Rakel Haslund-Gjerrild

Emneord:

Senest opdateret

Anna Møller
cand.mag., december 2021

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., maj 2020

Samme dag, som Danmark lukkede ned på grund af coronapandemien, udgav Rakel Haslund Gjerrild sin anden bog. I den poetiske og postapokalyptiske ”Alle himlens fugle” (2020) er en pige det sidste levende menneske tilbage i en oversvømmet verden, og mens hendes sprog langsomt forsvinder, lever naturen uforfærdet videre. Netop naturens mytiske kraft er et gennemgående tema i Rakel Haslund Gjerrilds forfatterskab, lige fra debuten ”Øer” til den dystopiske ”Alle himlens fugle”, der udløste Michael Strunge prisen 2020. Forfatterens bornholmske opvækst ses bl.a. i havets store betydning i hendes bøger – og i romanen ”Adam i Paradis” om den bornholmskfødte kunstmaler Kristian Zahrtmann. I ”Adam i Paradis” udfoldes en historisk skikkelses liv ved hjælp af fiktionens levende virkemidler, og bogen er et nedslag i tiden omkring 1913 – i sædelighedsfejdens sidste lange strøg.

Baggrund

Baggrund

”Der er en rød kløft imellem os. Hver linje i hans krop skærer rifter i øjet. Han spreder lårene et hårstrå, men når han trækker vejret ind igen, trækker han ikke lårene med sig, de bliver der – en anelse mere spredte. Paradiset siger: Kom og sæt dig i mit skød. Jeg lader øjet røre det hele.”

”Adam i Paradis”, s. 226.

Rakel Haslund-Gjerrild blev født 1. september 1988 i Roskilde som ældste barn af Henriette og Bjørn Haslund-Gjerrild, og hun fik siden tre yngre søskende. Gennem syv generationer har hendes familie været baptister, og hendes farmor og farfar var missionærer i Rwanda og Burundi, hvor Rakel Haslund-Gjerrilds far blev født*. ”Den familiebaggrund har formodentlig givet mig en følsomhed og sympati for eksistenser, der lever på kant med det normale,”* siger hun selv [2]. Familien flyttede til Nexø på Bornholm, da hun var syv år, og her voksede Rakel Haslund-Gjerrild op ved havet, et par huse fra Martin Andersen Nexøs (1869-1954) barndomshjem.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
1. september 1988 i Roskilde. Opvokset på Bornholm.
Uddannelse
Bachelor i Litteraturvidenskab, 2015. Bachelor i Kinastudier, 2016. Kandidatgrad i Kinastudier fra Københavns Universitet, 2019.
Debut
Øer. Kronstork, 2016.
Litteraturpriser
Michael Strunge-prisen, 2020. Weekendavisens Litteraturpris, 2021.
Seneste udgivelse
Adam i Paradis. Lindhardt og Ringhof, 2021. Roman.
Inspiration
Karen Blixen, Gao Xingjian, Can Xue, Virginia Woolf, Per Petterson, Pär Lagerkvist, Tomas Tranströmer og Ursula K. Le Guin samt det kinesiske skriftsprog, klassisk kinesisk æstetik og Kinas tradition for naturlyrik.

Gennem sin opvækst tog hun ofte på gåture alene, allerhelst til Paradis- og Helvedesbakkerne, hvor steder som Ravnedal, Gamleborg, Troldstuerne og Heksens Dør emmede af bornholmske myter med trolde og magi. Efter studentereksamen fra Rønne Gymnasium flyttede hun som 20-årig to år til byen Kunming i den sydvestlige kinesiske provins Yunnan, hvor hun blev optaget af muligheden for at lære et sprog, hvis grammatiske grundstruktur var anderledes end de germanske og latinske sprog. Da hun vendte hjem til Danmark, var det også med en krise i bagagen, og for at holde sin mentale balance i vater, begyndte hun at skrive. Samtidig begyndte hun på Københavns Universitet.

