- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., august 2023
- Helle Eegcand.mag., 2010
Intro
I indledningen til ”Parasitsonetterne” (2016) skriver Martin Larsen om at stå som dreng og kigge ud på nattehimmelen og med en dyb og svimlende følelse i kroppen forestille sig det uendelige verdensrum. Det er umuligt at forestille sig det uendelige, men det er også umuligt at forestille sig, at universet er endeligt, fordi det så betyder, at der er en grænse og altså noget udenfor, på den anden side. Men når man ikke kan forestille sig det, kan man skrive om det, og på den måde viser sproget sig som noget andet end forestillingsevnen. Den anden erfaring af det uendelige kommer fra matematikkens verden og handler om, at der ikke bare findes uendeligt høje tal: ”man kan også dykke uendeligt dybt ned mellem stadig mindre Δx’er”. (s. 8.) Og egentlig er bogen lige præcis spændt ud mellem de to ting, den drengede forundring og den voksne nørdede undring.
