BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket

I nat bar jeg Caligula

René Jean Jensen

131 siderUdgivet: 2019

Lån på biblioteket
    Hovedforfatter
    • Andreas Eckhardt Læssøe
      cand.mag., august 2019

    Intro

    Caligula hed en romersk kejser, der levede fra 12 41 e.Kr. Hans regeringstid er i eftertiden blevet skildret som et stort hedonistisk orgie af ødselhed, bl.a. i den erotiske kultklassikerfilm ”Caligula” af Tinto Brass. I det digt, der har givet titel til René Jean Jensens bog, ”I nat bar jeg Caligula” (2019), er Caligula et ”let og velduftende barn.” Det er ikke, fordi det apollinske, spartanske og dionysiske, frådsende virker som et meningsfuldt modsætningspar at læse denne bog med. På den anden side er der noget paradoksalt i, at denne kejser af overflod og grænseoverskridende opførsel beskrives som et barn, selvom han selvfølgelig ligesom alle andre også har været et, måske endda velduftende, barn. Denne bevægelse imellem det sandsynlige og alligevel paradoksale, alle de indvendinger og tanker, denne meget lille drøm kan vække, er typisk for Jean Jensens forfatterskab og også for denne bog.

    ӌh, der er post fra Selvplyndrervej

    fuld af bullenskab, et bejdsesind

    gned citron i ansigtet for at leve bedre

    fællesskaberne aldrig dionysiske nok

    men revisoren vil have sex for sin ydelse

    og døse gyldent derefter

    se sig selv som en, der bringer ubekvemme sandheder frem i lyset

    og ikke selv lytter til dem

    i lattefarvede lædersko

    kan ikke kysse overbevisende indefra

    det her alibinærvær”

    ”I nat bar jeg Caligula”, s 16.

    Ligesom i de foregående bøger er der et vedblivende arbejde med at destabilisere både beskrivelsen og henvendelsen, såvel som selve ideen om at have et selv, i denne bog. Strategierne ligner dem, man som læser har mødt før i Jean Jensens bøger. Der krydsklippes imellem det drømte, udsyrede og det almindelige, realistiske. Alligevel er det, som om der er faldet en anelse mere ro over teksterne. De er ofte kortere, stritter ikke helt så voldsomt imod ens læsning, og de har simpelthen ofte noget på hjerte. Ofte handler de om modløshed og viljeløshed, om desillusion, når et kort digt f.eks. begynder: ”nostalgi i nuet efter nuet” og slutter ”hvordan man går i en retning/ ved ikke at gøre noget.” (s. 17).

    Bogen slutter med en vægelsindet afsked, hvor der alligevel er en lille oplevelse af at give sig hen til noget: ”står i nuets stilstand og siger/ hej, alle levkøjer/ fordi nuet er mægtigst/ oplever det som en måde at sige farvel på,/ selvom jeg ikke går” (s. 130). Måske er det både blomsterne og mismodet, der siges farvel til. I hvert fald er det, som om denne bog er den af Jean Jensens bøger, som engang i mellem tillader sig at hvile i noget, man kunne kalde skønhed.

    René Jean Jensen

    René Jean Jensen er en slags sætningernes mester. Siden debuten i 2001 med den lille bog ”Opvågningsbog” er der kommet to bøger, begge i 2010, og i august 2019 udkom ”I nat bar jeg Caligula”. Jean ...

    Læs hele forfatterportrættet

    Opdag andre bøger