Selvom hun havde haft et stærkt ønske om at blive forfatter, siden hun var 11-12 gammel, blev de første noveller, ’Hjemvendelse’, ’Vinterligger’ og ’Da jeg begyndte at vinterbade’, først til, da hun var i starten af tyverne. ”Da jeg kom hjem fra Kina, var jeg i tvivl om stort set alt. Det var gået op for mig, at alle de store ord som 'frihed', 'valg' og 'tro' i høj grad var sproglige fænomener, der skabte den virkelighed, de beskrev.” [2]. I 2015 debuterede hun med novellen ’Vinterligger’ i onlinemagasinet Slagtryk og var i samme år elev på skriveskolen Gladiatorskolen, og i 2016 blev de tre første noveller udgivet i samlingen ”Øer”, der blev indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. I 2020 udgav hun den anmelderroste roman ”Alle himlens fugle”, som hun modtog Michael Strunge-prisen 2020 for, og i 2021 udkom ”Adam i Paradis”..

Sideløbende med forfatterskabet har Rakel Haslund-Gjerrild taget to bachelorgrader i henholdsvis Kinastudier og Litteraturvidenskab, samt en kandidatgrad i Kinastudier, fra Københavns Universitet og desuden været medforfatter på opdateringen af rejseguiden ”Turen går til Kina”. Hun har også oversat kortromanen ”Aldrende skyer i drift” af den kinesiske forfatter Can Xue sammen med oversætter Sidse Laugesen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Rakel Haslund-Gjerrild i samtale med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Adam i paradis", maj 2022.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Alene-mennesket er sammen med naturen den altoverskyggende hovedperson i Rakel Haslund-Gjerrilds forfatterskab. Hendes skønlitterære bøger vrimler med de mennesker, der står uden for – eller lige på kanten af – samfundet, men i stedet for at skildre de skæbner på en socialrealistisk og nøgtern facon, så vælger hun ofte gruen og det poetiske. ”Jeg interesserer mig for de mennesker, der ikke lever op til et eller andet normalitetsbegreb (…). Der er nogle særlige excentriske og sælsomme typer, der nok især lever på øerne og i civilisationens udkant,” har hun udtalt i et interview [1].

Ofte er det ensomhedens væsen, der er genstand for en næsten litterær undersøgelse, men de ensomme skæbner udstillesr eller ynkes ikke. I ”Øer” finder en ensom mand eksempelvis en besynderlig ro og mening i at hænge en tørresnor op, mens den navnløse fortæller i ”Alle himlens fugle” opbygger en skrøbelig forbindelse til en kragefugl, hun følger efter. Forbindelsen til dyret og naturen giver fortælleren mening og retning, selvom hendes rejse ud i den postapokalyptiske verden er retningsløs. Hun er det sidste menneske tilbage, men længes så meget efter en flok, at da hun på et tidspunkt hører en flok gæs skræppe, så tænker hun, at de nok siger ’vi, vi, vi’. ”At være eneboer og vælge at leve på kanten af det, samfundet definerer som ’normalt’ er på ingen måde ensbetydende med, at man ikke har mening eller værdi i sit liv. Ligesom tro og religion ikke er en antitese til det uddannede og kritisk tænkende”, har hun udtalt. [1]. Netop dem, der lever på kanten af det, som samfundet definerer som det normale, er centrale i romanen ”Adam i Paradis”. Her er det den aldrende kunstmaler, der atter lader sig henføre af afbildningen af den unge stærke mandekrop, der er hovedperson, mens sædelighedsfejden ligger som en tung tåge om romanens øvrige persongalleri.

Rakel Haslund-Gjerrilds bøger er ogsåsamtidig båret af en stærk sproglig sans. Sproget, dets tone og stemning, der er med til at definere hvert menneske som sit eget, veksler alt efter, hvilken fortæller, Rakel Haslund-Gjerrild opererer med, og sprogets evne til at benævne og definere den verden, vi omgiver os med, er en klar gennemgående tråd i forfatterskabet. På den måde ligner især ”Alle himlens fugle” et langdigt, der undersøger og dykker ned i sprogets afgrænsninger – og indeholder ord som sølvsten og regnhinde – , mens ”Adam i Paradis” er et væld af farver og detaljer, som præger bogens sanselige iagttagelser. Samtidig har romanen en poetisk tone med ord som sølvsten og regnhinde, og fortællerens optagethed af naturen, fuglene og havet bærer mange metaforer og billeder med sig.

