
Carsten Müller Nielsen
- Redaktionenfebruar 2024
- Anna Møllercand.mag., marts 2020
Intro
Carsten Müller Nielsen har stort set fløjet under radaren i den litterære offentlighed siden sin debut i 2010. Det er slut nu. Med en nominering til DR Romanprisen for Tjernobyl romanen ”De døde fylder dagene med en smag af mønter” (2019) og en præmiering for opslagsværket ”Bestiarium” (2019) er spotlyset for alvor landet på den filosofiske forfatter, der eksperimenterer med benspænd, form og genrer. Gennem hele forfatterskabet løber en sort dystopisk grundtone, hvor civilisationskritik og naturødelæggelser går hånd i hånd.
Baggrund
Carsten Müller Nielsen er født 16. november 1977 i Hillerød og opvokset i Vejby øst for Tisvilde hos en enlig mor. Moren var ansat som kontorassistent på den lokale avis, Ugeposten, der på et tidspunkt i løbet af 1990'erne blev opkøbt af Berlingske Tidende. Det betød, at familien pludselig begyndte at modtage Berlingske hver dag, og her læste Carsten Müller Nielsen bl.a. Kultursektionen. Indtil da havde han besøgt biblioteksbussen, der var parkeret bag hans folkeskole.
”Bjørnen slår ud med venstre lab og fjerner skabslågen ved køkkenvasken. Bag den ligger reden, og i reden den sorte hankilling og den gråstribede hun, der hvæsende farer op, stirrer blindt op mod den brune bjørn, der (…) presser overkroppen ind i skabet, fanger den sorte killing og bider til.”

Født
16. november 1977 i Hillerød.
Uddannelse
BA i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og cand.mag. i dansk og filosofi fra RUC.
Debut
Verdens synkende byer. Jorinde & Joringel, 2010.
Litteraturpriser
Præmieret af Statens Kunstfond for årets prosahåndbog 2019 for ”Bestiarium”. DR Romanprisen, 2020.
Seneste udgivelse
Ved slutningen af en vinters roman. Jensen & Dalgaard, 2024.
Inspiration
Mikhail A. Bulgakov, Fjodor Dostojevskij, Elias Canetti, Albert Camus, Samuel Beckett, Sara Stridsberg, T.S. Eliot, Hugo Pratt, Franz Kafka, Virginia Woolfs ”To the Lighthouse”, W.G. Sebald, Peer Hultberg, Søren R. Fauth, Grete Roulund, Peter Adolphsen og Niels Simonsens ”Datoer”. Derudover musik, filosofi, kunst og arkitektur.
Carsten Müller Nielsen fortæller selv, at han var sen til at lære at læse, og han gik til specialundervisning og skolepsykolog en del år af indskolingen. I skolen var han særligt glad for biologi, historie og geografi. Carsten Müller Nielsen begyndte at skrive som 17-årig og tog efter folkeskolen tiende klasse, teknisk skole og HF. Derefter tog han ud at rejse i Indonesien og Sydamerika. Tilbage i Danmark startede han på litteraturvidenskab i København i 2000, skiftede senere til RUC og læste der en overbygning i dansk og filosofi.
I 2010 debuterede den 32-årige Carsten Müller Nielsen ligeledes som forfatter. Først med et digt i tidsskriftet Hvedekorn og derefter med digtsamlingen ”Verdens synkende byer” (2010). De følgende år har Carsten Müller Nielsen udgivet et hav af forskelligartede bøger, der alle eksperimenterer med form og struktur. Punktromanen ”Englen over din nabos hus” udkom i 2013 og handler om livet i en lille sjællandsk by op til Anden Verdenskrig og frem til 1990’erne og er skrevet i én ubrudt sætning uden punktum, mens ”Bestiarium” (2019) er et fantasifuldt opslagsværk fyldt med dyr og myter.
Senest har Carsten Müller Nielsen udgivet ”De døde fylder dagene med en smag af mønter” (2019), der handler om en mand, som betaler en prostitueret kvinde for at lytte til hans erindring om oprydningen af Tjernobyl. Bogen blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Udover at skrive skønlitteratur spiller Carsten Müller Nielsen også trommer, bl.a. i rockbandet Take Us To Your Leader, der udgav albummet ”The Return of Common Sense” i 2017, og han arbejder som socialpædagog.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Verdens synkende byer
Carsten Müller Nielsen debuterede med digtsamlingen ”Verdens synkende byer” på det lille aarhusianske eksperimentalforlag Jorinde & Joringel i år 2010. Selv har han i radioprogrammet Skønlitteratur...
Læs mere om bogen - Bestiarium
Et bestiarium er en latinsk middelalderlig betegnelse for et leksikon med dyr og mytologiske væsener, og Carsten Müller Nielsens ”Bestiarium” (2019) er netop et opslagsværk. Værket er ordnet alfabe...
Læs mere om bogen - De døde fylder dagene med en smag af mønter
I 2019 udkom ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”, der er præget af den samme undergangsstemning som mange af Carsten Müller Nielsens øvrige bøger. Romanen, der handler om atomkraftulykken...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Romaner
Carsten Müller Nielsen
Jensen & Dalgaard, 2019.
Carsten Müller Nielsen
Jensen & Dalgaard, 2024.
Essays
Noveller
Carsten Müller Nielsen
Jensen & Dalgaard, 2021.
Fagbøger
Om forfatterskabet
Sociale medier
Video
Radio
Skønlitteratur på P1, 2019-12-11. Carsten Müller Nielsen fortæller om ”De døde fylder dagene med en smag af mønter” (2019)










