Jesper Wung-Sung

Genrer og tematikker

Jesper Wung-Sung har med sit efterhånden omfattende forfatterskab vist, at han mestrer den korte novelleform, hvor den stramt skårede handling gøres levende af et mundret og kontant sprog, der lader læseren komme tæt på den brogede skare af kulørte figurer, der befolker fortællingerne. Men det stort anlagte episke forløb har han også opdyrket i en række digre romaner.

Humoren er et gennemgående træk ved Wung-Sungs fortællekunst. Mødet med alverdens typer fra et hverdagsligt og provinsielt miljø giver ofte læseren anledning til at trække på smilebåndet. Men der er også altid noget mere alvorligt eksistentielt på spil, noget der brænder på. I Wung-Sungs optik virker mennesket mest ærligt og autentisk, når det er kriseramt. For midt i det hele lugter det også af frihed – friheden til at blive klogere på sig selv og finde sin egen vej videre frem.

Det er også denne type udsatte og eksistentielt uafklarede figurer, der interesserer forfatteren i hans nyere biografiske og exofiktive værker – om det er hans egne oldeforældres historie som i ”Den anden gren” eller om det er i skildringen af Ida Hammershøi og hendes samliv med den berømte maler. Her udspiller de eksistentielle dramaer sig i større tableauer, hvor skildringen af historiske begivenheder og kulturelle og samfundsmæssige strømninger også får en væsentlig funktion i fortællingerne. Eller senest i skildringen af proletardrengen Hans Christians evne til at fortrylle både sig selv og sit publikum.

Beslægtede forfatterskaber

Der kan ikke herske megen tvivl om, at den maskuline figur i alle dens faser fra barndom over ungdommen til voksenlivet står helt centralt i Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Overalt i hans værker portrætteres de i deres sammensatte og konfliktfyldte natur, karske og skrøbelige, stupide og elskværdige. Og som sådan er Wung-Sung en litterær mandeforsker på linje med forfattere som Bent Vinn Nielsen, norske Erlend Loe og svenske Jonas Khemiri. Stilen er ofte realistisk med fokus på hverdagens helte, som de folder sig ud i deres provinsielle omgivelser. Jesper Wung-Sungs historier kan med deres realistiske tone give mindelser om forfatteren Helle Helle. Wung-Sungs univers er præget af en gennemgående humor, der til tider er vanvittig og rablende, men ofte også sart og underspillet. Sproget er stramt og mundret og leger med mellemrum med fraser fra populærkulturens kulørte mytologi. Med den allestedsnærværende og alsidige form for humor kan man finde ligheder mellem Jesper Wung-Sung og en lang række forfattere som bl.a. Ole Lund Kirkegaard, Villy Sørensen og Leif Panduro.

Wung-Sung har i de senere romaner arbejdet med det exofiktive greb, hvor fortællingen på en gang er forpligtet på et historisk forlæg og samtidig lægger farver på fortidens billeder i kraft af en fiktionaliserende indlevelse. En bestræbelse, der samtidig kredser om kunstens muligheder og omkostninger. Denne interesse deler Wung-Sung med en række samtidige forfattere, bl.a. Rakel Haslund-Gjerrild i romanen ”Adam i Paradis” (2021) om maleren Kristian Zahrtmann og med Hanne-Vibeke Holst i romanen ”Kriger uden maske” (2022) om kunstneren Sonja Ferlov Mancoba.

Relaterede forfattere