
Georges Perec
- Tue Løkkegaardcand.mag., 2016
Intro
Den franske forfatter Georges Perec døde i 1982. Først fire år forinden, efter hovedværket ”Livet en brugsanvisning” for alvor satte ham på det litterære kort, lykkedes det forfatteren endeligt at kunne leve af sin kunst. Perec efterlod sig et mangfoldigt og uhyre forskelligartet korpus. Han viser enorm nysgerrighed i sin tilgang til litteraturen, hvor melankolien og legen altid går hånd i hånd. I dag er Perec anerkendt som en af efterkrigstidens mest betydningsfulde og originale franske forfattere, hvis værker har sat sig spor hos en lang række nutidige forfattere og kunstnere.
Baggrund
Georges Perec blev født d. 7. marts 1936 i Paris. Han var søn af polske jødiske immigranter. Hans far Icek Peretz og hans mor Cyrla Szulewicz blev gift i 1934 og bosatte sig i Rue Vilin i Belleville-området i Paris, der på denne tid var et jødisk område. Moderen arbejdede som frisør, mens faderen meldte sig ind i hæren for at bekæmpe den tyske hær i 1939. Fire år og tre måneder efter Perecs fødsel blev Paris invaderet af de tyske tropper. Den 16. juni 1940 blev Perecs far dødeligt såret, og Perecs mor flyttede den lille Perec til en fri zone uden for besættelse i Villard-de-Lans året efter. Her boede han resten af krigen med dele af sin familie. Moderen forsøgte senere at nå sin familie uden for Paris, men blev anholdt af nazisterne og interneret i Drancy for senere at blive flyttet til Auschwitz, hvor hun døde. Perec blev af frygten for nazisterne opfordret til at skjule og glemme sin jødiske baggrund, og han blev døbt Perec. I 1945 flyttede Perec tilbage til Paris, hvor han blev adopteret af sin tante Esther Bienenfeld og hendes mand David.
”Deraf vil man kunne udlede noget som muligvis er puslespillets ultimative sandhed: I modsætning til hvad man kunne tro, er puslespillet ikke noget ensomt spil: hver eneste af de bevægelser som spilleren udfører, har puslespillets skaber gjort før ham eller hende; hver brik han tager op, igen og igen, som han undersøger, kærtegner, hver eneste kombination han afprøver, igen og igen, enhver famlen, enhver intuition, ethvert håb, enhver modløshed, er blevet besluttet, beregnet, tilrettelagt af en anden.”
I perioden 1958 til 1959 aftjente Perec sin værnepligt hos faldskærmstropperne, og i 1960 blev han gift med Paulette Pétras (som han senere separeredes fra). Parret flyttede kortvarigt til Sfax i Tunesien. Han studerede sociologi og historie på Sorbonne, hvor han også blev undervist af den franske filosof Roland Barthes. Han skrev samtidigt små anmeldelser og essays til anerkendte franske tidsskrifter som La Nouvelle Revue Française. Han var samtidigt involveret i et semimarxistisk tidsskrift kaldet La Ligne Générale. Perec fik arbejde som arkivar hos CNRS (Nationalt Center for Videnskabelig Forskning), mens han arbejdede på forskellige litterære projekter, der alle blev afvist.

Født
7. marts 1936 i Paris, Frankrig.
Død
3. marts 1982 i Paris, Frankrig.
Debut
Les choses. Une histoire des années soixante. 1965.
Priser
Prix Renaudot, 1965. Prix Jean Vigo, 1974. Prix Médicis, 1978.
Seneste udgivelse
Verdens rum og andre tekster. Arena, 2016. Oversat af Christian Yde Frostholm.
Inspiration
Raymond Queneau, Jules Verne, Michel Leiris, Franz Kafka, André Breton, Michel Butor.
