Niels Lyngsø

Genrer og tematikker

Niels Lyngsø er en forfatter, som for hver udgivelse udvikler sit arbejdsfelt. Han er mest kendt som en intellektuel digter, hvis virke ikke ligger langt fra Lyngsøs fortid som litteraturvidenskabsmand. Altså en digterisk praksis, som bærer præg af at være funderet på et teoretisk plan. Det finder man især i værket ”Morfeus” fra 2004, som også byder på avantgardeinspirerede formeksperimenter i forhold til tekstens udformning. Lignende og dog mindre radikale træk har de to samlinger ”Stof” (1996) og ”Force Majeure” (1999), mens ”Fremmed under samme hud” (2013) også udfordrer bogen og tekstens traditioner i bogens udformning (vendebog) og tegnsætning.

Lyngsø har også skrevet treo romaner, ”Væskers vandring gennem porøse vægge og hinder” (1992), og ”Min ukendte bror” (2015) og ”Himlen under jorden” (2016) og har også udfordret sin rolle som litteratdigter i rapprojektet ”Stemmejernet”, som i 2011 udgav albummet ”sigdetvidere”. En udfordring, som i anmeldernes øjne dog mest cementerede Lyngsøs image som en akademiker på udebane i hiphoppen.

Så meget for Lyngsøs image. Ser man nærmere på forfatterskabet, åbenbares en række gennemgående temaer, som må anses for at være mere eksistentielle end teoretiske. Samlingerne ”Force Majeure” og ”39 digte til det brændende bibliotek” kredser om kærlighed, erindring og død. Genkaldelsen af fortiden spiller også en vigtig rolle i romanen ”Min ukendte bror”.

Et meget dominerende tema er sex. Niels Lyngsø må siges at være en af dansk lyriks mest kontante skildrere af kønsakten. Hele ”Fremmed under samme hud” fra 2013 handler om lagengymnastik fra første start til side 69, og temaet trænger sig også i den grad også på i f.eks. ”Min ukendte bror” og "Himlen under jorden"g hos Stemmejernet. Når Lyngsø skriver om sex, sker det ikke med poetiske omskrivninger og bornerte afledninger. Han har en fænomenologisk tilgang til skrivningen og beskriver tingene på en måde, som kan væreer for meget for vissenogle læsere.

Beslægtede forfatterskaber

Som digter er Niels Lyngsø nok mest kendt for sine formelle eksperimenter i digtsamlingerne ”STOF”, ”Force Majeure” og allermest radikalt i ”Morfeus”. Her trækker Niels Lyngsø på avantgardetraditionen og nok i særlig grad forfatter Per Højholt (1928-2004), som i den grad i sit forfatterskab formåede at teste grænsen for, hvad en bog rent fysisk kan være. Mens Niels Lyngsø i ”Morfeus” lavede en kvadratisk samling sider holdt sammen af fem ringe, skabte Højholt i 1971 digtsamlingen ”Punkter”, der på samme måde blev holdt sammen som et slags avantgardistisk ringbind. Højholts samling var desuden skrevet på gennemsigtigt ”plastikpapir”, som gjorde læsningen til en udfordring, mens læseren må vende og dreje ”Morfeus” for at få det hele med. En lignende tilgang til digtningen finder man hos den yngre Chresten Forsom (f. 1980), hvis titelløse debut fra 2009 ikke havde noget omslag, mens 2011’s ”Manhattan” bestod af en række tekstcollager, som afbildede gadekryds i New York.

Den frivole del forfatterskabet, som især kommer til udtryk i ”Fremmed under samme hud”, trækker på folk som George Bataille (1897-1962), Anaïs Nin (1903-1977) og danske Jørgen Leth (f. 1937), som alle er kendt for deres bidrag i kategorien ”erotisk litteratur”, en betegnelse, som Niels Lyngsø i øvrigt på sin hjemmeside selv tager afstand fra. Han mener, at man lige så godt kan betegne denne slags litteratur som porno.

Romanen ”Min ukendte bror”s forsøg på at tegne et generations- og tidsportræt gennem sin hovedperson Hans-Peter – der er blevet sendt ud på vanviddets rand af en midtlivskrise – er blevet sammenlignet med Hans-Jørgen Nielsens (1941-1991) litterære klassiker ”Fodboldenglen” (1979), da den også tager udgangspunkt i en midtlivskriseramt hovedperson, der ser tilbage på sit liv.

Relaterede forfattere