BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket
Emneord:

    Om april, i maj

    René Jean Jensen

    199 sider, ill.Udgivet: 2010

    Lån på biblioteket
      Hovedforfatter
      • Andreas Eckhardt Læssøe
        cand.mag., august 2019

      Intro

      ”Om april, i maj” (2010) ligner ligesom ”Opvågningsbog” en prosabog, og mange af teksterne ligner prosa på siden, men de opfører sig ikke særligt fortællende. René Jean Jensens bog består af 200 siders korte tekster, hvoraf nogle kun er en enkelt side og andre spænder over 10 15 sider. Kun den sidste af bogens tekster skiller sig for alvor ud ved at ligne et essay, en person har skrevet om ørkenlitteratur, men en hurtig googlesøgning af de citerede værker afslører det hurtigt som fiktion. Det fiktive essay skrider da også ud i nogle gedigent underlige omveje, når det f.eks. ender i en reportage om ”Canadian Beaver Licking Contest” – en konkurrence i at slikke fisse, som en ligeledes hurtig søgning viser sig har fundet sted på ørkenfestivalen Burning Man i mange år. Ind og ud af virkeligheden, og hvad er egentlig mest mærkeligt, at det har fundet sted i virkeligheden, eller at det ikke har?

      ”At purre op i sønnens svedige hår. At sidde og tænke over, hvor let sentimentaliteten åbenbart sniger sig ind og overtager ethvert tilløb til lykke i sprog. Det er en udfordring, man måske kunne tage op, på trods af at den naturligvis stiller den lykkelige i et undertiden fornedrende lys: så meget i nogets magt. Vågnelyde ikke bare fra mennesker. Det slidstærke i ikke at kunne huske.”

      ”Om april, i maj”, s. 8.

      Der bliver i det hele taget leget med det syrede, som når en tekst kan starte sådan her: ”Så en ost/ på nettet, der hed Stinkende Biskop.” (s. 67). Det virker både helt reelt og ekstremt underligt på samme tid. Eller når teksten Bankbesøg indebærer en tur på toilettet, hvor en person, der viser sig at være bankdirektøren, spiller en version af den franske nationalsang Marseillaisen på sin bukselynlås.

      Det almindelige kan hele tiden skride over i det drømte, det fuldstændigt underlige og vildt morsomme. Men der er også spor af egentlig essayistik og poetik i bogen, som når beskrivelsen af, hvad der virker som en dejlig dag i måske et sommerhus, får stemmen i bogen til at spørge sig selv, hvorfor ansatsen til lykke altid bliver til sentimentalitet, når man skriver om det. Sproget og litteraturen bliver ikke taget for givet, teksterne kan ofte læses som et spørgsmål til eller en undersøgelse af selve det at skrive, til selve det at have et selv. Der bliver set med skepsis på det talende individ, der kan hæve sig fra sine omgivelser og betragte og beskrive dem med autoritet. Men det er ikke et tankeunivers, der ligger uden for teksterne, snarere er det indlejret i dem.

      René Jean Jensen

      René Jean Jensen er en slags sætningernes mester. Siden debuten i 2001 med den lille bog ”Opvågningsbog” er der kommet to bøger, begge i 2010, og i august 2019 udkom ”I nat bar jeg Caligula”. Jean ...

      Læs hele forfatterportrættet

      Opdag andre bøger