Det poetiske islæt ses også i romanens det allegoriske memento mori-tema, der både findes i ”Alle himlens fugle” og ”Adam i Paradis”. Memento mori betyder ’husk, du skal dø’ og er bl.a. brugt i billedkunstens og i kirkelige sammenhænge med f.eks. knogler og kranier i udsmykningen. Ordene skal fungere som en påmindelse om at sætte pris på livet – også selvom det er under pres. Det pressede liv, de svære betingelser for fiskerne og menneskets overlevelse placerer en stor del af Rakel Haslund-Gjerrilds bøger i genren klimafiktion. Det er imidlertid ikke en politiseret, vred klimafiktion, men en poetisk og kærlighedsfuyldt klimafiktion, og forfatteren bruger eventyrelementer som fabler og myter til at skabe en næsten magisk stemning i ”Alle himlens fugle”. Her opløses pigen som menneske og indgår i et fællesskab af fugle.

Med ”Adam i Paradis” udgav Rakel Haslund-Gjerrild sin første historiske roman, der – som andre exofiktive værker – digter videre på og spekulerer i en virkelig persons liv. Hos Rakel Haslund-Gjerrilds Zahrtmann smelter begær sammen med lidenskab for kunsten, men den sanselighed tvinges abrupt fra hinanden i datidens sædelighedsfejde, og på den vis indtager ”Adam i Paradis” også en politisk position, da den belyser den historiske kriminalisering af homoseksualitet.

Beslægtede forfatterskaber

Tilstedeværelsen af en lyrisk fintfølethed midt i en ellers kaotisk verden placerer Rakel Haslund-Gjerrilds klimafiktive værkeron i samme boldgade som f.eks. C.Y. Frostholms (f. 1963) ”Træmuseet” (2018). Også i C.Y. Frostholms genreblandende essaysamling, foto- og rejsedagbog er kærligheden til naturen en hovedårsag til at ændre klimasituationen. Selv har Rakel Haslund-Gjerrild udtalt, at ”Alle himlens fugle” er skrevet som en reaktion på en række negative udviklinger i samfundet, såsom klimakrisen og den sjette masseudryddelse af dyrearter.

Undergangsstemningen, der også løber som en tråd gennem Rakel Haslund-Gjerrilds noveller i ”Øer”, finder man også hos en forfatter som Carsten Müller Nielsen (f. 1977). I 2019 udkom hans fragmentariske roman ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”, der handler om Tjernobyl-ulykkens indvirkning på både mennesker og naturen. I et af bogens spor følger man bl.a. et forladt hus, hvor en kattefamilie gemmer sig og langsomt bukker under for både en bjørn og for strålepåvirkningen.

I sine temaer, hvor eksistens, identitet og dystopien står centralt, og i sin tyste poetiske stil minder ”Alle himlens fugle” også om Peter-Clement Woetmanns (f. 1985) ”Bag bakkerne, kysten” (2017). Langdigtet ”Bag bakkerne, kysten”, der også har undertitlen ”En klagesang”, handler om virkelighedens flygtningekrise, hvor mennesker er på desperat flugt fra deres hjemland og drukner på vej over middelhavet. Lige så meget handler langdigtet om os, der ikke er på flugt: ”Min krop er blå øjne hvid hud/ Min krop er korngule marker og den milde vind i en lysning i skoven/ Min krop er bakkerne og bag bakkerne, kysten.” Havet, kysten og landskabet spiller en stor rolle i digtet, der var en af de første danske bearbejdninger af migrantkrisen.

Med den exofiktive roman ”Adam i Paradis” lagde Rakel Haslund-Gjerrild sig i den stærke strømning af historiske romaner, der udkom i starten af 2020’erne. Romaner som Jesper Wung-Sungs ”Kvinde set fra ryggen”, der handler om maleren Vilhelm Hammershøis kone, Ida, og Lotte Kaa Andersens ”Den inderste kerne”, der handler om seismologen Inge Lehmann. Alle tre romaner forener biografisk og historisk stof med fri fiktion, men hvor Jesper Wung-Sung (f. 1971) og Lotte Kaa Andersens (f. 1968) romaner belyste en person, der i eftertiden er næsten glemt, er Rakel Haslund-Gjerrilds hovedperson, Kristian Zahrtmann, allerede en betydningsfuld skikkelse i kunsthistorien.