der næsten gør hverdagen til det mest syrede af alt. Jean Jensen formår også at have poetiktanker om selve litteraturen vævet ind i sin skrift, og ikke som et metalag.

Baggrund

René Jean Jensen er født d 17. maj 1971 i Hedensted. Han har gået på gymnasiet i Vejle, studeret Litteraturhistorie og Film- og Medievidenskab på universitetet i Aarhus og København, og fra 1997-1999 gik han på Forfatterskolen. Her mødte han bl.a. vennerne Majse Aymo-Boot, Pejk Malinovski, Martin Larsen og Peter Højrup, og sammen med dem overtog han fra blandt andre sin lærer, forfatteren Per Aage Brandt, nøglerne til et kælderlokale på Gothersgade og en kuffert fuld af regnskaber; det var forlaget Basilisk. Siden har Jean Jensen været redaktør på forlaget og har oversat bøger af en lang række forfattere, primært tysksprogede som den schweiziske Robert Walser og den østrigske Thomas Bernhard. Men også den amerikanske digter Kenneth Koch og den svenske digter Ola Julén har Jean Jensen oversat, begge sammen med Pejk Malinovski.

”Så en ost på nettet, der hed Stinkende Biskop. Dagens halehæng, det er mig. Gastromalaci – mavesækkens opløsning efter dødens indtræden. Hver gang han sagde eller skrev den slags, følte han sig mere livskraftig, som om han var trådt ind i de hæmningsløst sandhedssøgende og inter-under-tæppet-fejendes midte. Men det var bare blår.”

”Om april, i maj”, s. 67.

I 2001 udgav René Jean Jensen sin første bog, ”Opvågningsbog”, som kom som en del af en serie af B-16-bøger, små bøger af danske og internationale forfattere.

Foto: Les Kaner / Gyldendal

Født
17. maj 1971, Hedensted.
Uddannelse
Forfatterskolen 1997-1999. Litteraturhistorie på Aarhus Universitet, Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.
Debut
Opvågningsbog. Basilisk, 2001.
Litteraturpriser
Albertineprisen, 2011. Strungeprisen, 2012.
Seneste udgivelse
Den anden, den tredje, mig. Gyldendal, 2026.
Inspiration
Peter Waterhouse, Morti Vizki, Robert Walser.

Jean Jensen arbejdede i seks år på Krydsordsforlaget, hvor han opdaterede databasen over ordpar, og der var den sproglige pertentlighed en dyd, for stavefejl var en dødssynd, og glæden ved at finde underlige ord, ved at udvide ordforrådet med franske floder og underlige ordspil, var stor. I 2010 udgav René Jean Jensen to bøger, prosasamlingen ”Om april, i maj” og ”Jeg har planlagt at dagdrømme”. Den sidste vandt han Strungeprisen for i 2012.

Jean Jensen har også arbejdet som kritiker og skrevet anmeldelser i bl.a. Dagbladet Information og oversættelser og andre bidrag til tidsskrifter som Kritik, Den blå port, Ildfisken og Banana Split.

Han har også været en flittig blogger og var bl.a. med til at starte blogkollektivet Promenaden. Selv har han haft Myrebloggen, Evighedsbloggen og Repeat (1000 sange), som stadig er aktiv.

I dag arbejder René Jean Jensen deltid som havemand på en tekstilskole i Holte, hvor han også bor sammen med sin kone og sine to børn. Han seneste bog, ”I nat bar jeg Caligula,” er udkommet i august 2019.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: René Jean Jensen og Martin Larsen læser op, Hvedekorn, 2015.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I et interview i radioprogrammet ”Skønlitteratur på P1” har René Jean Jensen fortalt om, hvordan han med ”I nat bar jeg Caligula” har arbejdet med sin skrift som en langsom ophobningsproces. Dagbøger, drømme, strøtanker, læsenotater, osv. der langsomt hober sig op i mange forskellige notesbøger for til sidst at blive skrevet ind i et dokument. Derefter opstår et organiseringsarbejde, hvor de enkelte linjer eller tekststykker isoleres fra hinanden for så at blive matchet på ny. For at finde ud hvad der giver teksterne liv, hvad der giver spænding til hinanden. ”Det forbinder det at skrive med det at læse,” siger Jean Jensen selv (Skønlitteratur på P1: På et gyngende grundlag. P1, 2019-08-17).

