- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., august 2019
Intro
Caligula hed en romersk kejser, der levede fra 12 41 e.Kr. Hans regeringstid er i eftertiden blevet skildret som et stort hedonistisk orgie af ødselhed, bl.a. i den erotiske kultklassikerfilm ”Caligula” af Tinto Brass. I det digt, der har givet titel til René Jean Jensens bog, ”I nat bar jeg Caligula” (2019), er Caligula et ”let og velduftende barn.” Det er ikke, fordi det apollinske, spartanske og dionysiske, frådsende virker som et meningsfuldt modsætningspar at læse denne bog med. På den anden side er der noget paradoksalt i, at denne kejser af overflod og grænseoverskridende opførsel beskrives som et barn, selvom han selvfølgelig ligesom alle andre også har været et, måske endda velduftende, barn. Denne bevægelse imellem det sandsynlige og alligevel paradoksale, alle de indvendinger og tanker, denne meget lille drøm kan vække, er typisk for Jean Jensens forfatterskab og også for denne bog.
