”Han [Gamaliel] var overbevist om, at han ville komme galt af sted og komme til at gøre noget dumt. Han havde aldrig været god til noget, og hans søsters svada for et øjeblik siden var kun den seneste af en lang liste over mislykkede øjeblikke.”
Robin Jarvis: “Torntroldene fra Hagwood”, side 19.
Fiflingen Gamaliel er hovedperson i trilogiens første del, selvom han ikke ligefrem er den mest populære fifling i skoven. Han er lidt for trind, kan ikke finde ud af at fifle, er drøn usikker på sig selv, og så bliver han selvfølgelig mobbet – både af sin søster Kernella og af de fleste andre fiflinge. Selv hans skolelærer i fiflingekunsten, Mester Gibble, er konstant efter ham. Men da de små fiflinge pludselig bliver centrum for opmærksomhed fra nogle af skovens onde kræfter, træder Gamaliel i karakter.
Skovens onde kræfter styres af Hendes Nåde af Hulehøj, som er på jagt efter en tyv, der har stjålet hendes dyrebareste eje. Til at hjælpe sig har hun hidkaldt de rædselsvækkende, blodelskende og skruppelløse torntrolde, der er stort set umulige at få bugt med. Gode råd er dyre for de små fiflinger, men da Gamaliel på forunderlig vis får fiflet sig til en blanding af en mus, en hare og et pindsvin, er han både hurtig og et effektivt våben imod de store frygtindgydende væsener. Da hans søster samtidig formår at holde hovedet koldt og tænde ild til et af uhyrerne, er styrkeforholdet endelig vendt – både imellem fiflinger og torntrolle, og mellem de to unge fiflingesøskende. For denne omgang i hvert fald.
Robin Jarvis
Robin Jarvis’ karakterer er både dyr som fabeldyr og mennesker som hekse. For eksempel er fiflingerne hovedkarakterer i trilogien om torntroldene fra Hagwood. Det er små, nøjsomme dyr, der har den ...
Læs hele forfatterportrættet
