
C.Y. Frostholm
- Redaktionenoktober 2023
- Anna Møllercand.mag., februar 2019
Intro
I C.Y. Frostholms forfatterskab er grænserne mellem genrerne udvisket. Han forener lyrik, prosa, erindringer, opslagsord og fotos og skaber eksperimenterende og poetiske bøger, der er nogle af de mest originale og smukke i Danmark. Digterens hidtidige hovedværk, ”Træmuseet”, blev indstillet til Politikens Litteraturpris 2018 og Kritikerprisen 2018 og skriver for alvor forfatteren ind i den mere sensitive del af klimalitteraturen.
Baggrund
C.Y. Frostholm blev født Christian Yde Frostholm d. 14. februar 1963 i Kongens Lyngby. Siden gymnasietiden er han blevet kaldt for Cyf og bruger derfor den forkortelse som fornavn. C.Y. Frostholm skrev digte fra en tidlig alder, og i følge forfatteren selv handlede de blandt andet om ensomhed, kærlighed, naturoplevelser og anderledeshed i forhold til seksualitet og kønsidentitet.
Som man kan læse i ”Selvportræt med dyr” (2011), så var litteratur ellers ikke en del af hjemmet. Den fragmentariske erindringsroman indeholder en række øjebliksbilleder fra C.Y. Frostholms opvækst og liv og dykker bl.a. ned i faderopgør og i det vanskelige ved at vokse op som barn nummer fem og som homoseksuel.
Litteraturen voksede naturligt frem i C.Y. Frostholms liv, og om det at blive forfatter har han sagt: ”– Jeg tænker det meget som, at jeg skrev, og så blev jeg jo gradvist forfatter, ikke at det var et aktivt jobvalg. Hvilket også gjorde, at jeg i første omgang valgte journalistikken og litteraturvidenskaben som mere ‘rigtige’ eller gyldige erhverv.” [2]Anna MøllerInterview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019..

Født
14. februar 1963 i Kongens Lyngby.
Uddannelse
Forfatterskolen, 1987-89. Bachelor i litteraturvidenskab og fransk, Københavns Universitet.
Debut
Før skrænten af sommeren. Brage, 1985.
Litteraturpriser
Bisballeprisen, 2016. ”Træmuseet” er præmieret af Statens Kunstfond, 2018. Kritikerprisen for "Træmuseet", 2018. Statens Kunstfonds livsvarige hæder, 2024.
Seneste udgivelse
Til den ven jeg aldrig har kendt. Tredje September, 2023.
Inspiration
Georges Perec, Fernando Pessoa, Francis Ponge, Joni Mitchell, Anne Carson, Inger Christensen, Lydia Davis, Marguerite Duras, Jean Echenoz, Hervé Guibert, Per Højholt, Gertrude Stein og Virginia Woolf.
Allerede som 22-årig debuterede forfatteren med digtsamlingen ”Før skrænten af sommeren” (1985), og to år efter startede han på Forfatterskolens første årgang sammen med bl.a. Solvej Balle (f. 1962). Siden ca. 1990 har han arbejdet som forfatter og billedkunstner/fotograf med mange projekter undervejs: I 1994 var han med til at starte Afsnit P, der var et udstillingsrum for poesi – først et fysisk udstillingsrum og boghandel og fra 1999 et virtuelt rum på internettet. Fra 2005-2009 skrev han klummen ”Livet på nettet” i Weekendavisen, og som billedkunstner har han udstillet adskillige steder, bl.a. på Arken, i Den Frie Udstillingsbygning og i House of Foundation i Norge.
Løbende er C.Y. Frostholms sans for foreningen af litteratur, det digitale univers og billedkunst smeltet sammen, og sammen med illustratoren Simon Bodh Nielsen har han bl.a. skabt den grafiske iPad-fortælling ”Kalender for natten” (2016).
I 2018 udgav Frostholm essayfortællingen ”Træmuseet”, der også rummer fotos.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Paris en brugsanvisning
C.Y. Frostholms ”Paris en brugsanvisning” (2013) er direkte inspireret af Georges Perecs (1936 1982) ”La vie mode d'emploi” (1978, da. ”Livet en brugsanvisning”, 1999), hvor Georges Perec i 99 kapi...
Læs mere om bogen - Træmuseet
Med ”Træmuseet” fra 2018 skrev C.Y. Frostholm sig ind i klimalitteraturen, hvor emner som global opvarmning og belastningen på miljøet agerer ståsted for moderne litteratur. Bogen forener fotos og ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Prosa
Romaner
Fotografier
Om forfatterskabet
Med bl.a. anmeldelser og fotos taget af forfatteren.
En del af Per Højholt-udstillingen PERformer HØJHOLT på Museet for Samtidskunst i 2004.
Mai Misfeldt
Kristeligt Dagblad, 2014-02-11.
Med illustrationer af Simon Bodh Nielsen.
Søgning i biblioteks.dk
Kilder citeret i portrættet
”Træmuseet” er et hovedværk i nyere dansk øko-litteratur
Martin Rohr Gregersen
Kristeligt Dagblad, 2018-10-30.





