Med udgivelsen af romanen ”Adam i Paradis” (2021) begav Rakel Haslund Gjerrild sig ind i den exofiktive genre, hvor biografi flettes sammen med fiktion, således at der digtes videre på en virkelig persons liv. I ”Adam i Paradis” er den pågældende person kunstmaleren Kristian Zahrtmann (1843 1917).
”Kom her, tag nu min arm, siger Hjalmar, nøgen og allerede halvtør i eftermiddagslyset. Han hjælper mig op på bredden, før han selv springer i vandet igen, ned til drengene.”
”Adam i Paradis”, s. 76.
Romanen begynder, da Zahrtmann en varm sommerdag i 1913 stiger ombord på toget i Kalundborg. Toget er fyldt med soldater, og i den svedende forsamling spotter Zahrtmann pludselig sin ’Adam’. Den anerkendte 70-årige maler er ved at konstruere et kontroversielt maleri af Adam i Paradisets have; nøgen, ventende og med et udfordrende blik, men han mangler en model, der kan sidde som den afklædte Adam.
Læseren følger Zahrtmann rundt i intellektuelle kredse, hvor bl.a. forfatteren Herman Bang (1857-1912) og litteraten Georg Brandes (1842-1927) færdes, og Rakel Haslund-Gjerrilds gendigtning placerer den anerkendte maler i – på daværende tidspunkt kontroversielle – antydede homoseksuelle forbindelser. Især en af Zahrtmanns modeller, Hjalmar Sørensen, som kaldes for den ”(…) smukkeste mand, verden nogensinde har set” (s. 30), får en central plads i kraft af både sin seksualitet og sin rolle i sædelighedsfejden.
I Den store Sædelighedsfejde, der fejede gennem landet fra 1880’erne til starten af 1900-tallet, blev hundredvis af mænd, der ofte var unge mandlige prostituerede, forhørt om deres homoseksuelle relationer. Mange blev dømt for ”Omgængelse mod Naturen.” Rakel Haslund-Gjerrild bruger undervejs i romanen en række avisudklip, der rapporterer om retssagerne, hvor homoseksuelle sad på anklagebænken pga. deres seksualitet og ”Syg Elskov” (s. 57), samt bilag med straffelovens formuleringer om at have indgået i ”uteerligt Forhold” (s. 33).
Historien om de sidste tre år i Kristian Zahrtmanns liv er skrevet med maleriske beskrivelser og med en sørgmodig og længselsfuld tone, for selvom Zahrtmann i sin samtid er et ikon på Studieskolen for Frie Kunstnere i Danmark og er verdenskendt for sine farverige billeder, så føler han selv, at storhedstiden er forbi – og han føler sig udtjent og ”(…) mat som gammelt guld” (s. 262). ”Adam i Paradis” slutter i 1917, da Kristian Zahrtmann dør. Romanen er skrevet på baggrund af research i bl.a. Rigsarkivet samt Kristian Zahrtmanns egne breve.
Tag med Rakel Haslund-Gjerrild tilbage til 1913. Lindhardt og Ringhof, 2021.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Rakel Haslund-Gjerrild
Samme dag, som Danmark lukkede ned på grund af coronapandemien, udgav Rakel Haslund Gjerrild sin anden bog. I den poetiske og postapokalyptiske ”Alle himlens fugle” (2020) er en pige det sidste lev...