Det kommer ud over litteraturens jegproblem, fordi det fjerner de enkelte udsagn fra ham selv som udsiger, men er stadig næsten hjemsøgt af det personlige. Det udfordrer ens måde at læse på, fordi man gerne vil have, at en tekst har et konsistent jeg. Her får læseren i stedet for et jeg, der er strukket ud. Teksterne har forløb, men ikke et konventionelt forhold til fortælling. I det hele taget synes der at være en skepsis over for al vanetænkning omkring litteratur. Det betyder altså også, at der kan være et element af kritik i Jean Jensens skrift. Men det er også sigende, at det ikke er kritik som formuleres entydigt. Det er snarere en kritisk tilgang til litteraturen, som sådan, der lægger til grund for Jean Jensens praksis. Kritikken mod vanetænkning omkring litteratur er vævet ind i litteraturen selv. I poesien er en af disse vanetækninger den centrallyriske digtning, altså hvor et jeg placerer sig selv i nogle omgivelser og giver sig til at beskrive dem, ydre omgivelser blandet med det det centrale perspektiv og indre oplevelser.

René Jean Jensens poesi lægger sig i en tradition af en mere polyfon poesi, altså hvor man giver plads til flere stemmer. Ikke fordi der er karakterer eller et væld af citater i Jean Jensens poesi. Snarere er det, som om han strækker jeget ud, viser så mange forskellige sider af et jeg, at det næsten opleves som forskellige stemmer, der taler.

Beslægtede forfatterskaber

René Jean Jensen har som sagt været en del af redaktionen på forlaget Basilisk i mange år. Det er et forlag, som er drevet af en gruppe forfattere, der også er venner, og selvom de arbejder på mange forskellige måder, har de dog stadig meget tilfælles.

Majse Aymo-Boot er en anden af de helt store sætningsmestre i dansk litteratur i disse år. Ligesom Jean Jensen er der altid en helt vild opmærksomhed i hendes sætninger, der kan gøre en helt svimmel. Det gælder både i hendes tidlige korte bøger, ”Ødelæggelser 1-11” (2009) og ”Spørgsmålene” (2012), men også i hendes roman ”Over os hænger en vidunderlig sol” (2014). I den er jeget, i hvert fald til at starte med, et barn, der går skole. Men det er lige så meget skolen som institution, der taler igennem ham, han bliver underligt kimæreagtig og kan ikke fastholdes i en identitet, men bliver en form for kategori, der taler. Ligesom hos Jean Jensen er der også virkelig meget humor i Aymo-Boots bøger.

Martin Larsen har skrevet mange konceptuelle værker, det vil sige bøger, hvor der er en eller flere bærende ideer og regler for værket. ”Svanesøsonetterne” fra 2004 består af en papæske med sammenkrøllede og ufuldendte sonetter. I ”Noter til det mere perfekte liv” (2009) er hvert digt skrevet i tidsrummet mellem metrostationer. Hver linje i ”Hvis jeg var kunstner” (2010) starter med de ord. ”Parasitsonetterne” (2017) er en bog, hvor der udvikles på matematiske fraktalmodeller på baggrund af Inger Christensens ”Sommerfugledalen”. Alle værkerne stiller nogle grundlæggende spørgsmål til, hvordan litteratur kan se ud.

Pejk Malinovski arbejder i sine bøger også konceptuelt, både i ”Den store danske drømmebog” (2010), hvor der skrives med hjælp fra googlesøgninger om drømme, og i ”Digterne” (2016).

Peter Højrup er mere klassisk prosaist, men med et fokus på stil, der kan minde om Jean Jensens. Højrup er også tydeligt inspireret af den østrigske forfatter Thomas Bernhard, som Jean Jensen har oversat.