”Lyde bliver tyde / ligere i tåge for / planter sig i vand / partikler som former den / bølge af blomster \* der / bærer verden frem til bue / gangene sneglen forgården ind”
”Morfeus”, intet sidetal
Morfeus er en kvadratisk samling sider sat sammen af fem ringe. Teksterne vender og drejer sig, former sig som tragte og bølger eller ligefrem bliver til konkret poesi i form af en nøgen kvinde (”Eliza”) eller en hånd (”De fem sanser: Håndskrift”), som former sig af bogstaver, tal og tegn. I nogle passager fader teksten ud og får gradvist samme farve som den blanke side, gotiske bogstaver sniger sig ind sammen med et digt af Schack von Staffeldt (”Vanvids Rige”) og et citat af Edmund Burke.
Bogen har ingen sidetal og tager sig umiddelbart ud som et kaotisk mylder af ordeksperimenter. Men Lyngsøs ordrabalder holdes i snor af en række tekster, hvor Lyngsø udtrykker sin poetik, dvs. sin teori om poesiens væsen. Her lyder f.eks. i DET MORFISKE FELT (en ”filosofisk sonet” som nok nærmere skal betegnes som et manifest med 14 punkter), hvor det lyder: ”KAOS er ikke uform, men alform. Potentialitet. Virtualitet. Reservoir.” Siden kritiserer han i samme tekst opfattelsen af det klassiske værk og avantgardens ”antiværk” som modsætninger og skriver, at ”der er ikke på noget niveau en modsætning mellem det formfuldendte og det dynamiske”.
På den måde er ”Morfeus” både digt og litterær teori. Et af Lyngsøs vigtigste ærinder med bogen er at bygge bro mellem det klassiske værk (orden) og de avantgardistiske formsprængninger (kaos).
Ved udgivelsen af ”Morfeus” i 2004 var litteraturkritikerne imponerede over Niels Lyngsøs ambitiøse bestræbelser, men bogen blev også kritiseret for at lade koncept og poetik overskygge det poetiske indhold.
Niels Lyngsø
Forfatter og litterat Niels Lyngsø har siden sin debut i 1992 afsøgt et væld af forskellige genrer og temaer. Både systemdigtet, erindringsprosaen og temaer som sex, liv og død har de sidste 25 år ...
Læs hele forfatterportrættet