I 1965 fik Perec sit litterære gennembrud med romanen ”Ting”, der ikke kun fik hans gamle lærer Barthes’ lovprisning, men tilmed tjente ham Renadout-prisen. I 1967 mødte Perec forfatteren Raymond Queneau, der var medlem af den matematisk-litterære gruppe OuLiPo (Ouvroir de la littérature potentielle – Værksted for potentiel litteratur). Perec blev medlem, og gruppens interesse for matematiske regler i litteraturen ville spille en afgørende rolle i resten af Perecs forfatterskab. I 1972 blev Perec medstifter af tidsskriftet Cause commune sammen med sin gamle gymnasielærer og sociolog Jean Duvignaud og filosoffen Paul Virilio.
Perecs forfatterskab kastede disse år mange forskelligartede udgivelser af sig. Alt fra romaner over mindre tekster og essays til krydsord, digte, radiospil, teaterstykker og film. I denne periode var Perec stadig ansat hos CNRS. Hans position i det franske litteraturlandskab, der prægedes af helt andre tendenser, var tvetydig, og der var langt fra hans kæmpe succes med ”Ting”. Det var først i 1978, da hovedværket ”Livet en brugsanvisning” udkom, at han endelig kunne slippe tøjlerne som arkivar. Bogen gav ham Médicis-prisen.
Perec, der gennem sit liv var storryger, døde 3. marts 1982 af lungekræft på hospitalet Charles-Fois-d’Ivry-sur-Seine, og han ligger i dag begravet på Père Lachaise-kirkegården i Paris.
Udvalgte bøger
- Ting
Georges Perecs debutroman ”Les choses. Une histoire des années soixante” fra 1965 (”Ting. En historie fra tresserne”, 1969/1999) blev hans første store succes og indgav ham Renadout prisen. I en kr...
Læs mere om bogen - W eller erindringen om en barndom
Georges Perecs ”W ou le souvenir d’enfance” fra 1975 (”W eller erindringen om en barndom”, 2003) er en bog i to dele. Hver del har to sideløbende og krydsende fortællespor. I den første del af boge...
Læs mere om bogen - Livet en brugsanvisning
I 1978 udkom Georges Perecs ”La vie mode d’emploi” (”Livet en brugsanvisning”, 1999). Bogen centrerer sig om ejendommen nr. 11 på den fiktive gade Simon Crubellier i Paris. Handlingen er en sammenv...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Georges Perec
1969
Georges Perec
Forlaget Gyldendal, 1969. Forlaget Tiderne Skifter, 1999. (Les Choses. Une histoire des années soixante, 1965). Oversat af Pia og Palle Birkholm
Georges Perec
1972
Georges Perec
1972
Georges Perec
1979
Georges Perec
1980
Georges Perec
1982
Georges Perec
1982. (Oprindeligt trykt i tidsskriftet Cause commune, 1975.)
Georges Perec
1992 (samling af mindre tekster)
Georges Perec
1996
Georges Perec
1956-1961. 1997
Georges Perec
Forlaget Rosinante, 1999. Genudgivet 2011. (La vie mode d’emploi, 1978). Oversat af Frants Iver Gundelach.
Georges Perec
1999
Georges Perec
Forlaget Tiderne Skifter, 2000. (Un homme qui dort. 1967). Oversat af Maiken Maigaard.
Georges Perec
Forlaget Rosinante, 2003. (W ou le souvenir d’enfance, 1975). Oversat af Frants Iver Gundelach.
Georges Perec
2008
Georges Perec
2009
Georges Perec
2012
Georges Perec
2016
Georges Perec
Forlaget Arena, 2016
1993/1995, s. 719-750
Om forfatterskabet
Hjemmesider
Her kan du finde nyheder om udgivelser, seminarer mm samt få information om bl.a. Georges Perec-biblioteket i Paris.
Udvalgt litteratur
Claude Burgelin
1990
Tania Ørum
Virkelighed, virkelighed. Avantgardens realisme. Tiderne skifter, 2003.
Tue Løkkegaard
2013



